David Trads: Jeg tror, at Trump taber i 2020

KOMMENTAR: Der er størst chance for, at Trump taber præsidentvalget i november. Men intet er afgjort endnu, og især tre forhold gør, at det hele bliver tæt, skriver David Trads.

Hvis man fortsat tror på meningsmålinger, så er der overvejende grund til at tro, at Donald Trump taber præsidentvalget i november:

Nationale målinger giver konstant Trump lave approval ratings på 43-45 procent. De viser konsekvent nederlag i direkte målinger mod de førende demokratiske kandidater på fire til seks procentpoint. Målingerne viser også, at et flertal ønsker rigsret mod præsidenten.

De nationale målinger er en strømpil, men som bekendt afgøres præsidentvalg af de såkaldte valgmænd i de enkelte delstater. Den, der vinder en delstat – uanset stemmeantal – får alle delstatens valgmænd. I 2016 fik Hillary Clinton flest stemmer, men færrest valgmænd.

Men zoomer vi ind på målinger i svingstaterne, ser det heller ikke godt ud for Trump:

Analysefirmaet MorningConsult gennemgik før jul alle lokale målinger, og det var dårligt nyt. Når man ser på forskellen mellem vælgere, der er tilfredse og utilfredse med ham, er den kun positiv (og kun med et procentpoint) i Florida. De andre delstaters vælgere er langtfra glade:

De delstater i rustbæltet, som grundlagde Trumps sejr i 2016, er især problematiske. I Michigan og Wisconsin er der et negativt gab på 14 procentpoint. I Iowa er det negative gab på 13 procentpoint, i Pennsylvania på syv procent, i Ohio på fem procentpoint.

Kombinationen af de nationale og de lokale tal er – når vi ser det som et øjebliksbillede – entydigt negative for Trump. Læg dertil, at Demokraterne i stort set alle de valg, der har været siden 2016, især midtvejsvalget i 2018, har vundet klare sejre – og ofte overgået målingerne.

Den massive opbakning, som Trump har fra republikanske vælgere, hvor tæt ved ni ud af ti bakker op om ham, modsvares af en lige så stærk modstand fra Demokraternes vælgere. Svingvælgerne – især de afgørende i forstæderne – har siden 2016 klart vendt ham ryggen.

Men der er fortsat ti måneder til valget (se countdown her). Intet er i sagens natur afgjort endnu. Især tre forhold gør, at der er grund til at tro, at det hele bliver tæt i november:

For det første – siddende præsidenter vinder næsten altid: Kun tre gange i de forløbne hundrede år har en præsident tabt et genvalg – Herbert Hoover i 1932, Jimmy Carter i 1980, George H. Bush i 1992. Fælles for dem alle var, at de gik til valg under en recession.

For det andet – stærk økonomi plejer at give genvalg: På næsten alle tænkelige måltal – vækst, arbejdsløshed, aktieindeks, hussalg og så videre – går det fremragende i Amerika. Det er naturligvis en enorm fordel at gå til valg på. Intet tyder på, at det ændrer sig i år.

For det tredje – oppositionen står ikke knivskarp: Demokraternes primærvalg begynder i februar. Feltet er fortsat temmelig åbent. Bill Clinton sagde engang, at Demokraternes vælgere ikke bare vil have en kandidat – de vil finde en at være forelsket i. Der er de ikke endnu.

For at Demokraterne skal kunne slå Trump i november, skal de have en kandidat, der kan begejstre. Skal det være en moderat reformator som Joe Biden eller Pete Buttigieg? Eller skal det være en progressiv transformator som Bernie Sanders eller Elizabeth Warren?

Joe Biden, vicepræsident under Obama, er favoritten. Han får tæt ved 30 procent i nationale målinger og står samlet stærkest i de første fire primærvalg i februar. Bidens store problem er hans alder: 78 den dag, han måtte tiltræde som præsident. Den hidtil ældste er i øvrigt Trump (70 år ved indsættelsen).

Bernie Sanders er lige nu hans stærkeste udfordrer med tæt ved 20 procent. Han er ældre end Biden (79 år ved sin eventuelle tiltræden), han havde et slagtilfælde i efteråret. Alligevel vokser han i målingerne. Han har stadig en reel chance for at vinde nomineringen.

Warren og Buttigieg (og Amy Klobuchar) er også mulige kandidater i et felt, der langtfra er afgjort. Det er for tidligt at spå om vinderen her. De, der synes, det er et stort problem, bør erindre sig, at Republikanerne stod i samme uafklarede situation i januar 2016.

Samlet set tror jeg her ved årets indgang, at der er størst chance for, at Trump taber i november. Det er der i øvrigt flest penge at vinde på – for på betting-markederne er præsidenten fortsat favorit til genvalg. Biden er nummer to.

-----

David Trads (f. 1967) er journalist, skribent og debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, forhenværende udviklingsdirektør, Metro International.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Borgerlige begår samme fejl som venstrefløjen i 90'erne Johanne Dalgaard: Borgerlige begår samme fejl som venstrefløjen i 90'erne Næste artikel Peter Loft: Velfærdsstatens siamesiske tvilling udsultes Peter Loft: Velfærdsstatens siamesiske tvilling udsultes
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.