Trads: Europol-aftale viser, at et nej er helt gratis

Her er tre læresætninger om EU, som enhver skeptisk dansker instinktivt forstår:

For det første – at det er gratis at stemme nej til en folkeafstemning – for det store, brede flertal af ja-partier finder nemlig altid efterfølgende en løsning sammen med eurokraterne, som er umådeligt tæt på at være lige så god for Danmark, som hvis vi havde stemt ja.

For det andet – at man aldrig skal stole på de dommedagsprofetier, som ja-siden kommer med før en folkeafstemning – for et nej fører aldrig, aldrig, aldrig til, at Danmark bliver ramt af katastrofer eller sat ud i skammekrogen.

For det tredje – at ja-siden aldrig formår at sikre et fuldt og helt dansk medlemskab af EU, så længe de bliver ved med at forsøge at fedtspille sig igennem – for danskerne er efterhånden helt immune over for de bizarre trusler op til små-afstemningerne.

Minsandten om ikke Danmark lige nu har fået ’det umulige’ – nemlig en aftale, der i den grad ligner en parallelaftale med de øvrige EU-lande om, at vi fortsat kan være med i Europol!

David Trads

Og lad mig bare erindre om, hvorfor det er indlysende rigtigt, hvad jeg hævder:

Før nej’et i 1992 til Maastricht-aftalen truede ja-siden med, at et nej ville få arbejdsløsheden til at stige med hundredtusinder. Vi stemte nej – og op igennem 1990'erne faldt arbejdsløsheden med hundredtusinder!

Før nej’et i 2000 til at ophæve euro-forbeholdet truede ja-siden med, at et nej ville få renten til at stige dramatisk. Vi stemte nej – og op igennem 2000'erne faldt renten til et hidtil uset historisk lavt niveau!

Før nej’et i 2015 til at ophæve dele af retsforbeholdet og ændre det til en tilvalgsordning truede ja-siden med, at antallet af grænseoverskridende kriminalitet ville stige. Vi stemte nej… og siden er kriminaliteten faldet!

Før hver eneste folkeafstemning har ja-partierne truet med, at vores internationale indflydelse ville falde, hvis vi stemte nej. Vi har stemt nej tre gange… og siden har vi haft posten som NATO's generalsekretær, været tæt på at få posten som EU's øverste chef og så videre og videre!

Og, nå, ja:
Minsandten om ikke Danmark lige nu har fået ’det umulige’ – nemlig en aftale, der i den grad ligner en parallelaftale med de øvrige EU-lande om, at vi fortsat kan være med i Europol!

Så bliver vi alligevel ikke, som ja-siden ellers prædikede før afstemningen, oversvømmet af pædofile og andre grimme kriminelle, som angiveligt ville få et helle, hvis de utaknemmelige danskere tillod sig at stemme nej.

De forhandlinger med EU, som regeringen – med opbakning fra de øvrige ja-partier – har ført siden nej’et for et år siden, har fuldstændigt fulgt den sædvanlige drejebog fra tidligere nej'er:

Først såkaldt respekt for nej’et. Det var selvfølgelig spil for galleriet – for hvis der havde været reel respekt, så havde vi selvfølgelig fortsat med det retsforbehold, vi havde.

Dernæst den obligatoriske tur til Bruxelles, hvor statsministeren efter møder med EU’s øverste ledere kunne konstatere, at ’det ser meget, meget svært ud’.

Så endeløse forhandlinger med de øvrige lande, hvor udenrigsministeren lægger ansigtet i dybt alvorlige folder og understreger, at alle ’arbejder benhårdt for en god løsning’.

Endelig en løsning som statsministeren og de øvrige ja-partier med stor seriøsitet meddeler er sikret af ansvarlige kræfter, mens de sukker over de uansvarlige nej-politikere.

Det, som ja-siden glemmer, er, at det er deres egen skyld, at danskerne stemmer nej igen og igen. Flertallet ved, at det stort set er omkostningsfrit. Der kommer altid en god løsning i morgen. Der er noget helt ubekymret over at være nej-siden – for som Dire Straits synger i det gamle hit:

'Why worry, there should be laughter after pain//There should be sunshine after rain//These things have always been the same//So why worry now'

Hvis ja-siden virkelig ønsker, at Danmark skal fuldt og helt med i EU – og det er præcist, hvad jeg ønsker mig – så er de nødt til at forlade fedtspilleriet med de små folkeafstemninger. De må bede om et ja eller et nej til fuldt medlemskab af EU. Det ville være modigt. Og ansvarligt.

---

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.