Danskerne afviser stigende forsvarsbudget

MÅLING: VLAK-regeringen vil sikre et ”substantielt løft” til forsvaret, men vælgerne er ikke med på øgede forsvarsudgifter, viser ny måling. Det er udtryk for sund dømmekraft, mener Radikale. Venstre frygter, danskerne tager sikkerheden for givet.

Danskerne synes ikke, forsvarsudgifterne skal have et løft, som den nye VLAK-regering ellers ønsker.

Det fremgår af en ny meningsmåling fra Norstat.

I regeringsgrundlaget hedder det, at regeringen ”vil sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker efter 2017.”

Men ideen om flere penge til forsvaret er 47 procent af vælgerne imod ifølge målingen. 30 procent er tilhængere af øgede forsvarsudgifter, mens 23 procent svarer ved ikke.

V: Vi må ikke blive naive
I statsministerpartiet Venstre ærgrer man sig over, at der ikke er flere, som støtter regeringens ønske. Og erkender blankt, at man har en opgave med at overbevise flere danskere.

”Vi har nok alle sammen stadig indtrykket fra 1989 siddende i baghovedet: fred i vor tid. Men vi må ikke blive naive og tage sikkerheden for givet,” siger forsvarsordfører Peter Juel Jensen (V).

Ifølge ham skyldes modstanden mod stigende forsvarsbudgetter, at danskerne godt er klar over, at der ikke er mange penge at gøre med for tiden.

”Når vi ikke har nogen særlig vækst i Danmark, så ved man godt, at skal et område vokse, vil det ske på bekostning af et andet. Derfor skal vi også have gang i væksten, før vi kan give det helt store løft til forsvaret,” siger Peter Juel Jensen.

Danmark har længe været engageret ude i verden, og terrortruslen er ikke længere ny. Alligevel er situationen i dag en anden end i 2012, hvor politikerne på Christiansborg med det seneste forsvarforlig blev enige om at skrue lidt ned på udgifterne til forsvaret.

Taksøe og Trump
Det mener Venstre-ordføreren, som peger på, at regeringens udenrigspolitiske gransker Peter Taksøe-Jensen og Efterretningstjenesten er kommet med anbefalinger, som kræver ekstra opmærksomhed på cyberangreb, den tilspidsede situation i Østersøen, Arktis og terrorisme.

Og så er der jo blevet valgt en ny præsident i USA, som kræver, europæerne tager de fine paroler fra NATO-håndbogen og efterlever dem. Det vil sige skruer op for forsvarsbudgetterne.

Det har alt sammen givet medvind til de politikere, som vil have styrket militæret.

R: Hvor skal pengene komme fra?
Hos Radikale er man kritisk over for et højere forsvarsbudget og mener, meningsmålingen afspejler ”en sund dømmekraft hos den danske befolkning.”

”Jeg tror, vælgerne har en god fornemmelse af, at det her skal ikke handle om, hvor mange penge vi bruger på krudt og kugler, men hvordan vi bruger pengene,” siger forsvarsordfører Martin Lidegaard og tilføjer:

”Og jeg kan ikke se, vi har de penge til at øge Danmarks forsvarsbudget dramatisk, som regeringen lægger op til.”

Er der penge, vil han hellere give et løft til uddannelse og forebyggelse i de kriseramte områder i verden, og det skal ske med penge fra udviklingsbistanden.

Opgør i NATO
Hele udviklingsdelen, mener den radikale ordfører samtidig, underkendes i NATO-regi, hvor der først og fremmest er fokus på, hvor mange penge medlemslandene bruger på klassisk forsvar og militær.

I NATO er der et krav om, at medlemslandene skal bruge to procent af BNP på forsvar. Danmark bruges i dag omkring 1,2 procent, men i realiteten meget mere, hvis man medregner den humanitære indsats, hævder Lidegaard.

”Hvordan man regner de to procent, er en diskussion, vi skal have rejst i NATO. Det er også vigtigt at se på, hvordan et land i øvrigt bidrager med at følge op på konflikter og militære interventioner. For det er ikke kun ved at investere i militærteknologi, et land som Danmark bidrager i verden på,” siger Martin Lidegaard.

Forrige artikel Afspecialisering stadig et åbent sår på socialområdet Afspecialisering stadig et åbent sår på socialområdet Næste artikel Det sker i EU: Landbrugets klimabyrder, Europol og topmøde om migration Det sker i EU: Landbrugets klimabyrder, Europol og topmøde om migration
Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

EUROPÆISK OVERBLIK: Mister de største politiske grupper deres flertal? Bliver de liberale kongemagere? Får Socialdemokraterne comeback? Hvor stor bliver nationalisternes nye alliance? Vi slår ned på de mest spændende tendenser og klæder dig på til at forstå valgresultaterne fra de vigtigste lande i Europa.