Debat

Danske eller kinesiske velfærdsløsninger i Kina?

DEBAT: Hvis vi skal nyttiggøre dansk viden om og investeringer i velfærdsteknologi i Kina, må vi engagere os i udviklingen af kinesisk velfærdspolitik. Kinas velfærdsrevolution ligger ikke lige om hjørnet, men den er på vej, skriver professor i kinastudier Jørgen Delman.
Foto: KU.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Delman
Professor, Kinastudier

Velfærdsreformerne i Kina vil blive gennemført gennem lokale eksperimenter og modeller, som i første omgang får offentlige tilskud med henblik på, at andre kan lære af dem. Det er her den danske indsats bør ligge i første omgang. 

I disse debatspalter hører vi, at Danmark har meget at byde på inden for velfærdsteknologi, men at vi har svært ved at finde gode forretningsmodeller for salget af løsninger til Kina.

Set fra kinesisk side er det vigtigt, at vores forretningsmodeller er fair, og at de skal være fleksible nok til at kunne fungere lokalt i Kina.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg [email protected] 

No size fits all
Udfordringen er, at "no size fits all". Ligegyldigt hvilket velfærdsområde, vi sigter på, må vi finde løsninger, der knytter an til grundlæggende kinesiske ideer og principper samt lokale behov og forhold.

Strategien bag de kinesiske velfærdsreformer synes at fokusere på at binde stat, kollektiv og individ sammen på nye måder. Staten vil regulere og måske styre, men som leverandør af velfærdsydelser vil dens indsats forblive moderat. Fortidens forestillinger om gratis statslige ydelser til alle med udtalte behov er for længst lagt på hylden. Samfundet forventes selv at træde i karakter, og borgerne skal til lommerne.

Udfordringen er, at "no size fits all". Ligegyldigt hvilket velfærdsområde, vi sigter på, må vi finde løsninger, der knytter an til grundlæggende kinesiske ideer og principper samt lokale behov og forhold.

Jørgen Delman
Professor i Kinastudier

De kinesiske velfærdsudbydere skal agere på et velfærdsmarked, de skal professionaliseres og forretningsgøres. Der skal afprøves forskellige løsningsmodeller, og græsrodsorganisationer, men også private developers, vil komme til at stå centralt, specielt inden for pleje og omsorg.

Samtidig skal der tænkes mere holistisk, så velfærdsudbydere kan levere flere typer af ydelser.

Store danske ordrer lader vente på sig  
Det er tvivlsomt, at kineserne allerede skulle have købt den danske model, selvom interessen er stor. De er først lige begyndt at kigge seriøst på velfærdsområdet og er ved at lægge en national kurs. Nye værdier og løsningsmodeller er i støbeskeen, og viljen til at eksperimentere er stor.

Aktørerne scanner hele verden for viden, erfaringer og modeller til efterfølgelse. Udbyderne vil bruge deres indsigter til at konkurrere om statens opmærksomhed og gunst inden for rammerne af det forsikringsbaserede velfærdssystem, som den kinesiske ledelse ser ud til at foretrække.

Mens danske firmaer måske nok kan sælge noget udstyr nu, så vil de store ordrer formodentlig ikke ligge lige om hjørnet. Opgaven for danske aktører og interessenter er at komme på forkant med strategiudviklingen og være med i lokale eksperimenter. Det kortsigtede mål må være at stå som partnere i statssanktionerede modelprojekter. 

Dansk-kinesisk tænketank
Det officielle Danmark skal fortsat bane vejen for danske aktører i Kina. Handlingsplanen kunne sagtens indeholde flere end de følgende elementer:

- Etablering af en dansk-kinesisk tænketank om velfærdsudvikling i Kina, hvor både praktikere og forskere undersøger, hvordan kinesiske værdier, principper, prioriteter og ønsker om løsninger kan udformes i praksis med dansk deltagelse. Som baggrund herfor, kan tænketanken organisere tematiske og fokuserede "welfare innovation labs", hvor praktikere, eksperter og politikere kan udvikle ideer og modeller sammen.

- Herudover kan tænketanken hjælpe med at identificere tilpassede forretnings- og finansieringsmodeller. I Kina går det offentlige og det private hånd i hånd, og vi må være i stand til at gøre det samme. Det nytter ikke, at vi sidder med løsninger, som vi ikke kan sælge på grund af uigennemtænkte begrænsninger.

- Den kan sammen med relevante danske aktører hjælpe med at identificere egnede demonstrationsprojekter i Kina, hvor dansk ekspertise meningsfyldt kan deltage, og hvor dansk teknologi kan komme på banen.

- Tænketanken kan også hjælpe med at monitorere og evaluere projekterne sammen med brugerne med henblik på videreudvikling. Endelig skal tænketanken fungere som videnscenter med fokus på opsamling og udveksling af erfaringer.

- Desuden bør den være medlemsfinansieret. Finansieringen af aktiviteter må komme fra interesserede aktører og på sigt blive indtægtsdækket.

Kommuner og regioner skal på banen 
Som ejere af investeringerne i den danske velfærdsmodel, bør danske regioner og kommuner spille en central rolle i denne proces. Initiativerne kræver en organisation, der kan tage hånd om koordinering og vidensdeling i Danmark, som kan spille boldene ind i det politiske miljø i Danmark og i Kina, og som kan håndtere de indledende kontakter til mulige kinesiske partnere.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Kina-netværk ville sammen med Ambassaden i Beijing kunne fungere som platform for denne koordinering, men der skal være resurser, mandskab og myndighed bag, så platformen kan håndtere de forhåbentlig mange kinesiske interessenter, der melder sig på banen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Delman

Professor emeritus i Kinastudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
ph.d. i Kinastudier (Aarhus Uni. 1991), cand.mag. (Aarhus Uni. 1979)

0:000:00