David Trads: Bidens succes bliver afgjort i Georgia

Da Barack Obama blev valgt til USA's præsident i 2008, fik han det helt perfekte afsæt for succes:

Den bølge af medvind og den berusende stemning af ’Yes, We Can!', som prægede valgkampen, førte nemlig også til store flertal for Demokraterne i Repræsentanternes Hus og Senatet – og det betød, at Obama virkelig kunne trumfe sin politik igennem.

De store hjælpepakker, der rejste USA efter recession og finanskrise, var åbenlyst skruet sammen på en keynesiansk facon med indbygget løft til infrastruktur, grøn omstilling, arbejdspladser og velfærd – og den sundhedsreform, vi kender som Obamacare, var det største kvantespring for en stærkere offentlig styring af velfærden i en generation.

Alt sammen politiske landvindinger for Obama og Demokraterne, der kun kunne lykkes, fordi de sad på hele magten – det vil sige den lovgivende i Kongressen og den udøvende i Det Hvide Hus. Republikanerne var i begyndelsen af Obamas tid statister.

Sådan er det bestemt ikke i dag – for selv om Joe Biden vandt en sikker sejr ved præsidentvalget, så bliver det op ad bakken for den kommende leder, for Demokraterne klarede sig skuffende ved valget:

De har fortsat flertal i Repræsentanternes Hus, om end mindre end før valget, men Senatet ser efter alt at dømme ud til at forblive på Republikanernes hænder. Jeg skriver ’efter alt at dømme’, fordi der fortsat er en mulighed for, at flertallet tipper – idet der lige nu står 50 til Republikanerne og 48 til Demokraterne:

Valgene 3. november var begge ekstremt tætte, dog med en beskeden fordel til de to republikanske kandidater, og lige nu ser målingerne akkurat lige så nervepirrende ud med simpelthen dødt løb.

David Trads

De to sidste senatorer vælges ved et ’omvalg’ i Georgia 5. januar – og hvis de to demokratiske kandidater vinder begge valg, står det pludselig 50-50 i Senatet. Det betyder reelt flertal til Demokraterne, idet vicepræsident Kamala Harris i givet fald får den afgørende stemme ved stemmelighed.

Inden vi ser på muligheden for, at valgene falder ud til Demokraternes fordel, bør det understreges, hvor afgørende de to valg er for Bidens mulighed for at blive en succes – og her er svaret, at det er helt vildt afgørende.

Med kontrol over Senatet vil han kunne gennemføre signaturpolitikker fra valgkampen:

En stor coronahjælpepakke med fokus på infrastruktur og grøn omstilling; en fordobling af mindstelønnen for føderalt ansatte; en plan for dramatisk billigere adgang til uddannelse; og en skattereform, som vil øge skatten for virksomheder og velhavere.

Uden kontrol over Senatet, ja, så ser det alt sammen meget sværere ud – for så sidder Mitch McConnell, den magtfulde republikanske senator, med alle esserne:

Til at begynde med kan han blokere for flere af Bidens mere progressive forslag til ministre – eksempelvis Elisabeth Warren som mulig finansminister eller Susan Rice som potentiel udenrigsminister. Dernæst kan han dybest set blokere for al politik – eller i hvert fald tvinge Biden til at indgå kompromisser, som vil være langt fra hans valgkampsløfter.

Derfor følger hele det politiske Amerika – og allermest Biden selv – de kommende valg i Georgia med den allerstørste interesse.

Georgia har længe været en stærk bastion for Republikanerne – og vi skal tilbage til 2000 for at finde den seneste demokrat, som vandt et valg til Senatet. Årsagen, til at der er ’omvalg’ i Georgia, skyldes en lokal regel om, at vinderen skal have mindst 50 procent + en stemme for at blive erklæret vinder.

Valgene 3. november var begge ekstremt tætte, dog med en beskeden fordel til de to republikanske kandidater, og lige nu ser målingerne akkurat lige så nervepirrende ud med simpelthen dødt løb.

Der er med andre ord udsigt til den vildeste valgkamp i Georgia – og formentlig det dyreste senatsvalg nogensinde. Det kan ende med to demokratiske senatorer og derved et enormt rygstød for Biden. Meget mere sandsynligt er det dog, at der kommer mindst en republikansk sejr i Georgia. Stay tuned, som man siger.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.