Danskerne ønsker stramning ved prøveløsladelser

MENINGSMÅLING: Et gigantisk flertal af vælgerne støtter et forslag om, at prøveløsladte skal afsone reststraffen, hvis de begår ny personfarlig kriminalitet. Sådan er det til manges overraskelse ikke altid i dag. Blå blok kræver nu handling, men regeringen afviser at stramme lovgivningen.
De borgerlige retsordførere har stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden.
De borgerlige retsordførere har stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden. Foto: Colourbox
Erik Holstein

Det skal være slut med, at en prøveløsladt kan begå ny grov kriminalitet, uden reststraffen udløses. Hele 88,8 procent af danskerne mener, at prøveløsladte altid skal afsone den resterende straf, hvis de begår ny personfarlig kriminalitet inden for prøveløsladelsesperioden. 3,6 procent er uenige.

Tallene fremgår af en ny A&B-undersøgelse udført for Altinget.dk, og sjældent har vælgerne været så enige på tværs af partiskel, alder og køn. I alle kategorier er der kæmpemæssige flertal for en skrappere praksis over for prøveløsladte, der groft overtræder betingelserne for prøveløsladelse.

Der findes flere eksempler på, at dommerne har ladet prøveløsladte slippe for reststraffen, selvom de har begået alvorlig kriminalitet i prøvetiden. Det var f.eks. en prøveløsladt, der forsøgte at afpresse indehaveren af Café Viking på Nørrebro til at betale beskyttelsespenge i den meget omtalte sag fra 2012. Den kriminelle var banderelateret, men ved domsafsigelsen, mente dommeren alligevel ikke, at den kriminelle skulle afsone reststraffen.

Retsordfører overrasket over domspraksis
Det er netop den slags, der skal gøres op med, mener Venstres retsordfører Karsten Lauritzen der sammen med retsordførerne fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative har stillet et beslutningsforslag, der skal stramme op på praksis.

Jeg blev selv ret overrasket, da jeg fandt ud af, at reststraffen ikke altid bliver udløst, selvom den prøveløsladte begår ny alvorlig kriminalitet.

Karsten Lauritzen (V), retsordfører
Venstres Karsten Lauritzen har sammen med de andre borgerlige retsordførere stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden.
Venstres Karsten Lauritzen har sammen med de andre borgerlige retsordførere stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden. Foto:

"Jeg blev selv ret overrasket, da jeg fandt ud af, at reststraffen ikke altid bliver udløst, selvom den prøveløsladte begår ny alvorlig kriminalitet. Og jeg ved, at der er mange i anklagemyndigheden, der synes, at det er en mærkelig praksis, der her har udviklet sig hos domstolene," siger Karsten Lauritzen.

Venstres retsordfører håber, at regeringen vil tage bestik af vælgernes ønsker:
"Meningsmålingen viser, at vælgerne er mere fornuftige end regeringen," siger Lauritzen.

Venstres Karsten Lauritzen har sammen med de andre borgerlige retsordførere stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden.
Venstres Karsten Lauritzen har sammen med de andre borgerlige retsordførere stillet forslag om prøveløsladte altid skal afsone den eftergivne straf, hvis de begår personfarlig kriminalitet i prøvetiden. Foto: venstre.dk

Kattelem til dommerne
Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen afviser, at regeringen er på kollisionskurs med vælgerne:

"Jeg er helt på linje med de 88 procent. Vi socialdemokrater synes, det er rimeligt, at reststraffen udløses, hvis en prøveløsladt begår ny kriminalitet. Sådan er det også normalt," siger Bramsen.

Men regeringspartierne er alligevel ikke rede til at støtte de blå partiers beslutningsforslag om, at man altid skal afsone reststraffen ved ny personfarlig kriminalitet under prøveløsladelsen:
"Der skal være plads til enkelte undtagelser i lovgivningen. Det skal altid være op til en dommer. Derfor skal der være en kattelem," siger Trine Bramsen.

Socialdemokraternes retsordfører vil ikke svare på, om det er i orden, at dommerne eksempelvis brugte kattelemmen til at lade afpresseren fra Cafe Viking slippe for reststraf.

Beslutningsforslaget kommer til afstemning inden Folketingets sommerferie.

Dokumentation

Sådan blev der spurgt: 

Det er blevet foreslået, at prøveløsladte altid skal have udløst reststraffen, hvis de begår personfarlig kriminalitet inden for prøveløsladelsesperioden. Er du enig eller uenig i et sådant forslag?

Enig 88,8 %
Uenig 3,6 % 
Ved ikke 7,6 % 

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1084 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 24. april 2014 til 29. april 2014. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion