Debat

Danske Professionshøjskoler: En børneplan skal ikke bygge på gisninger

DEBAT: En god børneplan bygger på praksisnær forskning, og adgangen til forskningsmidler bør gøres bedre for professionshøjskoler, skriver formand for Danske Professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne bedriver praksisnær forskning, som der er brug for mere af, skriver Danske Professionshøjskolers formand. 
Professionshøjskolerne bedriver praksisnær forskning, som der er brug for mere af, skriver Danske Professionshøjskolers formand. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Sørensen
Formand, Danske Professionshøjskoler

Regeringens ambitioner om en børneplan er en indlysende god ide. En god start på livet hjælper både børnene og os selv som samfund. Og omvendt: En dårlig start koster både børnene og fællesskabet dyrt.

Vi er langt på børneområdet. Jordemødre og sundhedsplejersker, der skaber tryghed om starten på livet for både børn og forældre. Gode dagtilbud med en stolt pædagogisk tradition. En pædagoguddannelse på bachelorniveau.

Desuden har regeringen slået nye toner an, som skaber grobund for vigtige forandringer med blandt andet investeringer i pædagoguddannelsen og investeringer i dygtigt pædagogisk personale i vores institutioner.

En børneplan og vores videre indsatser skal ikke bygge på gisninger og holdninger. Det gælder både i praksis og på politisk niveau.

Peter Sørensen
Formand, Danske Professionshøjskoler

Mange faggrupper skal spille sammen
Vi er på vej, men vi har endnu højere ambitioner på børnenes vegne. Især tre områder trænger sig på for en børneplan.

Det første er en styrkelse af samspillet i den brede vifte af faggrupper, som omgiver børnene, og som alle spiller en vigtig rolle: jordemødre, sundhedsplejersker, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker og pædagoger.

Det er helt nødvendigt, at vi bliver endnu bedre til det tværgående samarbejde og får sat alle fagprofessioner i spil. Vi skal have fjernet barrierer i det tværfaglige samarbejde, og vi skal have det specialiserede arbejde ud i det almene område – ud i dagtilbuddene, hvor børnene er.

Sundhedsplejerskens samarbejde med socialrådgiveren kan være afgørende, hvis noget ikke fungerer i familien. Pædagogens samspil med læreren kan være afgørende, hvis et barn har særlige behov – det gælder på alle områder.

Når det er sagt, må vi også sande, at der skal skabes ny udvikling på socialrådgiveruddannelsen og findes en mere robust finansiering på den måske økonomisk mest trængte videregående uddannelse i Danmark.

Socialrådgivere er afgørende for ikke mindst de udsatte børn – og udsatte familier i det hele taget – og det kræver også en øget indsats over for de forældre, der har behov for hjælp og støtte.

Beslutninger skal ikke bygge på gisninger
Regeringen har lagt stærkt ud med blandt andet flere penge til uddannelse og fjernelse af omprioriteringsbidraget på uddannelser. Det skal den have ros for. Men vi er ikke i mål.

En børneplan og vores videre indsatser skal ikke bygge på gisninger og holdninger. Det gælder både i praksis og på politisk niveau. Professionshøjskolernes forskning er praksisnær og dermed let anvendelig i arbejdet omkring børnene.

Forskningen er i vækst, men det er vækst fra et lavt udgangspunkt. Vi har brug for, at der arbejdes med en systematik i forskningen, hvor ny viden kommer i brug gennem opfølgning og feedback ude i praksis.

Professionshøjskolernes grundbevilling er minimal, og adgangen til forskningsmidler er ganske enkelt ikke indrettet til den forskning, professionshøjskolerne bedriver – og det er den type forskning, børnene har brug for. Derfor skal adgangen til især offentlige forskningsmidler gentænkes.

Opkvalificering af alle faggrupper
Endelig er det vigtigt, at forskningsresultaterne når ud til børnene. Derfor er livslang læring det tredje ønske til en børneplan.

Vi foreslår en strategi for løbende opkvalificering af de faggrupper, der omgiver børn og forældre – og det skal vel at mærke være en opkvalificering tæt på børnene og tæt på praksis. Vi skal med andre ord investere i efteruddannelse af alle faggrupper og dermed sikre endnu højere kvalitet.

Vi skylder børnene vores opbakning Overalt hvor jeg kommer, er der stor vilje til at gribe de bolde, der kommer i vores retning, både på uddannelserne og i kommunerne. Og det er en nødvendig forudsætning.

En børneplan begynder i regeringen og Folketinget, hvor der skal også være en vilje til at finde finansieringen. Men derefter ligger en meget stor del af ansvaret på skuldrene af os, der skal føre planerne ud i livet.

Vi har et ansvar som dem, der er helt tæt på de forskellige områder.

Børneområdet er i konstant udvikling, og hvis vi skal lykkes med at give alle en god start, skal vi holde liv i dialogen og debatten. Vi er godt i gang med de investeringer, vi allerede har set, men arbejdet med en god børneplan slutter aldrig.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal en ambitiøs børneplan indeholde? 

En ambitiøs børneplan skal fremme regeringens mål, om at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. 

Men hvad skal en børneplan frem mod 2025 indeholde? Hvordan skal modellen for minimumsnormeringer konkret se ud? Og hvordan skal forholdene forbedres for personale og børn i daginstitutionerne?  

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres bud på, hvad en børneplan skal indeholde.   

Her er aktørerne:  
  • Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne 
  • Christian Aabro, lektor, Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole 
  • Ellen Trane Nørby, medlem af Folketinget og børneordfører, Venstre
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL 
  • Marie Blønd, talsperson, forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
  • Peter Sørensen, formand, Danske Professionshøjskoler 
  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår 
  • Signe Nielsen, formand, FOLA
  • Stina Vrang Elias, administrerende direktør, DEA 
  • Thomas Gyldal Petersen, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.  
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.  

Debatindlæg kan sendes til [email protected]. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Sørensen

Borgmester (S), Horsens Kommune, formand, Sport Event Denmark
serviceleder

0:000:00