Danske ministre tager beslutninger i EU uden mandat fra Folketinget
INDFLYDELSE: Adskillige gange over de seneste fem år har skiftende regeringer været med til at tage beslutninger i EU uden først at have fået et forhandlingsmandat fra Folketinget. Det handler om manglende respekt, siger Europaudvalgets formand.
Simon Holst Jensen
RedaktionsassistentSamarbejdet mellem Folketinget og regeringen halter, når det kommer til EU-spørgsmål. Over de seneste fem år har regeringen op imod 15 gange givet sin holdning til kende i EU uden først at få godkendt et forhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg.
Ifølge den danske beslutningsprocedure på EU-sager skal regeringen i Europaudvalget sikre, at der ikke er et flertal imod sin holdning, og i proceduren står desuden, at inddragelsen af udvalget ”skal ske på en sådan måde, at hensynet til såvel Folketingets indflydelse som regeringens forhandlingsfrihed respekteres.”
Det er bare ikke tilfældet, når Folketinget ikke bliver hørt, før festen er forbi, mener Eva Kjer Hansen (V), der er formand for Europaudvalget.
”Det er ærgerligt, at vi har en række mandater, der bliver forelagt så sent, at vi ikke kan nå at få nogen indflydelse på det. Det er der, Europaudvalget bare bliver til et gummistempel. Jeg synes, det er manglende respekt for inddragelsen af Folketinget,” siger hun.
Sådan arbejder Europaudvalget
Europaudvalget er som de fleste af Folketingets udvalg sammensat af 29 medlemmer. Formand for udvalget er Eva Kjer Hansen (V), og næstformand er Flemming Møller Mortensen (S).Når regeringens ministre skal til møder i EU's ministerråd, skal de først forbi Europaudvalget og præsentere et forhandlingsoplæg. Før ministeren kan tage til forhandling, skal oplægget ifølge proceduren godkendes af Europaudvalget, som derved giver mandat til forhandlingspositionen.
Der findes også sager, som regeringen skønner har 'væsentlig betydning' for Danmark. Her skal Europaudvalget kun orienteres, men der skal ikke afgives noget mandat. Der findes ikke klare retningslinjer for, hvornår en sag har 'væsentlig betydning'.
Farveløst problem
Problemet strækker sig over minimum de seneste fem år, viser et skema, Udenrigsministeriet har udarbejdet på forespørgsel fra netop Eva Kjer Hansen. Hendes kritik er derfor ikke kun rettet mod den nuværende socialdemokratiske regering. Også hendes egne partifæller har været for dårlige.
”Det har ikke noget med farven på regeringen at gøre, og det synes jeg også, at tallene afspejler. Men det er bare set fra Folketingets side dybt kritisabelt, at mandatgivningen foregår alt for sent,” siger V-politikeren.
Det har ikke noget med farven på regeringen at gøre, og det synes jeg også, at tallene afspejler. Men det er bare set fra Folketingets side dybt kritisabelt, at mandatgivningen foregår alt for sent
Eva Kjer Hansen (V)
Formand, Europaudvalget
Skemaet løber fra 2014 til 2019, og der er dermed både sager med fra den sidste del af Helle Thorning Schmidts (S) regering, hele Lars Løkke Rasmussens (V) seneste regeringsperiode samt de første måneder af den nuværende regering under Mette Frederiksen (S).
Det er altså en gennemgående udfordring, og den ligger langt fra meningen med mandatordningen, fortæller Peter Nedergaard, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
”Det var jo ikke det, der var tanken oprindeligt, da man indførte ordningen. Da var det, at man forud for beslutningerne i ministerrådet skulle lægge en ramme ned, som den danske minister kunne forhandle inden for,” siger han.
EU
EU
