David Trads: Jo, der er faktisk noget Schlüter over Pape

Der er noget – faktisk en hel del – ved Søren Pape Poulsen, den konservative leder, som gør, at jeg kommer til at tænke på Poul Schlüter, partiets velsagtens største ikon.

Tag for eksempel hans gode humør. Da jeg forleden havde en diskussion med ham på sms, sluttede han af med en sætning, som fik mig til at smile bredt:

”Op med humøret, David (og ned med skatten!)”

Det kunne Schlüter lige så godt have sagt. Ja, han sagde det faktisk tit. Man er i godt selskab med Pape, man griner ofte, og man ved, at selv om han er klar i mælet, er han ikke så borgerlig, det gør noget – for han søger allerhelst den brede aftale, der giver plads til de fleste.

Fra første sekund i Justitsministeriet har man kunne se, at Pape er i sit es. Den erfaring, han har som borgmester, kommer ham i den grad til gode.

David Trads

Men er Pape virkelig den nye Schlüter for Konservative, som er gået så meget igennem de forløbne 25 år? Det er selvsagt alt for tidligt at sige, men jeg kan alligevel ikke lade være med at lede efter sammenligninger – og prøv engang at se:

Da Schlüter i 1974 blev partileder, var Konservative i dyb krise. Ved valget året efter – det første med ham ved roret – tabte partiet seks mandater. Godt hver tredje vælger røg. Håbløst. Folk tænkte, han var en fiasko. I 1977 vandt han fem mandater – and the rest is history.

Da Pape i 2014 blev partileder, var der igen dyb krise. Ved valget året efter – det første med ’borgmesteren’, som han hånligt blev kaldt – tabte partiet to mandater. Godt hver tredje vælger. Historisk elendigt. Mange – også jeg – dømte ham ude. Men det var forkert.

Lige nu – efter lidt mere end 100 dage i regering – ligner han nemlig den eneste succes i VLAK-regeringen:

De Konservative går frem i målingerne, senest nåede de fem procent i Voxmeter. Pape er gået fra at ligge i bunden af målingerne over de mest populære partiledere til nu at være i toppen. Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis partiet snart er større end Liberal Alliance.

Måske burde vi heller ikke være så overraskede, for allerede ved valget i 2015 viste tallene, at Pape kunne noget – for selv om Konservative på landsplan fik et ringe valg, så dokumenterer de personlige tal for Pape i Vestjyllands Storkreds, at han leverede varen:

Konservative fik 3,8 procent i Vestjylland i 2011, men 4,9 procent i 2015. Det var åbenlyst Pape selv, der trak læsset, for med 11.565 personlige stemmer var han forbløffende tæt på at få lige så mange som de langt mere kendte Inger Støjberg og Kristian Jensen fra Venstre.

Den regionale popularitet handlede selvsagt om, at vælgerne kendte ham. Pape var en populær borgmester i Viborg, hvor han efter at have overtaget posten i 2010 fordoblede sit stemmetal. Hans brede samarbejde – og ikke mindst gode resultater – gav lokalt genlyd.

Da han blev valgt til konservativ partileder, lignede det imidlertid en panikhandling. Han var ikke medlem af Folketinget, gik rundt på Christiansborg uden at kunne deltage i møder, og hans første valgkamp blev derefter. Han lignede ikke en, der havde pondus til sit embede.

Men så trådte Pape i karakter:

Først da han for godt et år siden udmanøvrerede Lars Løkke Rasmussen (V), der prøvede at banke ham på plads i stormløbet mod Eva Kjær Hansen. Pape stod fast. Løkke blinkede. Så blev han inviteret ind i regeringen sidst på året – og erobrede det perfekte ministerium.

Fra første sekund i Justitsministeriet har man kunnet se, at Pape er i sit es. Den erfaring, han har som borgmester, kommer ham i den grad til gode. Han er simpelthen vant til at styre en stor organisation, så modsat andre nye ministre er han ikke overvældet af opgaven.

Og så er hans politiske kommunikation i topklasse. I en tid, hvor vælgerne savner politikere, der taler klart og ud fra et politisk kompas – og ikke lyder som et regneark – er Pape en del af svaret. Som da han forarget i dag afviste, at unge kan sidde varetægtsfængslet i eget hjem:

”Det er helt vildt. Jeg har aldrig kendt mage. De her unge mennesker, der ellers kommer på en lukket institution, er jo ikke ofre. At man skal belønnes og sidde derhjemme og hygge sig med en skål slik, så stopper festen. Jeg er chokeret.”

Eller den her, da det kom frem, at de indsatte i Enner Mark Fængsel ved Horsens havde fået en julegave – slik, the og kaffe – sidste år:

”Det giver ingen mening, at indsatte, som afsoner en fængselsstraf for at have begået kriminalitet, skal have julegaver på statens regning… Det er næsten, som om nogen siger, at det er synd for dem. Men de har jo selv valgt at slå en mand ned, eller hvad de nu har gjort.”

Sådan. Klar tale til de borgerlige vælgere. Ligefremt og lige ud ad landevejen. Der er faktisk noget Schlüter over Pape.

.......

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.