Debat

Akvakulturen: Sportsfiskere skal også overholde habitatreglerne

DEBAT: Danmarks Sportsfiskerforbund har selv oplyst, at de ikke behøver at respektere de samme habitatregler, som de bruger som klagegrundlag mod akvakultur og andre projekter. Hensynene til miljøbeskyttelse bør gælde ens for alle, skriver Brian Thomsen.

Dansk Akvakultur har interesse i at
fremme mulighederne for et bæredygtigt lystfiskeri i Danmark, mener Brian Thomsen.
Dansk Akvakultur har interesse i at fremme mulighederne for et bæredygtigt lystfiskeri i Danmark, mener Brian Thomsen.Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) fører en hård og uforsonlig kampagne mod havbrug og Dansk Akvakultur.

DSF påklager som hovedregel alle miljøgodkendelser af havbrug. Det sker typisk med påstand om, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for EU-habitatdirektivets krav om ikkeskade på udpegningsgrundlaget, og at der derfor skal foretages en habitatkonsekvensvurdering.

Der er præcedens for, at Natur- og Fødevareklagenævnet stadfæster klagen med en formulering om, at risiko for skade ”ikke på forhånd kan udelukkes”, på trods af at der er tale om havbrug, som har eksisteret i over 20 år, og at godkendelsespligten alene indtræder på grund af en formel overgang fra en tilladelsesordning til en godkendelsesordning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Både Miljøstyrelsen og den uafhængige, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation DHI vurderer, at havbrugene ikke vil påvirke Natura-2000 området væsentligt.

Klagenævnet lægger til grund for afgørelsen, at der kun kan gives tilladelse, ”når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets integritet”.

Dansk Akvakultur vil have belyst fortolkningen af habitatreglerne, og at samme hensyn til biodiversitet, natur- og miljøbeskyttelse må gælde for alle.

Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Behøver ikke selv overholde regler
Det er ubegribeligt, at erfaring og data fra mere end 20 års havbrugsdrift og miljøovervågning suppleret med videnskabelige undersøgelser af DHI ikke godkendes af Natur- og Fødevareklagenævnet i deres afgørelser.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i andre sammenhænge oplyst, at sportsfiskerforbundet ikke selv behøver at respektere de samme habitatregler, som de bruger som klagegrundlag mod akvakultur og andre projekter.

Som eksempel på denne urimelighed, og der er måske flere, så mener Danmarks Sportsfiskerforbund ikke, at laks i ferskvand skal have samme beskyttelse som andre habitatarter.

Catch and release
Laks i ferskvand er en beskyttet art under både Bern-konventionen og EU’s habitatdirektiv. I Danmark er laks ydermere en rødlistet art, hvis tilstand er vurderet som sårbar, og den er som udgangspunkt fredet i danske ferskvandsområder.

Dette på trods bliver der hvert år efter rådgivning fra DTU Aqua i Silkeborg meddelt tilladelse til, at der årligt kan fanges og hjemtages over 1.700 styk fredede laks i og i tilknytning til habitatområder. Når kvoten er opbrugt, kan der fanges flere laks med krav om genudsætning efter fangst, også kaldet ”catch and release”.

Alene i 2018 blev mange tusinder laks fanget ved ”catch and release” i danske vandløb. Det er videnskabeligt dokumenteret, at ”catch and release” medfører øget dødelighed hos laksefisk. Alle indberetninger af fangster og ”catch and release” af laks foregår kun på frivillig basis og således uden uvildig kontrol.

”Catch and release” er forbudt flere steder i Europa med henvisning til dyrevelfærd, og Det Dyreetiske Råd har i 2013 udtalt, at lystfiskeri baseret på ”catch and release” som et bærende element er ”uacceptabelt”.

Fremme bæredygtigt lystfiskeri
Dansk Akvakultur er positivt indstillet over for lystfiskeri. Vi forstår udmærket glæden ved at kunne fiske ved vandløb og på kysten.

Mange akvakulturvirksomheder har et godt samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger, blandt andet ved at vores medlemmer opdrætter størstedelen af de cirka 3,5 millioner havørreder og laks, som årligt udsættes i de danske vandløb og indre farvande for at styrke de vilde bestande og skabe grundlag for et bæredygtigt sportsfiskeri.

Ved mange vandløb er der gennem årene etableret fri passage for de vilde laks og ørreder i et samarbejde mellem myndigheder, lystfiskerforeninger og akvakulturvirksomheder, som har investeret i ombygning af fiskeopdrætsanlæg, for at disse naturprojekter kan gennemføres.

Dansk Akvakultur har også en interesse i at fremme mulighederne for et bæredygtigt lystfiskeri i Danmark. Når der i nærheden af et dambrug eller havbrug foregår et omfattende lystfiskeri på vilde laks og ørreder, så er det for os fiskeopdrættere en klar dokumentation for, at natur, miljø og lystfiskeri kan trives og udvikles sammen med akvakultur og fødevareproduktion.

Ens hensyn for alle
Dansk Akvakultur respekterer, at der kan være forskellige synspunkter om akvakultur og sportsfiskeri. Vi mener imidlertid, at akvakultur, fødevareproduktion og naturinteresser kan sameksistere og finde fælles løsninger på et sagligt grundlag.

Det er dog uholdbart, at Danmarks Sportsfiskerforbund på den ene side klager og kræver habitatvurderinger af eksisterende havbrug eller andre projekter, samtidig med at man hævder, at sportsfiskeriet ikke behøver at respektere det samme habitatdirektiv, de samme EU-regler og principperne i Natur- og Fødevareklagenævnets afgørelser, som Danmarks Sportsfiskerforbund selv har været anledning til.

Dansk Akvakultur vil have belyst fortolkningen af habitatreglerne, og at samme hensyn til biodiversitet, natur- og miljøbeskyttelse må gælde for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Thomsen

Chefkonsulent, Dansk Akvakultur Producent Organisation, medlem, DTU Aqua’s advisory board, formand, EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur, formand, Agri-Aqua Innovation Denmark, vicepræsident, Federation of European Aquaculture Producers
HD i organisation og ledelse (Aarhus Uni. 2013), MBA (Heriot-Watt Uni. 1999), cand.polyt. (DTU 1985)

0:000:00