Debat

Dansk Metal: Vi skal bryde glasloftet for investeringer i forskning

DEBAT: Den ene procent af BNP, der prioriteres til forskning, kan ofte føles som mere af et loft for investeringer end en bund. Ja, finansiering kan være svær at finde, men forskning skal ikke ses som en besværlig udgift, men derimod en investering i fremtiden, skriver Rasmus Stoklund fra Dansk Metal.

Investeringerne i forskning skal øges, hvis vi også i fremtiden skal være en nation med innovative
eksportvirksomheder, skriver Rasmus Stoklund.
Investeringerne i forskning skal øges, hvis vi også i fremtiden skal være en nation med innovative eksportvirksomheder, skriver Rasmus Stoklund.Foto: Dansk Metal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Danmark er et produktionsland, som de seneste hundrede år har fostret mange store erhvervssucceser.

Lego, A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk, Universal Robots, Danfoss, Kamstrup, Linak, Coloplast, Aalborg Portland, Vestas, Carlsberg og tusindvis af andre små og store virksomheder er trods Danmarks klejne størrelse med til at sætte os på verdenskortet over innovative og velstående nationer.

Det er i samfundets interesse, at man politisk bedst muligt understøtter virksomhederne, så de også i fremtiden sikrer de arbejdspladser og eksportindtægter, der finansierer velfærdsstaten.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I et højtudviklet land som Danmark er forskning ét af de vigtigste rammevilkår i den erhvervspolitiske værktøjskasse, og netop derfor bør vi investere mere i forskning.

I Danmark investerer vi i dag tre procent af BNP i forskning og udvikling. Heraf udgør omtrent en procent offentlige investeringer, mens de private investeringer udgør omtrent to procent.

Det er i samfundets interesse, at man politisk bedst muligt understøtter virksomhederne, så de også i fremtiden sikrer de arbejdspladser og eksportindtægter, der finansierer velfærdsstaten.

Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Dermed lever vi op til Barcelona-målsætningen, og det er naturligvis positivt.

Dog kunne man få det indtryk, at den ene procent, som det offentlige bidrager med, er et loft snarere end en bund, for viljen til at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling udestår, men behovet er stort.

Danmark sakker bagud
Sammenligner man vores hjemlige forbrug på forskning med nogle af verdens videntunge regioner i USA, Kina og Tyskland, så bliver vores efterslæb tydeligere.  

I den amerikanske delstat Massachusetts, som har et indbyggertal tilsvarende vores, investeres 5,34 procent af BNP i forskning og udvikling. Udviklingen drives af Harvard University, MIT og 12 af USA's største virksomheder.

I Beijing og omegn har en række store højteknologiske virksomheder hjemme, og de to universiteter, Peking University og Tsinghua University, er begge blandt de 40 bedste universiteter i verden.

Regionen investerer omtrent 6 procent af BNP i forskning og udvikling, og forestillingen om et Kina som verdens lavteknologiske produktionsfabrik af tøjklemmer og andre simple produkter er en saga blot.

Den tyske delstat Baden-Württemberg rummer stærke universiteter og forskningsintensive virksomheder som eksempelvis Porsche og Mercedes.

Samtidig er delstaten blevet et europæisk centrum for viden om de forskellige teknologier, der ofte går under samlebetegnelsen Industri 4.0. Delstatens investeringer i forskning og udvikling ligger på 4,78 procent af BNP.

Løft den tekniske forskning
Konkret er det Dansk Metals vurdering, at der de kommende år er behov for markante løft af Innovationsfonden, udviklings- og demonstrationsprogrammerne inden for energi- og miljøteknologi samt GTS-institutterne.

Sidstnævnte løfter den væsentlige opgave med at gøre den viden, som skabes på universiteterne, tilgængelig for de mange små og mellemstore virksomheder, der ikke selv har mulighed for at have ingeniører eller folk med forskerbaggrund ansat.

Finansieringen kan være vanskelig og besværlig at finde, men hvis vi også i fremtiden skal være en nation med innovative eksportvirksomheder, der tjener penge hjem til kongeriget, så må vi holde op med at betragte forskning som en besværlig udgift og i stedet se et løft af den danske forsknings- og udviklingsindsats som en investering i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stoklund

MF og politisk ordfører (S)
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2012)

0:000:00