Danskerne bakker op om regeringens sociale frikort
MÅLING: Et klart flertal vil give socialt udsatte mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Venstre er begejstrede, men ekspert mener ikke, at forslaget går langt nok.
Mette Pabst
JournalistDe mest udsatte borgere i samfundet skal have mulighed for at tjene en ekstra skilling uden at skulle betale skat eller blive modregnet i kontanthjælpen.
Det mener et flertal af danskerne. I en ny måling foretaget af Norstat for Altinget erklærer 59 procent af danskerne sig enige i, at de mest socialt udsatte skal have et højere skattefradrag end andre, så det bliver nemmere for eksempelvis hjemløse at tage et småjob. 23 procent svarer nej, mens 18 procent svarer "ved ikke".
Resultatet vækker stor glæde hos Venstres socialordfører Carl Holst. Regeringen barsler netop nu med et socialt frikort, der skal hæve den skattefrie indtægt for socialt udsatte. Det handler om at hjælpe mennesker på kanten af samfundet med at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, siger Carl Holst.
"Jeg er glad for, at befolkningen bakker op om tiltaget. Socialpolitikken skal ikke være et spørgsmål om at give penge til nogen for at få fred, men at give dem et værktøj til selvhjælp," siger han.
Der er personer, som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at tage del i det ordinære arbejdsmarked. Personer, der kan have svært ved at honorere de krav, som arbejdsmarkedet stiller i forhold til stabilt fremmøde og produktivitet. Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser. Arbejdsopgaverne skal kunne udføres fleksibelt og ubureaukratisk, når den udsatte borger har overskuddet.
Regeringen vil fremsætte et forslag om at indføre et socialt frikort, der øger den skattefrie indtægt for de mest socialt udsatte, herunder hjemløse.
Organisation: Frikort er en gevinst
Forslaget er en del af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret med den nye trekløver-regering i slutningen af november. Men forslaget om et socialt frikort har allerede mødt stor opbakning i Folketinget, hvor Liberal Alliance og Radikale tilbage i foråret stillede forslaget som beslutningsforslag.
Det er en stor gevinst for gadens folk, hvis forslaget bliver til virkelighed, mener jurist Nanna W. Gotfredsen, stifter af organisationen Gadejuristen, der yder retshjælp og andre former for støtte til socialt udsatte.
Socialpolitikken skal ikke være et spørgsmål om at give penge til nogen for at få fred, men at give dem et værktøj til selvhjælp.
Carl Holst (V)
Socialordfører
"For udsatte betyder det her forslag helt konkret, at de kan arbejde et par timer og få penge i hånden til spise aftensmad eller købe den penicilinkur, de har brug for, uden at skulle tænke på modregning eller noget andet bureaukratisk," siger hun.
Udover at hjælpe socialt udsatte med penge her og nu, kan frikortet også føre til en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet for gruppen, mener Nanna W. Gotfredsen. En positiv oplevelse med et småjob udenom det bureaukratiske jobcentersystem vil ifølge hende styrke de udsattes tro på, at de rent faktisk er noget værd.
"På jobcenteret mødes socialt udsatte ofte af negative forventninger om, at de ikke kan noget. Det smitter af på deres tro på sig selv. En positiv oplevelse med at gøre rent i den lokale kiosk et par timer, kan give dem troen på, at de kan arbejde," siger Nanna W. Gotfredsen.
Sådan har vi spurgt:
Er du tilhænger af, at de mest socialt udsatte får et højere skattefradrag end andre, så det for eksempel bliver nemmere for hjemløse at tage småjob uden at skulle betale skat af indtægten?
- Ja: 59 procent
- Nej: 23 procent
- Ved ikke: 18 procent
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Svarene er indsamlet i perioden 1. december til 4. december 2016.
Social
Christiansborg
