Kommentar af 
Jarl Cordua

Cordua: Hvem er de bedste til at føre udlændingepolitik?

KLUMME: Socialdemokraternes seneste annoncekampagne fremstår på overfladen offensiv og kontant, men er reelt et defensiv træk i en debat, hvor alle godt ved, at man aldrig nogensinde kan overgå DF i hverken retorik eller krav, skriver Jarl Cordua. 

 Socialdemokraternes nye kampagne  får det nok til at skure i ørerne på de mange socialdemokrater, ikke mindst i fagbevægelsen, der ligesom venstrefløjen mener, at ingen - uden undtagelse - søger offentlig forsørgelse uden, at der er god, skriver Jarl Cordua. 
 Socialdemokraternes nye kampagne  får det nok til at skure i ørerne på de mange socialdemokrater, ikke mindst i fagbevægelsen, der ligesom venstrefløjen mener, at ingen - uden undtagelse - søger offentlig forsørgelse uden, at der er god, skriver Jarl Cordua. Foto: Simon Læssøe/Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Hvem er de bedste til at føre udlændingepolitik?"

Det spørgsmål stillede Socialdemokraterne i en vælgerundersøgelse sidste sommer. Svaret lød: Dansk Folkeparti.

Det er formentlig forklaringen på, at Socialdemokraternes seneste annoncekampagne fokuserer benhårdt på første del af højrefløjs-socialdemokraternes slagord: ”Gør din pligt og kræv din ret”.

I al fald skal flygtninge, når de kommer til Danmark, mødes med et krav eller en forventning om, at der altså skal arbejdes for goderne.

”Når du kommer til Danmark, skal du arbejde”, lyder det i annonce-kampagnen, som nok får det til at skure i ørerne på de mange socialdemokrater ikke mindst i fagbevægelsen, der ligesom venstrefløjen mener, at ingen - uden undtagelse - søger offentlig forsørgelse uden, at der er gode grunde til det.

Hvis man laver ”ikke-testen” på sloganet, så kunne man få det indtryk, at Danmark i dag er et rent slaraffenland uden nogen som helst forventning om selvforsørgelse.

Det er nok de færreste, der efterhånden abonnerer på den præmis.

Forsøgelse af flygtninge splitter
Langt de fleste vælgere deler velfærdsstatens grundidé om, at alle danskere, der uforvarende kommer i nød og mister sit arbejde, bliver opfanget af ”sikkerhedsnettet” og får en håndsrækning til støtte i en krisesituation.

Det synspunkt deles især i det ret store vælgersegment, der føler sig tiltrukket af enten S eller DF. Ethvert tema, der i en debat kan flytte disse vælgere, udgør således en stor kampplads i den folketingsvalgkamp, som reelt er i gang.

Problemet er bare, at ikke alle deler den samme præmis, hvis den nødstedte er en flygtning fra det krigsplagede Mellemøsten, der skal have forsørgelse efter nogle år uden at have fundet fodfæste på et arbejdsmarked, måske fordi vedkommende og hans kone hverken har kræfter, kompetencer eller sprogfærdigheder til at kunne få et job.

Attraktivt at arbejde
Dertil kommer også, at de offentlige ydelser tilsammen for nogle familier gør det meget lidt attraktivt at tage et lavtlønsjob med skæve arbejdstider m.v.

Den borgerlige regering forsøgte med ”starthjælp” og ”kontanthjælpsloft”, at gøre det mere attraktivt for denne gruppe at arbejde. Venstrefløjen og regering afskaffede dog disse ”fattigdomsydelser”, fordi de mente, at de sociale konsekvenser var for voldsomme.

I en annoncekampagne for nylig trak Venstre netop denne problemstilling frem igen, hvor man fremdrog det ubestridelige faktum, at der findes familier, der får offentlige ydelser på op til ca. 450.000 kr. årligt, og at det økonomiske incitament for nogle af dem til at finde sig et arbejde, er beskedent. (I deres interne opinionsmålinger kan V formentlig se, at de kan flytte stemmer fra rød blok ved at sætte temaet på dagsordenen).

Meget tyder på, at DF gerne lægger stemmer til at gen-indføre starthjælp og kontanthjælpsloft efter et kommende valg, netop fordi det fortrinsvis rammer de indvandrerfamilier, som deres vælgere er enige i, ikke bør have del i velfærdssamfundets goder, fordi de dybest set mener, at de bør forbeholdes etniske danskere.

Defensivt træk
Socialdemokraternes modsvar er en annoncekampagne, der på overfladen fremstår offensiv og kontant, men er reelt et defensiv træk i en debat, hvor alle godt ved, at man aldrig nogensinde kan overgå DF i hverken retorik eller krav.

Dertil kommer, at det splitter S, fordi mange tillidsfolk, medlemmer og støtter i det hele taget foragter, når det gamle arbejderparti forsøger at ligne eller lyde som en dårlig udgave af DF.

Der er sikkert mange af dem, der i disse dage ryster på hovedet og varmer sig ved Poul Nyrup Rasmussens formanende ord om, at Dansk Folkeparti ”aldrig” bliver ”stuerene”. 

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00