Coronakrise sender Danmark tættere på Nato-mål

MÅL: Jo større coronakrisens negative effekt bliver på dansk økonomi, desto nærmere kommer Danmark et Nato-mål, som USA's præsident er meget optaget af.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (t.v.), og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson (t.h.), ved Nato-topmødet i London i december 2019.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (t.v.), og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson (t.h.), ved Nato-topmødet i London i december 2019.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det ordsprog kommer sandsynligvis til at gøre sig gældende, når den danske statsminister i slutningen af 2021 mødes til topmøde med de andre stats- og regeringsledere fra Nato-landene.

Til den tid kan det forventede fald i Danmarks bruttonationalprodukt i år og næste år som følge af coronakrisen nemlig få det til at se ud, som om Danmark er kommet tættere på målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, end det var forventningen før coronakrisen.

Et mål, som Nato-landene i 2014 aftalte, at de skulle ”sigte efter at arbejde hen imod” at nå i 2024, og som USA's præsident Donald Trump har haft stor opmærksomhed på. Ved topmødet i 2018 uddelte han skideballer til de lande, som ikke var på to procent. 

Tre scenarier
Med forsvarsforliget i januar 2018 og tillægsaftalen et år senere blev sporene lagt ud til, at Danmarks forsvarsbudget ville udgøre 1,5 procent af bruttonationalproduktet i 2023. Nu kan det mål være i sigte allerede næste år, hvis dansk økonomi efter coronakrisen følger det mest dystre af de tre scenarier, som Finansministeriet opstillede i starten af april.

Det viser beregninger, som lektor Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.

 

Finansministeriets tre scenarier opererer med en hurtig, en gradvis og en begrænset genopretning af dansk økonomi. I scenariet med en begrænset genopretning forudser ministeriet et fald i bruttonationalproduktet i 2020 på seks procent. Det er det fald, som på papiret vil bringe Danmark tættest på Nato-målet. Nemlig op på 1,51 procent allerede i 2021. To år før planlagt.

I scenarierne med en hurtig og en gradvis genopretning forventer Finansministeriet et BNP-fald på henholdsvis tre og 4,4 procent, hvilket også vil få det danske forsvarsbudgettets andel af bruttonationalproduktet til at se bedre ud tidligere, end det var planen, før coronavirussen gjorde sit indtog.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00