DA: Dårlige jobcentre skal straffes på økonomien

Af Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har aftalt at spare 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen for at finansiere en del af omkostningerne ved tidlig pension.

Er det en god idé? Svaret er langt fra entydigt og må vel nærmest blive et nja.

Det er blottet for fornuft at tage penge fra beskæftigelsesindsatsen for at sende arbejdsduelige danskere tidligt på pension, men hvis vi et øjeblik ser bort fra den uhensigtsmæssige brug af pengene, giver det så mening at fjerne næsten 10 procent af udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats?

Danmark bruger cirka 12 milliarder kroner årligt på den aktive beskæftigelsesindsats.

Vi prioriterer den indsats højt, blandt andet fordi den er et vigtigt ben i vores flexicuritymodel. Medarbejdere i Danmark har stor sikkerhed for at være i beskæftigelse, men ikke nødvendigvis sikkerhed for at bevare det konkrete job.

Der er nogle meget nemme penge at finde. Det nemmeste er at afskaffe seniorjobordningen

Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Mange skifter hvert år job, fordi de kan se bedre muligheder i et andet, eller fordi virksomhederne skal omstille sig og har brug for andre typer af medarbejdere. Et attraktivt dagpengesystem og en aktiv beskæftigelsespolitik, der kan understøtte fleksibiliteten, er væsentlige ingredienser i vores arbejdsmarkedsmodel – flexicurity.

Straf dårlige jobcentre
Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, som det er. Den indsats, kommunerne udfører i dag, er langt fra god nok.

Nogle kommuner gør det godt, mens andre bryder lovgivningen og svigter både personerne, der har brug for hjælp, og virksomhederne, der har brug for medarbejdere. Besparelser på beskæftigelsesindsatsen vil ikke forbedre kvaliteten i jobcentrene – tværtimod.

Problemet med nogle af jobcentrene er, at danskerne via deres skat betaler for en service, der aldrig bliver leveret. Der er ikke noget behov for at tage penge fra de jobcentre, der gør det, de er blevet bedt om, og som skaber gode resultater.

Politikerne burde derimod tage penge fra de jobcentre, som ikke løser deres opgaver. Ændrer kommunerne ikke adfærd, så er der rigtig mange penge her. Rigsrevisionen pegede i 2018 på, at 18.000 flere ydelsesmodtagere kan komme i job eller uddannelse, hvis de mindst effektive jobcentre løfter sig til samme niveau som de mest effektive.

Afskaf seniorjobordningen
Når seks ud af ti kontanthjælpsmodtagere i Fredericia Kommune, der skal søge job, ikke har søgt et eneste job i løbet af en måned, så er der noget galt.

Når kommunerne kun har givet halvdelen af udsatte unge aktiveringstilbud til tiden, og 86 procent af de unge ikke har fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest, så er der tale om ”at kommunerne ikke overholder lovens bestemmelser”, som Statsrevisorerne formulerer det i en rapport fra september 2020.

Der er nogle meget nemme penge at finde. Det nemmeste er at afskaffe seniorjobordningen. Det er en jobgaranti i en kommune til personer, der har fem år eller mindre, til de når efterlønsalderen, og hvis dagpengeret udløber. Ingen andre mennesker i dette land har ret til at få et job.

Af de 12 milliarder kroner, der bliver brugt på jobcentrene, bliver i runde tal seks milliarder kroner brugt på opkvalificering, vejledning og mentorstøtte.

Fire milliarder kroner bliver brugt på at drive selve jobcentrene, og to milliarder kroner bliver brugt på andre ordninger, for eksempel Seniorjobordningen og assistance til handicappede.

Spar på opkvalificering
Vi ved, at aktiv jobsøgning og samtaler med de ledige forkorter ledighedsperioden. Vi ved også, at det at overlade for eksempel kontanthjælpsmodtagere til sig selv kun forringer sandsynligheden for at komme i arbejde. 

Samtaler og en personlig, koordineret indsats kræver ressourcer. Politikerne kan ikke få rettet op på den haltende kvalitet i jobcentrenes arbejde ved at spare en milliard kroner her. Det vil føre til det modsatte.

Vil politikerne finde en milliard kroner fra beskæftigelsesindsatsen, så bliver de nødt til at kaste blikket mod de mange penge, der bliver brugt til opkvalificering.

Den del er dyr, og ofte ikke særlig effektiv i forhold til at få ledige i beskæftigelse.

Traditionelt plejer det at være de fire forligspartier, der særligt lægger vægt på opkvalificering af ledige, så det bliver interessant at følge, hvordan de vil løse den udfordring, som de har pålagt sig selv