Debat

Dansk Industri: Sort snak eller hvid røg

REPLIK: Cepos tager fejl, når de skriver, at det er statens opgave alene at imødegå den usikkerhed, som globaliseringen medfører i befolkningen og hos virksomhederne. Det er en fælles opgave for det private og staten, skriver Kent Damsgaard, vicedirektør i DI.

Foto: Pressefoto/DI
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kent Damsgaard
Vicedirektør i DI

”Usikkerhed er det nye sort,” skriver Henrik Christoffersen, Cepos, i en klumme 20. februar, og tager samtidig DI til indtægt for det synspunkt, at stigende usikkerhed i befolkningen og hos virksomhederne – på grund af globalisering og den teknologiske udvikling – er et problem, der skal løses af staten.

Påstanden er i bedste fald en sær misforståelse.

Øget globalisering har været Danmark til gavn
Lad os slå en ting fast med det samme: DI er om nogen fortaler og forkæmper for, at vi i Danmark udnytter mulighederne i globalisering, frihandel og ny teknologi. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. At tillægge os noget andet vil være sort snak.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Jeg har også svært ved at genkende Henrik Christoffersens påstand om, at DI skulle have argumenteret for, at staten skal sørge for at fjerne usikkerhed i befolkningen og i virksomhederne.

Det ændrer ikke ved, at usikkerhed er noget, som vi i erhvervslivet – og i hele det danske samfund – selvfølgelig må forholde sig til. Alt andet ville være både absurd og naivt.

Jeg ved ikke, om ”usikkerhed er det nye sort”, men jeg er helt enig i, at vi skal omfavne den teknologiske udvikling og de digitale muligheder, og at vi af samme grund skal være i stand til at håndtere og finde løsninger på den usikkerhed, vi ser i disse dage.

Kent Damsgaard
Vicedirektør i DI

Med det på plads kan vi koncentrere os om det interessante indhold: Den stigende usikkerhed, som den globale og teknologiske udvikling har ført med sig i store dele af verden.

Øget globalisering og frihandel har grundlæggende været til gavn for alle samfund – og i særdeleshed Danmark. Hvis nationalstaterne ikke handler med hinanden på tværs af grænser, er konsekvensen, at vi alle bliver fattigere. Det, at vi køber og sælger på kryds af grænser og verdensdele, gør den samlede velstand større.

I Danmark og de vestlige lande har vi længe draget nytte af international handel med hinanden. Vi kalder det ofte for åbne økonomier. I de senere år har de fleste med det blotte øje kunnet se, at handel også i Asien og Sydamerika har løftet levestandarden og mindsket fattigdommen. Og der er faktisk gode tendenser i Afrika også.

I det lys skal Danmark naturligvis fortsat kæmpe for øget frihandel på den globale scene, og virksomhederne vil kaste sig ud i nye eventyr rundt om i verden til gavn for danske medarbejdere og borgere.

Frygten for teknologiens udvikling skal tages alvorligt 
Et helt afgørende element i den internationale handel og globaliseringen er udviklingen af ny teknologi. Nye teknologier øger hastigheden i den internationale handel, bidrager til udviklingen af nye varer og tjenester og er samtidig kilden til, at vi kan arbejde og producere smartere og billigere.

Historisk set har der i perioder været bekymringer for effekterne af den teknologiske udvikling. Det har ført både maskinstormere og intellektuelle teknologifatalister med sig. Og igen og igen viser bekymringerne sig at være stærkt overdrevne.

Vi har været dygtige til at omstille og dygtiggøre os – ikke mindst takket være den danske model – og derfor viser udviklingen igen og igen at kunne vendes til gavn for Danmark, virksomhederne og medarbejderne.

Vi står nu på kanten af endnu en hastig teknologisk udvikling. Digitaliseringens hast og udbredelse kan umiddelbart synes voldsom. Det skaber usikkerhed hos nogle mennesker – herunder frygten for at miste sit job.

Måske Cepos mener noget andet, men i DI tager vi den frygt og usikkerhed alvorligt. Vi skal lytte til bekymringen – og vil skal diskutere, hvordan vi håndterer forandringerne. Det er en helt central del af at lykkes med den omstilling, vi er i gang med. Noget kunne tyde på, at det er blevet negligeret i USA, Storbritannien og flere andre lande. Den fejl skal vi da ikke gentage.

Jeg ved ikke, om ”usikkerhed er det nye sort”, men jeg er helt enig i, at vi skal omfavne den teknologiske udvikling og de digitale muligheder, og at vi af samme grund skal være i stand til at håndtere og finde løsninger på den usikkerhed, vi ser i disse dage.

DI tager ansvar 
Danske virksomheder, danske medarbejdere – hele vores samfund – skal suge teknologierne til os – blive kloge på dem – bruge dem – udnytte dem – videreudvikle dem – investere i dem – og kompetenceudvikle os alle til at mestre den digitale omstilling.

I respekt for den usikkerhed og også frygt, der er hos grupper af borgere. Det handler om, at vi skal udvikle os i balance.

I DI har vi etableret et Digitaliseringspanel, der skal understøtte virksomheder og medarbejdere i den digitale omstilling. Det er et arbejde, som er udtryk for, at vi ønsker at tage et medansvar for udviklingen. Det overlader vi ikke til politikerne – i modsætning til, hvad Henrik Christoffersen skyder os i skoene.

Men selvfølgelig er der også et politisk ansvar for at skubbe Danmark sejrrigt igennem den digitale omstilling.

Derfor leverer Digitaliseringspanelet løbende politiske anbefalinger til regeringen. Og regeringen tager heldigvis også opgaven alvorligt. Her arbejder det Digitale Vækstpanel med samme dagsorden, og det kommende ”disruptionråd” forventes at fortsætte arbejdet.

Det er sådan, vi i Danmark med pragmatisme og dialog går fremtiden og verden i møde – med fornuft, fælles løsninger og balance. Det synes jeg egentlig godt, vi kan være stolte af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Christoffersen

Fhv. forskningschef, Cepos
cand.polit.

Kent Damsgaard

Adm. direktør, Forsikring & Pension
cand.oecon. (SDU 2002)

0:000:00