David Trads: Er Trump i gang med et statskup?

KOMMENTAR: Hvis Donald Trump beslutter at udføre et statskup, kan det være ligegyldigt, at den amerikanske forfatning forhindrer ham i udskyde præsidentvalget i november, skriver David Trads.

Normalt ville jeg slå mig på lårene af grin, hvis nogen fantaserede om et aflyst valg i Amerika i åbenlys strid med forfatningen. Men vi lever ikke i en normal verden. Vi lever i Donald Trumps verden – og han er, som vi alle ved, alt andet end normal.

Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste hans tweet om, at han på grund af brevstemmer forudser, at valget bliver det mest "UNØJAGTIGE & SVIGATIGE" i historien. Han skrev, at valghandlingen vil skabe en "enorm forlegenhed for USA" og tilføjede så: "Udskyd valget, indtil folk ordentligt, forsvarligt og sikkert kan stemme???".

Selvom Trump slutter sætningen af med tre spørgsmålstegn, skriver han det, som mange har frygtet længe: At han vil finde en måde at udsætte det præsidentvalg, der skal holdes den 3. november af den simple årsag, at han ser ud til at tabe det.

Joe Biden, hans modkandidat, forudså allerede i april, at Trump ville gøre det: "Lad mig slå fast: Jeg tror, han vil forsøge at udsætte valget på en eller anden måde og komme op med en forklaring på, hvorfor det ikke kan holdes".

Det er naturligvis coronapandemien, som giver en åbning for Trumps tanker.

Den kan føre til, at flere vælger at brevstemme, fordi de ikke ønsker at stå i en lang kø sammen med andre for at stemme – og Trump har gentagne grundløst hævdet, at det vil føre til svindel. Men kan Trump overhovedet udsætte valget?

Det korte svar er nej. Den amerikanske forfatning fastslår nemlig utvetydigt, at det er Kongressen, der afgør, hvornår præsidentvalg og kongresvalg afholdes. Siden 1845 har en lov dikteret, at valget skal holdes den første tirsdag efter den første mandag i november.

Kongressen – det vil sige både Senatet, hvor Republikanerne har flertal, og Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har magten – kan i princippet vælge at udsætte valget. Men det er mere end svært at forestille sig, at der skulle være flertal for det.

Selv hvis de kunne blive enige, ville de kun kunne udsætte datoen med få uger, idet forfatningen har to andre ufravigelige principper: Den nye Kongres skal indsættes den 3. januar, og den valgte præsident skal indsættes den 20. januar. 

Reglerne er med andre ord helt klare. Men hvad sker der mon, hvis præsidenten sådan for alvor beslutter sig for at udfordre forfatningen? Michael Moore, den venstreorienterede filminstruktør, som før 2016 forudså Trumps sejr, er overbevist om, at han vil prøve:

"Der bliver ikke noget valg i november, hvis ting bliver ved med at gå, som de gør lige nu. Han har aldrig tænkt sig at forlade embedet. Han beundrer diktatorer. Han beundrer jernmænd og ville ønske, han var en selv."

Pointen er, at Trump netop nu står så svagt, at hans motiv for at undgå et valg er stort. Der er lige nu ikke noget, der bevæger sig i præsidentens retning. Ikke nogen åbning, der gør, at han kan skabe det momentum, som han åbenlyst savner for at kunne indhente Biden.

For det første udvikler coronakrisen sig i den forkerte retning. USA er i disse uger det land i verden, som har flest dødsfald i forhold til dets indbyggertal, og amerikanerne har ifølge meningsmålinger mistet tilliden til, at Trump kan håndtere krisen.

For det andet bevæger økonomien sig i rædselsfuld retning. Det fald, som USA's samlede økonomi oplevede i andet kvartal, er det værste, der nogensinde er målt. Arbejdsløsheden er vokset massivt. Det, som var Trumps styrke, er nu forsvundet.

Kan man i den situation forestille sig, at Trump udfordrer forfatningen? At han simpelthen pønser på at sætte demokratiet ud af kraft? Det er vilde tanker – for det ville jo i givet fald være et statskup. Et kup, som formodentligt ville kræve opbakning fra militæret.

Det er ubehageligt at tænke tanken til ende. Ja, det er ubehageligt overhovedet at stille spørgsmålet. Mange – rigtigt mange – i Amerika er imidlertid stærkt optaget og stærkt bekymrede over, at det er en reel risiko i det land, som vi plejer at se op til.

De peger ofte på Hannah Arendts klassiker fra 1951 'Det totalitære samfundssystems oprindelse'. Forfatteren, der var født i 1906 som tysk jøde, men nåede at flygte fra nazisterne i tide og kom til USA i 1941, havde på egen krop opdaget, hvor tæt den vestlige civilisation var på at kollapse.

Arendt, som blev en af sin tids mest betydningsfulde politiske teoretikere, forklarede i sit mesterværk, hvordan nazismen og stalinismen fik fat – og i et hyppigt brugt citat forklarer hun om vigtigheden af propaganda:

"Man kunne få folk til at tro på de mest fantastiske udsagn den ene dag og stole på, at når der næste dag kom uigendrivelige beviser på, at de var falske, så ville de gemme sig bag kynismen; i stedet for at forlade de ledere, som havde løjet til dem, så ville de protestere og sige, at de hele tiden vidste, at udsagnene var falske, og de ville beundre deres ledere for deres overlegne taktiske klogskab".

USA's bærende institutioner er i den grad udfordrede i disse år. Ingen anden præsident har foreslået, at et præsidentvalg skal udsættes. Ikke under Første Verdenskrig. Ikke under Anden Verdenskrig. Af præcis den årsag er det mest sandsynlige naturligvis, at valget afholdes til tiden. 

Til gengæld er det næsten lige så sikkert, at Trump allerede har forklaringen på plads, hvis han skulle ende med at tabe – nemlig at valghandlingen har været plaget af snyd.

Det er nemt at forestille sig, at han aldrig vil anerkende et nederlag. Det vil også udfordre nationen.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Niels Frid-Nielsen: Socialdemokratiet svigter kulturen midt i en samfundskrise Niels Frid-Nielsen: Socialdemokratiet svigter kulturen midt i en samfundskrise Næste artikel Jakob Zeuthen: Den nye kemiindsats skal styrke den cirkulære økonomi Jakob Zeuthen: Den nye kemiindsats skal styrke den cirkulære økonomi
Mundbind bliver nu et krav i seks kommuner

Mundbind bliver nu et krav i seks kommuner

PRESSEMØDE: Fem kommuner følger i Aarhus’ fodspor og får et krav om mundbind i al offentlig transport. Det oplyser regeringen efter et pressemøde, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har orienteret om en stigning i antallet af coronasmittede, der giver ”grund til bekymring”.