Debat

Danske Regioner: Her er tre forudsætninger for kvalitetsplanen

DEBAT: Regeringen har besluttet, at staten skal udarbejde en plan, der skal understøtte systematisk og ensartet kvalitetsarbejde i kommuner, almen praksis og udgående hospitalsfunktioner. For at det skal lykkes skal tre vigtige forudsætninger være opfyldt.

Lokale aftaler i forbindelse med at en kommune varetager en opgave for et hospital&nbsp;er blot en af&nbsp;forudsætningerne for den kommende kvalitetsplans&nbsp;succes.<br>
Lokale aftaler i forbindelse med at en kommune varetager en opgave for et hospital er blot en af forudsætningerne for den kommende kvalitetsplans succes.
Foto: /ritzau/Lars Helsinghof Bæk
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S)
Henholdsvis næstformand og sundhedsudvalgsformand, Danske Regioner 

I regionerne deler vi ønsket om, at der bliver sat skub i udviklingen, så sundhedsvæsenet bliver mere borgervendt. Og hele sundhedsvæsenet skal understøtte dén udvikling. 

Vi skal sikre, at opgaverne løses der, hvor de skaber mest sundhed for pengene og mest mulig værdi for den enkelte borger.

Kommunernes Landsforening efterlyser i sit indlæg i Altinget 2. februar klare rammer for ansvars- og opgavefordeling samt principper for, hvad der skal være på plads, før en opgave kan overdrages fra hospital til kommune og almen praksis. Vi støtter fuldt op om den tanke.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

På samme tid har regeringen med udspillet ”Sundhed, hvor du er” besluttet, at staten skal udarbejde en flerårig kvalitetsplan, der skal understøtte systematisk og ensartet kvalitetsarbejde i kommuner, almen praksis og udgående hospitalsfunktioner. Planen bør pege ind i den udvikling, der er i gang.

Det er en udvikling, hvor flere opgaver løses tættere på borgeren – i eget hjem eller i nærmiljøet, og hvor nye partnerskaber, ny teknologi og fælles samarbejdsformer i langt højere grad bliver løsningen.

Kort sagt: Lad kvalitetsplanen skabe grobund for ensartet og høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet.

Stephanie Lose og Ulla Astman 
Hhv. næstformand og sundhedsudvalgsformand, Danske Regioner 

Tre forudsætninger for en kommende kvalitetsplan
Der er altid en fare for, at nye centrale planer kan være med til at opbygge parallelsystemer og skabe uklarhed om centrale forudsætninger – som eksempelvis behandlingsansvar. Det skal vi undgå.

På samme tid kan kvalitetsplanen være et godt redskab til at løfte kvaliteten og kompetenceniveauet til et mere ensartet niveau i hele sundhedsvæsenet.

Det kan styrke samarbejdet mellem sektorerne og give mulighed for, at flere opgaver kan løses tættere på borgernes hverdag.

For at planen kan lykkes, bør flere forudsætninger være opfyldt. Lad os give et kort rids af tre af de vigtigste.

1) Potentiale for mere ensartet kvalitet skal indfries
Kvaliteten i indsatsen skal opretholdes og være ensartet. Et fald i kvaliteten vil føre til, at flere patienter oplever en forværring af deres sygdom og derfor får behov for mere specialiseret hospitalsbehandling.

Kommunerne varetager i dag allerede opgaver, hvor det er hensigtsmæssigt med kvalitetsstandarder. Det drejer sig eksempelvis om neuro-rehabilitering eller kommunale tilbud til borgere med psykiske lidelser.

Lad os få set på disse områder og nogle af de områder, hvor kommunerne varetager opgaver, som tidligere lå på hospitalerne, og lad os så sørge for, at kvaliteten af opgaverne dokumenteres og sikres.

2) Lokale aftaler er en forudsætning for succes
I det tilfælde, at en kommune skal varetage en opgave for et hospital, er det nødvendigt, at det sker på baggrund af lokale aftaler mellem de relevante parter, som tager afsæt i lokale forhold og organisering.

Det betyder, at regionen og den behandlingsansvarlige læge – med henvisning til kvalitetsplanen – kan stå inde for, at de rette kompetencer hos kommunen er til stede.

Der skal herudover være konkrete systemer og metoder til at dokumentere og følge op på kvaliteten via data. Det er afgørende, at der ved nye aftaler om opgavevaretagelse tages højde for effektiv opgaveløsning.

Enhver ny samarbejdsform bør nemlig medføre en både bedre og billigere løsning, hvis øvelsen reelt skal skabe mere sundhed for pengene og mest mulig værdi for den enkelte borger.

3) Teknologiens potentialer skal ikke glemmes
Kvalitetsplanlægning må ikke blive en barriere for at afdække muligheder for at reducere spild og identificere opgaver, der ikke længere skal løses eller kan varetages af patienten selv.

Teknologiske løsninger er et af de bedste eksempler på, at der smidigt kan skabes borgernære forløb, der skaber værdi for borgerne.

Senest har regionerne udrullet internetbaseret psykologbehandling i hele landet. Det er et borgernært tilbud, hvor flere end tidligere får en rettidig og forebyggende indsats.

Kort sagt: Lad kvalitetsplanen skabe grobund for ensartet og høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Ulla Astman

Kontorchef, HK Nordjylland, fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)









0:000:00