David Trads: Den, der bedst definerer Amerikas sjæl, vinder valget

KOMMENTAR: Det amerikanske valg er lige nu en kamp om to forskellige fortællinger om, hvad der definerer den amerikanske sjæl: Trumps ’Lov og orden’ og støtte til politiet versus Bidens opgør med strukturel racisme og krav om politireform.

Under amerikanske valg taler man altid om de såkaldte ’game-changers’, altså uforudsete begivenheder, som pludseligt og dynamisk udfordrer en kampagnes status-quo – og lige nu er vi potentielt i gang med en af de helt store:

Da Jacob Blake, en 29-årig sort familiefar, forleden syv gange blev skudt i ryggen fra klods hold af en hvid politibetjent, fik det endnu engang den stærkt polariserende debat om race til at eksplodere i en sådan grad, at den kan afgøre valget.

For hvilken narrativ vil flest amerikanske vælgere ende med at lytte mest til?

Enten den fortælling, som Demokraterne, anført af Joe Biden, abonnerer på – nemlig at endnu et overfald på en sort af en hvid betjent både understreger, at USA har en strukturel racisme, og at nationen har brug for en politireform, der skaber mere retfærdighed?

Eller den version, som Republikanerne, anført af Donald Trump, fremfører – nemlig at den uro og de plyndringer og afbrændinger, som ukontrollable, venstreradikale demonstranter står for, understreger, at USA har behov for at opprioritere lov og orden og politiet?

Lige nu er juryen, som man siger på amerikansk, ude. Der er argumenter i flere retninger, og bare i disse timer er vi vidner til, at de to politiske sider vælger næsten udelukkende at fokusere på de begivenheder, der understøtter deres sag:

Republikanerne zoomer eksempelvis ind på, at en gruppe åbenlyst ekstreme hvide anti-racister i Washington DC rasende konfronterer tilfældige hvide gæster på en fortovscafé med et krav om, at de SKAL deltage i deres demonstration – for ellers er de racister. Den virkelighed bruges for at fortælle, at venstreradikalismen er ved at få et farligt overtag.

Demokraterne stiller omvendt skarpt på Kyle Rittenhouse, en 17-årig, hvid dreng, som forleden med et våben gik ind i en gruppe af demonstranter efter Blake-nedskydningen – og som undervejs endte med at slå to ihjel. Drengen stod i januar i forreste række til et Trump-vælgermøde, hvilket bruges til at fremstille præsidenten som en, der hælder benzin på bålet.

Trumps klareste budskab er kommet med et tweet: ”Vi vil ikke tillade plyndringer, ildpåsættelser, vold og lovløshed i amerikanske gader.” Bidens tydeligste markering kom i en officiel meddelelse: ”I går blev Jacob Blake skudt syv gange i ryggen af politiet. Hans børn så på i bilen. I dag vågner vi endnu engang i sorg.”

Forskellen er åbenlys:

Trumps løfte om ’Lov og orden’ og støtte til politiet. Den hårde hånd. Bidens empati med det sorte offer og krav om politireform. Den bløde hånd.

Traditionelt vinder Republikanerne stemmer, når de lykkes med at skabe en stemning af, at der er behov for at genoprette lov og orden, men vi lever, som alle ved, ikke i en traditionel tidsalder. Forårets demonstrationer i kølvandet på en hvid politimands isnende drab på den sorte George Floyd har vendt op og ned på amerikanernes sædvanlige holdninger:

Ni ud af ti amerikanere mener ifølge målinger, at politivold er et reelt problem, og syv ud af ti er enige i, at strukturel racisme er ægte. Det er tæt ved dobbelt så mange som i lignende målinger fra bare et årti siden. Da Colin Kaepernick, sort footballstjerne for San Francisco 49’ers, for få år siden i protest mod politivold mod sorte ’tog et knæ’ og afviste at stå op under nationalsangen før en kamp, blev han frosset ud af idrætten. I dag hyldes han.

I denne uge blev slutspillet i NBA, den enormt populære basketballturnering, lammet, da det ene hold efter det andet gik i strejke i protest mod nedskydningen af Jacob Blake. Joe Biden – og med ham Barack Obama – bakkede øjeblikkeligt op mod aktionen. Trump har endnu ikke sagt noget, men plejer at reagere meget negativt på den slags.

Vi ved endnu ikke, hvilken af de to kandidaters narrativer, der vinder – enten Trumps lov og orden eller Bidens krav om politireform – men vi ved, at den af de to, der bedst formår at definere denne kamp om Amerikas sjæl, formentlig vinder valget. Det er præcist derfor, at vi ser den debat allerøverst på den politiske dagsorden netop nu.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Pelle Dragsted: Thor Pedersen gennemskuede myterne om pensionsalder – det burde vi også Pelle Dragsted: Thor Pedersen gennemskuede myterne om pensionsalder – det burde vi også Næste artikel Benny Damsgaard: DF og NB har politisk kastreret Ellemann Benny Damsgaard: DF og NB har politisk kastreret Ellemann
Tidligere vidne i statsløsesagen: “Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen

Tidligere vidne i statsløsesagen: “Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen"

INTERVIEW: En tidligere kontorchef er fast tilhører, når Instrukskommissionen undersøger sagen om Inger Støjberg og den ulovlige adskillelse af asylpar. Engang sad hun selv i vidneskranken. Anger over hendes egne handlinger dengang og frustration over manglende klarhed, når ministre beder embedsfolk krydse lovens grænser, blander sig for Dorit Hørlyck.