Cordua: Thulesen Dahl presser LA i bund

KLUMME: Regeringen står overfor en ny politisk sæson, der byder på svære skatteforhandlinger med Dansk Folkeparti og udfordringer med Venstres folketingsgruppe, skriver Jarl Cordua.

En ny politisk sæson står for døren. I denne uge holder politikerne sommergruppemøder, hvor der er tradition for at bruge anledningen som platform for nye politiske udspil, idéer og krav.

Især samler interessen sig om det store regeringsparti Venstres sommergruppemøde, der begynder i morgen torsdag, hvor man må formode, at der kommer en afklaring på flere spørgsmål, der deler partiet. 

For eksempel var dele af folketingsgruppen før sommerferien – med gruppeformand Søren Gade i spidsen – i oprør mod de såkaldte statsbanker, som man mente ville blive en realitet, hvis staten for at spare penge bypasser de private realkreditselskaber og selv finansierer blandt andet en renovering af den almene boligmasse. Forslaget blev nærmest vedtaget i regeringen, uden at folketingsgrupperne blev hørt, og det antændte et sjældent set raseri i V-folketingsgruppen, som i forvejen var i oprør over det i deres øjne ikke imponerende informationsniveau fra regeringens side.

Hvad ender det så med? Ja, sagen forventes at blive håndteret inden gruppemødet, så man må formode, at der måske allerede i dag kommer en løsning, der tilfredsstiller alle parter. Det kræver dog nok en del kreativitet at få enderne til at passe. Men det, som måske i virkeligheden er kernen i sagen, er, at Lars Løkke (V) og Kristian Jensen (V) skal have forbedret samarbejdet med folketingsgruppen, der i forvejen er i syv sind om, hvordan de skal stille sig til en ledelse, hvor formanden er en sandsynlig taber af det kommende folketingsvalg, og at den sandsynlige arvtager, næstformanden, er en leder, mange simpelthen ikke tror på, er i stand til at vinde regeringsmagten tilbage.

Dertil kommer, at partiets udlændingeordfører Marcus Knuth har tænkt sig at stille forslag om et burkaforbud i kølvandet på, at det belgiske burka-forbud nu har vist sig ikke at være strid med menneskerettighederne. Knuth nyder sammen med Inger Støjberg udbredt popularitet i de store dele af Venstre, som abonnerer på en langt hårdere kurs, end det hidtil har været muligt politisk at føre på denne side af de menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt, og formentlig også Grundloven.

Spørgsmålet er, hvordan Venstres gruppe stiller sig til forslaget. De fleste er formentlig enige i, at muslimske gevandter ikke hører hjemme i det danske samfund, hvis det handler om at undertrykke kvinder. På den anden side har vi ingen tradition for et tøj-politi. Ifølge tidligere justitsminister og jurist Søren Pind, der har ytret sig om Knuths forslag på Facebook, er et forslag om burkaforbud i direkte strid med Grundloven, og Venstres gruppe stiller ikke forslag, der er på kollision med Grundloven, konstaterede han tørt. Det bliver svært at se, at begge kan have fået ret, når gruppemødet er overstået. Hvis ikke Knuth får opbakning til sit forslag, ser Venstre endnu engang fodslæbende ud i en sag, som ellers optager både mange nuværende V-vælgere og dem, der stemplede ud i 2015 og stemte på DF i stedet.

Den sag, som mest optager sindene for tiden, handler dog om, at dele af Nørrebro er taget som gidsel af to rivaliserende og notorisk kriminelle indvandrerbander, hvis skyderier går ud over sagesløse unge mænd, der er uheldige at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Indvandrerbanderne, hvor flere af dem slet ikke er danske statsborgere, er i sig selv en provokation mod retssamfundet, troen på lov og orden, og deres tilstedeværelse stimulerer de holdninger, som i forvejen er ganske udbredte i samfundet, om at indvandringen og modtagelsen af flygtninge fra Mellemøsten absolut intet godt har ført med sig.

Samtidig står regeringen også og ser på et veritabelt oprør fra Politiets organisationer mod deres chef, rigspolitichefen, som de mener lever i en boble hinsides realiteternes verden, når han hævder, at Politiet med de eksisterende ressourcer er i stand til at løse opgaven med at få styr på de skydende indvandrerbander. Sidstnævnte stiller endda maskerede op i TV, hvor de både håner politikerne og politiet for at være ude af stand til at stille noget op, og at de nu har overtaget kontrollen med gaderne.

