Dansk Erhverv om lægemangel: Sæt kvalitet over forældede ejerskabsmodeller

I flere områder af Danmark er det udfordrende at sikre permanent lægedækning med faste læger. Socialdemokraterne ønsker at forpligte nyuddannede læger til at arbejde i almen praksis og uddanne flere læger.

Og senest har Konservative stillet et beslutningsforslag – med opbakning fra de praktiserende lægers organisation – om at læger kun må eje et ydernummer og dermed skal være ejer af en egen praksis.

I Dansk Erhverv mener vi, at der er en anden vej til at løse udfordringerne. At tvinge læger ud i kortvarige ansættelser i almen praksis skaber næppe mere lyst eller kontinuitet i patientbehandlingen.

Ej heller gør det nogen gavn, hvis man tvinger dem til at være selvstændige erhvervsdrivende. Ingen af delene gør det næppe nemmere at få speciallæger i almen praksis til hele Danmark. 

Derimod vil det være langt mere effektivt, hvis man i stedet får skabt attraktive rammer omkring lægerne. Det er ikke alle læger, som ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende.

Dette understøttes blandt andet i Yngre Lægers undersøgelse 'Fremtidens arbejdsmarked for almen medicin' fra 2018, som viser, at 69 procent af fremtidens speciallæger i almen medicin i høj eller nogen grad kan se sig selv arbejde i en praksis uden selv at være ejer.

Hertil kommer, at 66 procent af fremtidens speciallæger i almen medicin bekymrer sig om at skulle imødekomme krav om omfattende dokumentation af kvaliteten indenfor almen praksis.

At genskabe en model, hvor én læge kun må eje et ydernummer, vil være den forkerte vej at gå

Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Partnerskabsklinikkernes potentiale
En af nøglerne til at imødekomme dette går blandt andet gennem partnerskaber, hvor en eller flere praktiserende læger samarbejder med en partner, som står for al den administrative drift af klinikken, således at lægen og dennes ansatte kan fokusere 100 procent på behandlingen af patienterne.

Det kalder vi partnerskabsklinikker. Her kan eksempelvis yngre læger få mulighed for at teste arbejdslivet som fast kliniklæge og senere overtage praksissen, hvis dette ønskes.

Partnerskabsklinikkerne bidrager altså med en ny arbejdsramme for den store minoritet af speciallæger, som ikke ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende.

En partnerskabsklinik er underlagt samme overenskomst, retningslinjer og lovkrav som en klassisk PLO-klinik. Ydernummeret er 100 procent ejet af speciallægen, som også har det faglige ansvar. Ligesom de fastansatte læger i klinikken altid har et lægefagligt ansvar over for patienterne.

Desværre har der i den seneste tid været en række fejlagtige antagelser og udsagn om partnerskabsklinikkerne. Det, som de praktiserende lægers organisation vælger at kalde stråmandsklinikker.

Særligt er det blevet fremført, at der ikke er faste læger i partnerskabsklinikkerne. Dette er ikke korrekt. I alle partnerskabsklinikkerne er der både faste speciallæger i almen medicin og fastansat klinikpersonale.

Faste vikarer anvendes ved sygdom, barsel, efteruddannelse og ferie. Ligesom i traditionelle PLO-klinikker. Her er det essentielle er altså ikke, hvem der ejer ydernummeret, men derimod, hvem og hvad der sikrer kvalitet i relationen til patienten.

Kvalitet frem for ejerskabsmodel
Kontinuitet bliver ofte nævnt som det vigtigste i relation til almen praksis. Men vi savner at se evidensgrundlaget for, at mangeårig kontinuitet på lægeligt individniveau er den ultimative kvalitetsfaktor.

Derimod bør sammenhængen mellem kvalitet og kontinuitet også handle kontinuiteten i behandlingen, så der er ensartethed i behandlingstilbuddet, at man har dette klinikpersonale, at de er uddannet og instrueret i at gennemføre undersøgelser, at man får de rigtige undersøgelser i rette tid, og at der er tilgængelighed, uanset hvor du bor.

Vi savner at se evidensgrundlaget for, at mangeårig kontinuitet på lægeligt individniveau er den ultimative kvalitetsfaktor

Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

At genskabe en model, hvor én læge kun må eje et ydernummer, vil være den forkerte vej at gå. Flere af de speciallæger, der ikke ønsker at eje, vil søge imod andre stillinger.

Hvilket vi allerede har set en tendens mod de senere år, da op mod 800 speciallæger i almen medicin ikke er beskæftiget i almen praksis, men er ansatte i stillinger på offentlige sygehuse eller andre steder i det private.

Fremtidens almen praksis stiller flere krav til komplekse patienter, flere kronikere, større behandlingskompetence og ikke mindst flere kvalitets- og dokumentationskrav. Dette kræver både faglige og administrative kompetencer og back-office- funktioner, som tager tid fra lægerne.

Derfor vil det være en fejlantagelse at tro, at almen praksis i fremtiden vil blive bedre, hvis man spoler tiden tilbage til dengang, hvor lægen kun måtte eje et ydernummer og skulle være alene om både drift og lægegerning.