Debat

Dansk Metal: Virksomheders manglende politik lugter af aldersdiskrimination

DEBAT: Virksomhederne skriger på arbejdskraft, men overraskende få ansætter folk over 60 år. Det lugter af aldersdiskrimination, skriver Dansk Metals hovedkasserer, Torben Poulsen.

I stedet for flere reformer, der skal piske flere seniorer ud på arbejdsmarkedet, skal vi skabe rammerne for et godt seniorarbejdsliv, skriver hovedkassereren i Dansk Metal.
I stedet for flere reformer, der skal piske flere seniorer ud på arbejdsmarkedet, skal vi skabe rammerne for et godt seniorarbejdsliv, skriver hovedkassereren i Dansk Metal.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Hovedkasserer, Dansk Metal 

Pensionsalderen stiger, og nogle virksomheder skriger efter arbejdskraft. Alligevel fravælger mange arbejdsgivere jobansøgninger fra personer med et fødselsår på den forkerte side af år 1960.

Det er derfor på tide, at vi flytter fokus fra at piske lønmodtagerne til i stedet at kræve, at virksomhederne løfter deres ansvar. 

I løbet af de næste 20 år vil aldersgruppen over 70 år vokse med cirka 50 procent. Dette samtidig med, at levetiden forventes at stige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er derfor brug for, at de flere raske leveår bliver omsat til flere aktive år på arbejdsmarkedet for dem, der kan og vil, hvis vi altså gerne vil bevare et stærkt velfærdssamfund.

Virksomheder svigter på flere områder
Det kræver dog, at vi alle tager ansvaret på os. Og her må jeg bare konstatere, at virksomhederne svigter på flere områder.

Skal frugterne ved den højere pensionsalder høstes, er det helt afgørende, at virksomhederne kommer med på vognen. 

Torben Poulsen
Hovedkasserer, Dansk Metal 

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser nemlig, at kun hver tredje lønmodtager over 60 år, som bliver ledig, har et job efter 12 måneder.

Det er en markant forskel i forhold til de 40-49-årige, hvor over halvdelen har fået et nyt job, ét år efter at de blev ledige.

Samtidig ved vi fra egne undersøgelser, at det kun er omkring hver tredje virksomhed i industrien, der har en lokal seniorpolitik på deres arbejdsplads.

Det til trods for, at undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at netop lokale seniorpolitikker kan få de ældre medarbejdere til at blive et par år længere på arbejdsmarkedet.

Aldersdiskrimination
Det rejser naturligvis en række spørgsmål. For hvordan kan vi forvente, at lønmodtagerne arbejder, til de er godt op i 60’erne, når virksomhederne fyrer eller helt undlader at hyre seniorarbejdskraft?

Og hvorfor kan arbejdsgiverne slippe af sted med at bruge enhver anledning til at skrige efter arbejdskraft, når mange af dem end ikke ulejliger sig med at indrette deres arbejdspladser efter den aldrende befolkning?

For mig at se lugter det af aldersdiskrimination.

Derfor er det på tide, at flere virksomheder kigger sig selv efter i sømmene og foretager en grundlæggende kulturændring.

Fordommene skal lægges til side, og i stedet skal virksomhederne begynde at se seniorarbejdskraften som dét, den faktisk er. Nemlig en pålidelig, loyal og rutineret arbejdskraft, der har kompetencerne til at løse komplekse opgaver.

Det svenske niveau
Skal frugterne ved den højere pensionsalder høstes, er det helt afgørende, at virksomhederne kommer med på vognen. Potentialet er der nemlig. Ikke bare for virksomhederne, men også for samfundet.

Løfter vi eksempelvis beskæftigelsen blandt de danske seniorer til det svenske niveau, vil det øge den samlede beskæftigelse med 50.000 personer, hvilket vil svare til en forbedring af de offentlige finanser med cirka 13,5 milliarder kroner.

I stedet for at tænke i yderligere reformer, der skal piske flere seniorer ud på arbejdsmarkedet, skal vi koncentrere os om at skabe rammerne for et godt seniorarbejdsliv.

Et godt sted at starte ville være, at flere virksomheder tager initiativ til at indføre lokale seniorpolitikker på deres arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Direktør, Sydporten P/S, formand, Danmarks beskæftigelsesråd, forbundsrådgiver, Dansk Metal
maskinarbejder

0:000:00