Klaus Bondam: Hverdagscyklisme er med til at indfri FN's Verdensmål

På den høje klinge kan man argumentere for, at retten til at kunne gå og cykle i tryg og sikker infrastruktur er en menneskeret.  

Klaus Bondam
Direktør for Cyklistforbundet

Eneste måde at komme frem på 
Det er sund fornuft at investere i cykelfremme. Det siger sig selv, at en omlægning af hele transportsektoren fra sort til grøn er af afgørende vigtighed for menneskeheden og kloden.

En del af en grøn transportsektor er (og det er ikke alle, der ser det så tydeligt) at omlægge en del af transporten til aktiv transport, nemlig gang og cyklisme.

På den høje klinge kan man argumentere for, at retten til at kunne gå og cykle i tryg og sikker infrastruktur er en menneskeret.

Det kan lyde højstemt i et af verdens bedste cykellande, men for mange borgere i udviklingslande er det at gå og cykle den billigste og eneste måde at komme frem til uddannelse, jobs, og markeder, både på landet og i byen.

På den måde kan cyklen give adgang til at opfylde det første verdensmål, der handler om at afskaffe fattigdom. Rent faktisk kan cyklen mere end halvere transporttiden for dem, der ellers bruger meget af dagen på at gå.

Det trygge og oplagte valg 
Sådan kan man forsætte gennem store dele af indholdet i resten af Verdensmålene. Cyklimse fordrer en styrket folkesundhed, renere luft, færre trafikulykker, ligestilling, bæredygtig adfærd, økonomisk vækst (cykelturisme og cykelindustri), innovation, infrastruktur, bedre og renere byer, ansvarligt forbrug og helt afgørende mindre CO2-udledning.

Cykling er bæredygtig transport par excellence, og regeringerne bør gøre en øjeblikkelig indsats for klimaet ved at tænke cyklen ind i deres klimapolitik, der skal mindske transportens CO2-udslip.

I Cyklistforbundet har vi i en dansk kontekst valgt at fokuserer på fem af Verdensmålene, herunder "Styrk sundhed og trivsel" (nummer 3), "Gør byer og lokalsamfund bæredygtige" (nummer 11), "Frem ansvarligt forbrug og produktion" (nummer 12), "Gør en indsats for klimaet her og nu" (nummer 13) og "Styrk det globale partnerskab for handling" (nr. 17).

Dette forsøger vi at inddrage i al den politiske interessevaretagelse, vi laver. Det gælder både i dialogen med beslutningstagere i Folketinget, i regionsråd og i kommunalbestyrelser.

Vi gør det også i det fortsatte arbejde med embedsværket i forvaltninger, styrelser og ministerier – og ikke mindst i den dialog og debat, som vi dagligt indgår i med resten af offentligheden. Her arbejder vi for at gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen for danskerne.

El-biler fylder også 
Men alt dette er lettere sagt end gjort. Alt for ofte oplever vi, at hverdagscyklismen ekskluderes af debatterne.

Svaret på transportsektorens klimaudfordringer bliver elbiler, og hele det politiske spektrum lukker øjnene for, at elbilen skaber ligeså store trængsels- og inaktivitetsudfordringer (og de er store og stigende) som den fossile bil.

Svaret på den stødt stigende biltrafik og trængsel bliver oftest at udvide de eksisterende veje, at anlægge nye veje samt at øge kapaciteten i den kollektive transport.

Der er ikke et ord om cykler, upåagtet at 47 procent af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked har under ti kilometer til arbejdet. Og samtidig er 50 procent af alle bilture under 10 kilometer. Og det er blot et par eksempler på udeladelsessynderne. 

Forhenværende udenrigsminister, finansminister og formand for FN's Generalforsamling Morgens Lykketoft (S) udtrykte det helt præcist i et interview i Cyklistforbundets magasin 'Cyklister' i 2018. 

”Det er vigtigt at forstå, at verdensmålene er udtryk for, at vi skal ud ad andre stier, end vi har været tidligere. I mange år har vi fokuseret på fattigdom, sult, manglende uddannelse og sundhedshjælp. Nu er vi nødt til at koble det med indsatsen for at fordele klodens begrænsede ressourcer bedre og dæmme op for de truende miljøkatastrofer og klimaforandringer”.

Faktisk var det cyklisten Mogens Lykketoft, der gav os idéen til overskriften på Cyklistforbundets kernefortælling 'På cykel mod verdens vigtigst mål’.