Kommentar af 
David Trads

David Trads: Sådan er det jo, fristes man til at sige til De Radikale

KOMMENTAR: Den første sprække, der nu har ført til et endegyldigt brud mellem Socialdemokratiet og De Radikale, blev slået af en iskold Margrethe Vestager efter valget i 2011.

Margrethe Vestager har sikret Morten Østergaard og co. et længere ophold uden for rampelyset, mener David Trads.
Margrethe Vestager har sikret Morten Østergaard og co. et længere ophold uden for rampelyset, mener David Trads.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For de historieløse er det nok værd at minde om, hvor store banesår Margrethe Vestager egentlig påførte SR-aksen i de år, hun var leder af De Radikale, og hvor stort et ansvar hun bærer for, at SR-aksen nu er faldet helt fra hinanden:

Ét eksempel:

I de famøse uger efter valget i 2011, hvor Socialdemokratiet, SF og De Radikale forhandlede om et regeringsgrundlag, spillede hun sine kort så aggressivt og iskoldt, at det – for nu at sige det, som det er – pissede især socialdemokraterne af.

Vestager insisterede på, at der skulle indskrives, at den nye centrum-venstre regering ville ”videreføre VK-regeringens økonomiske politik i den bredest mulige forstand.” Den sætning holdt hun siden benhårdt fast i – og øvrige ministre måtte indrette sig efter hendes ultimatum.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Mens tusinder flere end forventet mistede økonomisk fodfæste, fordi de røg ud af systemet, trak Vestager på skuldrene.

David Trads

Et andet eksempel:

I sommeren 2012, da konsekvenserne af det dagpengeforlig, som De Radikale før valget havde indgået med Løkke-regeringen, blev voldsomme og skabte en kløft mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, var den radikale leder ikke til at hugge eller stikke i.

De Radikale har på udlændingeområdet spillet sig selv ud af midten af dansk politik.

David Trads

Mens tusinder flere end forventet mistede økonomisk fodfæste, fordi de røg ud af systemet, trak Vestager på skuldrene og meddelte, at "sådan er det jo". Med den bemærkning sagde hun reelt, at især bekymrede socialdemokratiske politikere kunne rende og hoppe.

Det fravær af forståelse for, at De Radikale, trods et kanonvalg og opbakning fra næsten ti procent ved valget i 2011, faktisk ikke havde et stort folkeligt mandat i ryggen, var fatalt. Den manglende musikalitet for at vise hensyn til de øvrige partier i rød blok ødelagde arbejdsklimaet i en grad, så Bedriftssundhedstjenesten burde have været tilkaldt.

I 2015 faldt regeringen efter blot en enkelt periode: De Radikale selv blev halveret; og tilbage på udskiftningsbænken i dansk politik var Socialdemokratiet rasende på især Vestager, men også på hendes såkaldte wingman, Morten Østergaard, som var ny leder.

Den kløft, som var blevet gravet mellem S og R, var tæt på at være afgrundsdyb, da regeringsmagten var tabt – men SR-aksen var endnu ikke død. Den kunne have været reddet, hvis Østergaard havde været parat til især to indrømmelser:

Den radikale leder skulle offentligt have lagt en form for afstand til Vestagers ageren i regering – og han skulle have flyttet sig på udlændingepolitikken i retning mod den kurs, som et stort flertal i befolkningen i dag har.

Østergaard var imidlertid ikke parat til nogen af delene. Den første havde ellers være nem nok, men den anden var formentlig umulig, da grundholdningerne simpelthen ikke flugter.

Derfor var det kun et spørgsmål om tid, før Mette Frederiksen måtte komme til sin historiske konklusion – nemlig at bryde SR-aksen, sende De Radikale ud i kulden, invitere Dansk Folkeparti ind i varmen og gå efter en ren socialdemokratisk mindretalsregering efter næste valg.

Den kom så i denne uge – og man fristes til at sige til De Radikale: Sådan er det jo!

Det er, som om Østergaard – med Sofie Carsten Nielsen og Jens Rohde som cheerleaders – har troet på, at de præcist som i 2011 ville kunne få Socialdemokratiet til at opgive deres politik på et helt afgørende område. Det var naivt og udtryk for et dårligt politisk håndværk.

De Radikale har på udlændingeområdet spillet sig selv ud af midten af dansk politik. Partiet lyder fortsat, som om de mener, at de danske grænser skal være åbne for alle, der banker på, og at partiet kun vil gå med til stramninger, som måtte være vedtaget af EU.

I dag, hvor partiet reelt står til at miste al indflydelse, hvis der kommer et regeringsskifte, må Østergaard naturligvis svare på noget meget simpelt: Agter De Radikale at pege på Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen efter et valg? Eller vil han pege på sig selv?

I givet fald er der her et gratis forslag til et valgkampslogan for De Radikale:

Vi. Er. Få. Men. Vi. Har. Ret.

--------------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)









0:000:00