Det er ikke just det, der kendetegner et retssamfund, og alt står og bimler og lyser for, at regeringen kommer på banen med konkrete initiativer. Det kan næsten kun være noget med flere ressourcer til politiet, og hvis det handler om mandskabsmangel, kan det være, at militær og hjemmeværnsfolk kan bringes i spil med hensyn til bevogtningsopgaver. Det sidste er et gæt. For det er svært at se, hvorfra mandskabsressourcerne ellers skal komme, medmindre man suspenderer grænsekontrollen, hvad de færreste tror på, vil ske.

Indtil videre er regeringen dog kommet lidt i offensiven ved at få rigsadvokaten til igen at kigge på muligheden for at forbyde banderne. Hidtil er det forslag gået på grundlovens grund, men nu lader justitsminister Søren Pape Rigsadvokaten kigge på forslaget igen. Hvis juristerne - mod forventning – giver grønt lys, vil det forslag nok med tiden blive prøvet ved Højesteret, som får det endelig ord i den sag.

Når vi længere hen i måneden spiller regeringen ud med et finanslovsforslag, som bør indikere, hvilken vej den vil gå for at imødekomme LA's krav om en skattereform, der sænker skat på arbejdsindkomst. LA var sidste år klar til at vælte regeringen, hvis ikke den leverede fem procent skattenedsættelse ”hele vejen op”. Det skete som bekendt ikke, og grunden var – hævder LA nu – at man ville tvinge regeringen til at udvide regeringen med LA.

Det er så spørgsmålet, hvorvidt LA's mange støttere og vælgere, der stadig er blevet lovet nedsættelser af topskatten, køber den forklaring i det lange løb, hvis ikke der kommer resultater. LA's eksistensberettigelse og grundfortælling er, at de har en hemmelig formel, som de forræderiske partier VK – i deres hang til ministerbiler – aldrig gjorde brug af, som med lidt snilde og stålsat vilje sagtens ved et forhandlingsbord kunne lirke DF op til at acceptere topskattelettelser. Det mislykkedes totalt sidste år, og DF har siden da gået i en helt anden retning, når det gælder lavere skat og mere liberalisme. Ja, i realiteten bekender DF sig i stigende grad – både politisk og filosofisk – som modstander af liberalismen både den, de radikale praktiserer, og i LA's aftapning.

I foråret sprang LA’erne dog ud som nogle, der sagtens kunne acceptere, at en skattereform blot indeholder en hævelse af af topskattegrænsen frem for, at der sker noget på procentsatsen, som allerede blev skudt ned i efteråret af Kristian Thulesen Dahl (DF). Længe har der derfor kunnet anes et kompromis mellem DF og regeringen, hvor der deles velfærdsgaver ud til DF, mens LA kan lune sig ved, at endnu færre end den cirka halve million, der gør det i dag, skal betale topskat. 

Imidlertid er meldingen fra Thulesen Dahl og DF's sommergruppemøde i går, at man også helt afviser at hæve topskattegrænsen. Til gengæld ser DF et behov for at hæve skattegrænsen i bunden. Det synspunkt er kendt. Det har længe været DF's position. Spørgsmålet er, hvor fastlåst DF-lederen er i synspunktet. For så længe, at der blot er tale om en forhandlingsposition, er der ingen problemer i det. Men hvis der er tale om en egentlig rød linje, hvor DF slet ikke vil tale om at ændre topskatten, så er sagen straks værre.

Spørgsmålet er dog også for hvem? Bliver DF straffet af deres vælgere for at afvise LA's krav? Næppe. Hvad vil LA's modtræk egentlig være? At vælte deres egen regering, som man hidsede sine egne op til at mene for et år siden? Utænkeligt. Min prognose er, at den drevne Thulesen Dahl vil sælge topskatteændringer så dyrt som overhovedet muligt og udstille for alle, at LA's sejr i givet fald bliver minimal og dyrekøbt. DF skal ikke stå i en situation igen, hvor LA skåler i champagne, mens ingen har fokus på eller kan huske de milliarder, som DF har skaffet til sygehuse og ældre.

I forvejen er ordet ”skattereform” så delikat, at regeringen helt dropper det for ikke at give Thulesen Dahl anledning til at afvise forslaget. Men det gør det i sagens natur sværere for LA at hævde, at de til sin tid får noget igennem på det område.

Hvis det altså overhovedet sker. Prisen bliver i al fald høj.

Forrige artikel Trads: Dansk Folkeparti stikker sit grimme ansigt frem Trads: Dansk Folkeparti stikker sit grimme ansigt frem Næste artikel Aslan: Copenhagen Pride burde starte på Blågårds Plads Aslan: Copenhagen Pride burde starte på Blågårds Plads
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

Jakob Ellemann-Jensen bliver ny formand for Venstre

FORMANDSSKIFTE: Venstres nye formand er Jakob Ellemann-Jensen, der lørdag formiddag blev valgt uden modkandidat på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning. Ellemann bliver Venstres 11. formand siden 1929.