Dansk IT: Danskerne skal kende algoritmer og datamodeller

Af Lisa Herold Ferbing
Bestyrelsesformand i Dansk IT

Danmark har en lang og stolt tradition for at fremme og understøtte en veluddannet, nysgerrig befolkning, der interesserer sig for samfundet og demokratiet og forholder sig kritisk til den verden, man er en del af.

Det forudsætter en veluddannet og dannet befolkning, og med den hastige digitale udvikling er der behov for at styrke danskernes viden på dette område.

Danskerne er blandt de mest digitale borgere i verden, og mange af os har også it som en integreret del af vores job eller studie. I Dansk IT mener vi dog, at Danmark skal tænke mere ambitiøst i forhold til, hvordan en digitalt dannet befolkning ser ud.

Vi skal kende grundelementerne
Der er i de senere år kommet et øget fokus på, at virksomheder og myndigheder bør have dataetik som et omdrejningspunkt for det digitale arbejde.

Til gengæld mangler der fokus på, hvordan vi sikrer, at den danske befolkning også bliver så digitalt dannet, at den enkelte borger er rustet til at kunne forholde sig kritisk til udviklingen og træffe sine valg på et oplyst grundlag.

Danmark skal tænke mere ambitiøst i forhold til, hvordan en digitalt dannet befolkning ser ud.

Louise Herold Ferbing
Bestyrelsesformand, Dansk IT

Det er nødvendigt, at vi får styrket danskernes viden om, hvad eksempelvis algoritmer og datamodeller er. Det handler ikke om, at vi skal have skabt en nation af programmører – men om at sikre, at vi også har en veluddannet befolkning i den digitale tidsalder.

Algoritmer er en del af den digitale virkelighed: De ligger til grund for de informationer, du præsenteres for på nettet, de anvendes af dit forsikringsselskab og din kommune, og de styrer de selvkørende biler, der på sigt vil fragte danskerne fra A til B.

På samme måde er det vigtigt at forstå, hvad en datamodel er, og hvordan den er med til at bestemme, hvordan informationer indgår i databaser, og hvilke relationer der er på spil.

Det handler igen ikke om, at man skal kunne designe datamodeller selv, men om, at det vigtigt, at man forstår, at et data-output ikke kommer af sig selv; der ligger altid algoritmer og modeller bag.

Mens de fleste godt forstår, at maskiner langt hen ad vejen bare gør, hvad mennesker beder dem om at gøre, så er det nok de færreste borgere, der er bevidste om, hvor mange steder i dagligdagen, algoritmer reelt er på spil, og hvordan mekanismerne helt præcis er.

Vi skal have kritisk oplysning, også digitalt
Denne forståelse er helt afgørende, hvis man som borger skal kunne forholde sig kritisk til den digitale verden og agere på et oplyst grundlag.

Derfor mener Dansk IT også, at en naturlig konsekvens bør være, at du som borger bør kunne få indsigt i, hvordan algoritmen eller modellen er nået frem til en konkret afgørelse om dig, eksempelvis hos en offentlig myndighed.

Hvor stammer data fra, og hvordan er "maskinen" nået frem til afgørelsen? Det bør man som virksomhed og myndighed kunne oplyse kunden/borgeren om. 

Dataetik er et emne, der vedrører alle borgere, privat som professionelt. Vi skal sikre, at alle har en grundlæggende viden om, hvad der menes med dataetik.

Det vil gøre os i stand til at udvikle vores bevidsthed om, hvor vores egne dataetiske grænser går. En del af dette er at forstå fundamentet – herunder hvordan algoritmer og datamodeller spiller ind i forhold til det output, en given digital løsning spytter ud i sidste ende.