Cordua: Thornings momentum fiser ud

10 års partiformandsjubilæum, rund fødselsdag for majestæten og forbundskansler Angela Merkel på visit.

S-strategernes ”wunderwaffe” er åbenlyst: At gøre folketingsvalget til et fravalg af den skandaliserede Lars Løkke Rasmussen (V). 

Jarl Cordua

Det har været nogle festlige dage for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med masser af photo-opportunities og pæne høflige spørgsmål fra pressen, men nu er det ved at være slut.

Christiansborg er ved at lukke ned, og det er ved at tynde ud i de sager, hvor der kan findes kompromis. Politikerne har været i valgkamp-mode i snart en måneds tid, og man kan finde folketingskandidater også fra regeringspartierne, der deler flyers ud ved S-togsstationer, og som annoncerer i S-togene. Partierne - herunder S - sprøjter annoncer ud og har allerede brugt millioner af kampagnekroner.

Dagpenge-løsning?
Fredag er det 1. maj, og Thorning skal igen forsøge at få ørenlyd i Fælledparken. Man må naturligvis formode det store rykind fra protesterende og larmende venstrefløjsaktivister, som der er tradition for.

Det bliver derfor spændende at se, om de københavnske socialdemokratiske fagforeningsbosser i år har fået udkommanderet tilpas med hærdebrede folk til at holde styr på løjerne.

Set i lyset af, at venstrefløjen fører en massiv kampagne mod regeringens ulyst til at røre ved dagpengeordningen, så er det ikke urimeligt at antage, at Thorning mødes med massive protester, medmindre hun pludselig smider et forslag på bordet, der kan dulme gemytterne.

Radikales kollaps
Hos regeringen har man længe levet i det lønlige håb om, at statsministerens nyfundne personlige popularitet (eller snarere: aftagende upopularitet) kan få meningsmålingerne (altså dem der handler om, hvor folk rent faktisk sætter deres kryds) til at rette sig.

Det er således lykkedes at få S op på niveauet for deres historisk dårlige valgresultat sidst. Men det er slet ikke nok, når Radikales vælgeropbakning – i alle målinger – samtidig er kollapset.

Morten Østergaards (R) tropper har mistet en tredjedel af vælgerne og ligger og roder omkring 6 procent. Alle alarmklokker står og blinker, men det er underligt nok ikke noget, der optager medierne særligt meget. Man må undre sig over, hvorfor det ikke er interessant at beskæftige sig med.

Svigtende momentum 
Historien om ”Thornings Momentum” er tilsyneladende ved at fise ud, for de seneste målinger fra Voxmeter/Ritzau og Epinion/DR viser, at rød blok ikke løfter sig meget over niveauet på 47 procents opbakning, der er absolut minimum mht. vælgeropbakning ved valgets udskrivelse for, at rød blok har en chance for at løbe en valgsejr hjem.

Det skyldes dog også, at Alternativet, som i snit ligger på cirka 1,5 procent, dvs. under spærregrænsen, og dermed giver anledning til et pænt stemmespild.

Så længe Alternativet ikke løfter sig klart over dette niveau, så bliver valgkampen aldrig rigtigt spændende.

Primitive ”præsidentvalgsmålinger”
S-strategernes ”wunderwaffe” er åbenlyst: At gøre folketingsvalget til et fravalg af den skandaliserede Lars Løkke Rasmussen (V).

I regeringskontorerne er man naturligvis lykkelige over alle de primitive ”præsidentvalgsmålinger”, som medierne er meget glade for, og som viser, at vælgere klart foretrækker Thorning frem for Løkke. (Selv om at vi i Danmark nu engang vælger regeringschef ved indirekte valg.)

Problemet er bare, at i gruppen, der fravælger dem begge, er der formentlig mange, der fortrækker DF's Kristian Thulesen Dahl, som har lagt alle sine æg i den blå kurv. Og hvis folketingsvalget – som det plejer - kommer til at handle om alt muligt andet end ”valg af regeringschef”, så er det faktisk svært at se, hvordan S-strategien kan holde hjem.

Og når målingerne viser klart blåt flertal – ikke mindst i mandater - så er vi tilbage ved situationen: Hvorfor udskrive et valg, som man er stensikker på at tabe?

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.