Debat

Privatskoler: Vi styrker sammenhængskraften

DEBAT: At privatskolerne ødelægger sammenhængskraften er en udbredt fordom. Men hvert niende udsatte barn går i privatskole, og skolerne skaber mønsterbrydere og styrker sammenhængskraften. Det skriver formanden for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr.

Jens Claudi
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Suhr
Formand for Danmarks Privatskoleforening

Det har trukket overskrifter, at hvert tredje akademikerbarn går i privatskole, men de faktuelle tal viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier også vælger privatskole. Den største stigning er sket blandt familier med kortere videregående uddannelser og grundskole som højeste uddannelse.

Hvem vælger privatskolen? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har offentliggjort en analyse over elevfordelingen i henholdsvis folkeskolen og de frie grundskoler. I rapporten benyttes fællesbetegnelsen ”privatskole” om disse. Hvis tre ud af fem kriterier (ufaglærte forældre, indvandrer/efterkommere, enlige forældre, laveste indkomstgruppe samt forældre uden for arbejdsstyrken) er opfyldt, benyttes i AE’s analyse betegnelsen ”udsat barn”. Ca. hvert niende udsatte barn går i privatskole. 

Men det er historien om akademikerbørnene, der har trukket overskrifterne, og igen sidder vi midt i en debat, der handler om, at forældre, der vælger frie grundskoler, fravælger fælleskabet, ødelægger sammenhængskraften og er med til at skabe et polariseret samfund.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hvilket standpunkt man tager i debatten, handler meget om, hvor man står. Og tal kan læses forskelligt. Men en ting er sikkert: Privatskolerne ønsker ikke at være mainstream, forstået på den måde, at skolerne vælges pr. automatik. Det bør være et tilvalg. Privatskolerne – de frie grundskoler – er et holdnings- og værdibaseret alternativ til folkeskolen. Og privatskolerne vil gerne alle grupper i samfundet og løfte alle elever.

Privatskoler skaber mønsterbrydere
EPINION har via oplysninger fra Danmarks Statistik sammenlignet alle elever, der gik ud af 9. klasse i hhv. 2009 og 2014 i en undersøgelse fra februar 2016[ii] Den viser, at især elever fra mindre ressourcestærke hjem opnår et stort fagligt løft på privatskolerne. Der er relativt flere mønsterbrydere fra privatskolerne end fra folkeskolen.

Det er en af de mest udbredte fordomme, at privatskolerne er med til at ødelægge sammenhængskraften. Man kunne omvendt mene, at privatskolerne er med til at styrke sammenhængskraften, fordi små fællesskaber styrker det store fællesskab – samfundet.

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Privatskoleforening

Privatskolerne er i høj grad i stand til at løfte eleverne fagligt, også dem med de svageste forudsætninger.

Også EPINION’s undersøgelse viser, at privatskoleelevernes sociale baggrund i gennemsnit er stærkere. Men både på elev- og skoleniveau er der en betydelig variation. På stort set alle skoler – folkeskoler som privatskoler - findes elever fra såvel ressourcestærke som ressourcesvage hjem.

Er bægret halvt fyldt eller halvt tomt?
Hele 83,6 % af grundskoleleverne går i folkeskolen. 16,4 % af grundskoleeleverne går i frie grundskoler. Er det en succeshistorie eller en tabsfortælling?

Det er en af de mest udbredte fordomme, at privatskolerne er med til at ødelægge sammenhængskraften. Man kunne omvendt mene, at privatskolerne er med til at styrke sammenhængskraften, fordi små fællesskaber styrker det store fællesskab – samfundet. Det skaber udvikling, at der er forskellige måder at drive skole på.

Retten til frit at kunne vælge hvor og under hvilke værdisæt ens børn skal undervises, er en rettighed, der i høj grad kendetegner et velfungerende demokratisk samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00