Dansk Metal: Skab forudsætningerne for, at nedslidte kan blive længere i arbejde
DEBAT: Det virker en anelse tragikomisk, at dem, der tager de største løft og har størst risiko for at blive nedslidt, også er dem med de færreste muligheder for at få en hjælpende hånd fra deres virksomhed, skriver Torben Poulsen fra Dansk Metal og medlem af Seniortænketanken.
Birgitte Søe
RedaktionsassistentAf Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal og medlem af Seniortænketanken
Man kan næsten ikke slå op i en avis, uden at arbejdsgiverne klager over manglen på arbejdskraft – særligt i industrien. Hvis ikke dagligt, så ugentligt.
Men hvis virksomhederne virkelig gerne vil have flere smede eller industriteknikere til at blive længere på arbejdsmarkedet, bør de tilbyde dem de samme seniorrettigheder, de tilbyder de ansatte på kontoret.
Det gør de ikke i dag, hvor der er stor forskel på seniorers muligheder afhængig af jobkategorier.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Nedslående resultater
I en ny, stor spørgeskemaundersøgelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) spurgt over 12.000 danskere, hvilke af 15 mulige tiltag de har til rådighed på deres arbejdsplads.
Resultaterne er desværre nedslående, hvis man ser på dem med faglærte briller.
Det virker altså en anelse tragikomisk, at dem, der tager de største løft og har størst risiko for at blive nedslidt, også er dem med de færreste muligheder for at få en hjælpende hånd fra deres virksomhed.
Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal og medlem af Seniortænketanken
Der er nemlig kolossal ulighed på tværs af NFA’s forskellige kategorier for arbejdstagere, i hvilke muligheder virksomhederne tilbyder deres ansatte i forhold til at få hjælp til at tilpasse arbejdet til seniorlivet.
Der er noget om snakken
På stort set alle områder har personer i de "mest stillesiddende job" bedre mulighed for at få omlagt deres arbejdsopgaver eller få vejledning til at kunne balancere arbejdslivet med seniorlivet end de øvrige kategorier af arbejdstagere.
Eksempelvis har seniorer i de mest stillesiddende job bedre mulighed for at kunne gå ned i tid eller få ekstra fridage end seniorer, der udfører "tungt og fysisk anstrengende arbejde".
Ja, faktisk svarer hele 37 procent af de personer, der har et fysisk anstrengende arbejde, at deres virksomhed slet ikke tilbyder nogen af de oplistede muligheder.
Til sammenligning gør det sig kun gældende for 20 procent af de personer, der arbejder i stillesiddende job.
En del af forskellen kan måske forklares med, at personer med fysisk anstrengende job mangler kendskab til de overenskomstmæssige rettigheder og til de muligheder, som deres virksomheder tilbyder.
Det vil jeg ikke afvise.
Men når hele 67 procent af Dansk Metals tillidsrepræsentanter − der næppe kan klandres for at mangle indsigt i virksomhedernes medarbejderpolitikker − i en intern undersøgelse angiver, at de ikke har en lokal seniorordning på deres arbejdsplads, så er der altså noget om snakken.
Det er tragikomisk
Misforstå mig ikke: Jeg anerkender selvfølgelig, at dem, der er beskæftiget i de mest stillesiddende job, har brug for seniorordninger.
Det har de.
Men det virker altså en anelse tragikomisk, at dem, der tager de største løft og har størst risiko for at blive nedslidt, også er dem med de færreste muligheder for at få en hjælpende hånd fra deres virksomhed.
Derfor skal vi også tage udfordringen alvorlig.
Især når vi ved, at det netop er seniorpolitiske tiltag, som eksempelvis nedsat arbejdstid og mindre nedslidende arbejdsopgaver, der kan få de faglærte til at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet.
Eksempelvis har hele 51 procent af dem, der har et fysisk anstrengende job, i spørgeskemaundersøgelsen fra NFA svaret, at de er villige til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende.
Det kan virksomhederne sikre, og mulighederne er der allerede i dag. I Industriens overenskomst har vi eksempelvis åbnet mere op for, at virksomhederne kan indføre lokale seniorordninger.
Skab forudsætningerne
Så kære virksomheder, hvad venter I på?
Tag ansvar, og skab forudsætningerne for, at alle − uanset om man arbejder på kontor eller fabrik − faktisk kan blive et par år ekstra på arbejdspladsen.
Det vil være til gavn for jer og for de mange hårdtarbejdende lønmodtagere.
Og så vil det ikke mindst yde retfærdighed til mange af de mennesker, der har knoklet i mange år.