David Trads: Alt tyder på stor sejr til Biden

KOMMENTAR: Ifølge meningsmålingerne kan det ende med en decideret jordskredssejr til Joe Biden 3. november. Men ingen, der oplevede Trumps meteoriske stigning fra ingenting til alting i 2016, tør erklære, at 'den er hjemme', før stemmerne er optalte.

Meningsmålingerne peger i disse døgn på, at næste uges amerikanske valg bliver en endog meget stor triumf for Demokraterne:

Joe Biden fører i det nationale og vægtede gennemsnit af målinger hos FiveThirtyEight med hele 9,0 procentpoint – og, endnu vigtigere, føringen har været stabil længe. Han øger netop nu føringen i de helt afgørende svingstater, som Hillary Clinton tabte i 2016:

I Michigan er Biden foran med 8,1 procentpoint; i Pennsylvania med 5,2 procentpoint; i Wisconsin med 8,5 procentpoint; og i Florida med 1,5 procent.

Demokraterne beholder med al sandsynlighed flertallet i Repræsentanternes Hus, men, som det ser ud lige nu, så er partiet også svag favorit til at sikre sig flertal i Senatet. Lige nu er målingerne meget tætte i flere senatsvalg, men pilen peger i Demokraternes retning.

Med andre ord:

Hvis vi fastfrøs billedet af målingerne, som de ser ud netop nu, hvor der er mindre end en uge til valget, så vinder Biden og hans parti klart, mens Donald Trump og Republikanerne vil blive straffet hårdt. Det kan endog ende med en decideret jordskredssejr.

Men…inden nogen erklærer, at ’den er hjemme’, er det naturligvis altafgørende at erindre sig om valget i 2016 – for her førte Clinton som bekendt også klart over Trump i det meste af valgkampen. Målingerne ramte skævt og opfangede ikke et massivt skift i opbakning.

Alligevel er forskellen mellem 2016 og 2020 stor:

For det første korrigerede de institutter, som laver målingerne, deres metoder, så deres prognoser faktisk holdt ved midtvejsvalget i 2018. For det andet er Bidens føring i runde tal dobbelt så stor nu som Clintons var i 2016, så Trumps udfordring er massivt større.

Og i de forløbne døgn er Trumps problemer kun blevet endnu større:

Den corona-krise, der er den primære årsag til præsidentens manglende opbakning, idet et solidt flertal af amerikanerne har mistet tilliden til hans håndtering af pandemien, bliver netop nu værre: Flere syge, flere indlagte, flere døde, flere problemer.

Biden, der dybest set kun fører kampagne på to overordnede temaer – dels at Trump er en katastrofe i håndteringen af corona, dels at Biden er en forsoner, der kan samle nationen – har så meget medvind i valgkampens sidste fase, at han bør fastholde føringen.

Den måde, som de to kandidater agerer i slutningen af en meget lang valgkamp, viser også, hvem der ligner en vinder og en taber:

Biden er i offensiven, idet han bevæger sig ind i stater, som plejer at være sikre republikanske – eksempelvis Georgia, Arizona, Texas. Trump er i defensiven, idet han må bruge kræfter på at beholde såkaldt sikre delstater – som Nebraska, Iowa, North Carolina.

Vi ved – ud fra de massive målinger, der kommer i en lind strøm i USA – også, hvilke typer af vælgere, der ser ud til at afgøre valget i år:

Folkepensionister, som er dem, der er mest nervøs for corona, flygter fra Trump. Kvinder i forstæderne siger også farvel, primært fordi de ikke bryder sig om hans personlighed. Endelig ser det ud til, at de unge og sorte, der i 2016 i stort tal blev hjemme, møder op i år.

Det er svært at se udvejen for Trump, der måske kun får en enkelt periode. Vi skal tilbage til Jimmy Carter fra 1977-1981 til en direkte sammenligning. George H. Bush, som kun fik en periode fra 1989-1993, fik det efter partifællen Ronald Reagans otte år.

Men…som man siger…så længe bolden er rund og alt det der, kan alt selvsagt ske. Ingen, der oplevede Trumps meteoriske stigning fra ingenting til alting i 2016, tør afskrive ham, før stemmerne er optalte. USAs valg afgøres af valgmandskollegiet og ikke antallet af personlige stemmer, som vi husker fra  2016, så det er præcist der, at Trump sætter ind i slutspurten:

Ingen kan overraske mere end ham.

Men det har aldrig været sværere for Trump.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Henrik Sass angriber DSB: Danskerne har fortjent bedre end forfald og urinlugt Henrik Sass angriber DSB: Danskerne har fortjent bedre end forfald og urinlugt Næste artikel Carl Valentin: Der er ingen fremtid for minkindustrien i Danmark Carl Valentin: Der er ingen fremtid for minkindustrien i Danmark
Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

PENGEJAGT: Beskæftigelsesministeriet skal spare 52 millioner på konsulenter, og vil hente en del af pengene i satspuljebevillinger til socialt udsatte. "Kreativiteten er voldsomt stor," lyder kritikken fra blå blok.