Kommentar af 
David Trads

David Trads: Kan Uffe Elbæk genfinde Alternativets sjæl?

KOMMENTAR: Alternativet har på to år mistet to ud af tre vælgere. Det er så alvorligt, at Uffe Elbæk i den forløbne uge meget aktivt har meldt sig tilbage i kampen. Men kan han vende den negative opbakning i målingerne?

Alternativet kan hoppe og danse, lige så meget de vil, men det er kun Uffe Elbæk (i midten), der kan trænge igennem med sine politiske budskaber, skriver David Trads. 
Alternativet kan hoppe og danse, lige så meget de vil, men det er kun Uffe Elbæk (i midten), der kan trænge igennem med sine politiske budskaber, skriver David Trads. Foto: /ritzau/Scanpix/Liselotte Sabroe
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alternativet kan hoppe og danse, lige så meget de vil – endda i tylskørt, mens de i kor synger "Love is in the Air" – men det er altså kun Uffe Elbæk, partistifteren, som for alvor kan trænge igennem lydmuren med sine politiske budskaber.

I de (alt for mange) måneder, hvor Elbæk har ladet løjtnanterne fra anden division – gruppeformand Rene Gade og politisk ordfører Carolina Magdalene Maier – tegne foretagendet, er Alternativets kraft forsvundet. Det er blevet til det rene ingenting – og vælgerne er flygtet:

I Megafons seneste måling havde Alternativet mistet to ud af tre vælgere på to år – fra imponerende 9,3 procent i januar 2016 til sølle 3,1 procent i februar i år. Det er så alvorligt, at partistifteren i den forløbne uge meget aktivt har meldt sig tilbage i kampen.

Elbæk forsøger åbenlyst at finde tilbage til Alternativets sjæl – både på et overordnet plan, når han i Politiken stiller spørgsmålstegn ved selve demokratiets indretning, og på et meget konkret plan, når han i Jyllands-Posten lancerer en über-ambitiøs landbrugsrevolution.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Alt det, som denne verdens Henrik Sass Larsen’er får røde knopper af, er præcist det, som visse vælgere holder af ved Elbæk.

David Trads

Først det helt overordnede – selve samfundets indretning:

Det, der for alvor, fik Elbæk til at brænde igennem op til og under Alternativets fremragende valg i 2015, var drømmen om at gøre alting anderledes. Om at sætte spørgsmålstegn ved det hele. Om at tale bæredygtighed og livskvalitet i stedet for vækst og new public management.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Elbæks genopstandelse og forsøg på at genfinde Alternativets politiske sjæl rækker til at vende den negative opbakning i målingerne.

David Trads

Alt det der med "nødvendighedens politik" og "sådan er det jo", som så mange på centrum-venstre var så trætte af efter Thorning/Corydon/Vestager, blæste Alternativet på. Nu var alt pludseligt muligt – herunder (oh, the horror!) at tale pænt om politiske modstandere.

Med kronikken med den rammende overskrift "Det er altså ikke en naturlov, at arbejdsugen er 37 timer, eller at der er ti års folkeskole" inviterede, eller rettere insisterede, Elbæk forleden igen på en ny politisk samtale om, ”hvordan Danmark skal se ud om 50, 100, måske endda 200 år”.

Med inspiration i Ungdomsoprøret i 1968, der udfordrede autoriterne, og "Oprør fra midten" fra 1978, hvor blandt andet filosoffen Villy Sørensen introducerede ligevægtssamfundet, ønsker Elbæk, at vi igen tør se på verden ud fra hippietidens "naivt-modige" tilgang:

Hvorfor skal vi arbejde 37 timer om ugen? Er børnehaven virkelig den rette måde at passe vores børn på? Hvorfor skal børn overhovedet gå i skole, mens hormonerne raser? Hvordan kan vi overhovedet tale om politisk demokrati uden at have økonomisk demokrati?

Det er den slags store spørgsmål – hvor Alternativet slet ikke anerkender de dagsordener, som resten af Folketinget ønsker – som løftede partiet i sin tid. Alt det, som denne verdens Henrik Sass Larsen’er får røde knopper af, er præcist det, som visse vælgere holder af ved Elbæk.

Emner som livstilfredshed, meningsfuld beskæftigelse, øget biodiversitet, kampen mod klimatruslen, indsatsen for mere lighed, drømmen om at tale fred og mægling før krig og konflikt, og ja, om mere kunst og kultur og gøgl og cirkus skal tvinges frem i centrum.

Så det helt konkrete – en revolution af landbruget:

Alternativet bliver ofte anklaget for at være for flyvske, når de skal omsætte deres visioner om en bedre verden til konkret politik – men i kronikken "Sammen skal vi redde landbruget" i Jyllands-Posten går Elbæk i den grad all-in på at fjerne gift og kemikalier fra landbruget.

Landbruget er i dag, skriver han, et "kollektivt åg", der ”sprøjter løs med gift, udpiner jorden, belaster klimaet og forringer livsvilkårene for vilde dyr og den levende natur”. Et erhverv uden levedygtig fremtid, fordi det giver os ”næringsfattig mad” og ”ammoniakdampende luft”.

Elbæk forklarer, hvordan landbruget alene i hans levetid (han er født i 1954) har bevæget sig fra at være nærmest økologisk til nu at være domineret af kemikalier, som har skabt et ”Danmark, hvor naturen og dens mangfoldighed er presset i defensiven og isoleret i små lommer”.

Der er, konstaterer han, brug for intet mindre end en "landbrugsrevolution", så dansk landbrug senest i 2040 vil være 100 procent økologisk, for hvis vi ”spiser sund mad, drikker rent vand, indånder frisk luft, så er det godt for vores velvære”. Vi kan, hvis vi vil, siger Elbæk.

For at nå dertil er det nødvendigt med en omkalfatring af hele erhvervet og nytænkning – og i 37 konkrete forslag foreslår Alternativet blandt andet introduktion af store afgifter på kød, forskning i at gøre insekter og vandmænd til en del af fremtidens menu med meget mere. Den slags er manna fra himlen for alternativister.

Landbrug & Fødevarer ryster omvendt på hovedet af planen, som ifølge dem vil føre til økonomisk ruin for landbruget og enorme tab for eksporten og derved for dansk velfærd – og mon ikke fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er helt enig? "Sådan er det jo", som magten altid siger.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Elbæks genopstandelse og forsøg på at genfinde Alternativets politiske sjæl rækker til at vende den negative opbakning i målingerne? Det er i hvert fald ærligt ment – og intet er vigtigere for partiets potentielle vælger end netop ærlighed. Det er givet et rigtigt skridt på vejen.

---------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

0:000:00