David Trads: Nyrups utrolige vej til magten

Der er mønsterbrydere – og så er der Poul Nyrup Rasmussen:

Tænk at være søn af en far, der som bare 10-årig blev stemplet som ’moralsk åndssvag’, indespærret i syv år i en slags ’opdragelses-anstalt’ på Livø i Limfjorden, og som, for overhovedet at kunne få et arbejde i krigsårene, kortvarigt måtte melde sig ind i Nazi-partiet – og så…ender sønnen som landets statsminister?

Den historie er så fascinerende, at den både er H.C. Andersen og den amerikanske drøm værdig – og DR folder i disse uger den fantastiske og rørende fortælling ud i serien ’Nyrup – søn af en udstødt’, som giver et enestående indblik i, hvor hård samfundet var mod dets svageste for bare et par generationer siden:

”På ovenstående grundlag erklærer jeg hermed Oluf Nyrup Rasmussen for åndssvag.”

Så råt og så ubarmhjertigt konkluderede den vagthavende psykiater i Esbjerg efter at have haft den blot ti-årige Oluf til samtale i 1919. Drengen, som var vokset op i en iturevet familie, var ’vild, uflittig og udadreagerende.’ Diagnosen ’moralsk åndssvag’ var et frygteligt stempel, fordi det reelt betød, at han mistede kontrollen over sit liv.

’Moralsk åndssvag’ var det, som psykiatere og overlæger kaldte dem, som af den eller anden årsag ikke passede ind i samfundet. Dem, som vi i dag måske ville kalde ’utilpassede’, men som vi – heldigvis – ikke længere spærrer inde på ubestemt tid. Oluf udsættes for så mange uretfærdigheder, at det er hjerteskærende.

I tv-serien, som er drevet af de mange nye dokumenter, som historieprofessor Poul Duedahl, Aalborg Universitet, og museumsinspektør Maria Clement Hagstrup, Vesthimmerlands Museer, har gravet frem, bliver Nyrup konfronteret med den ene chokerende oplysning om sin fars barndom, ungdom og tidlige voksenår.

”Det er næsten ikke til at forstå,” siger Nyrup på et tidspunkt.

Det er næsten ikke til at forstå – hverken hvordan hans far blev behandlet og ydmyget, men også hvordan faren mod alle odds rejste sig, til sidst fandt et arbejde, fik en hustru og trods virkelig små kår, tæt på fattigdom, fik en dreng, som blev en mønsterbryder af rang.

David Trads

Og, ja, det er næsten ikke til at forstå – hverken hvordan hans far blev behandlet og ydmyget, men også hvordan faren mod alle odds rejste sig, til sidst fandt et arbejde, fik en hustru og trods virkelig små kår, tæt på fattigdom, fik en dreng, som blev en mønsterbryder af rang. Som Sara Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, siger til Alt for Damerne;

”Det, som gør Olufs historie ekstra særlig, er, at han har et ret specielt efternavn. Han hedder Nyrup Rasmussen. Han får sønnen Poul, som jo bliver vores statsminister. Og det er virkelig vildt at tænke på, at et menneske, som har været så meget igennem, formår at samle sig et liv og give så meget videre til sit barn; at Poul Nyrup får en uddannelse, kommer på universitetet og bliver politiker.”

Nyrup, som blev født i 1943, var selv noget af en rod i sine tidlige år i skolen. Oluf var, viser breve, han sendte til sin overlæge, bekymret for, om sønnen også ville komme i ’uføre’ – for han frygtede, at hans egen ’utilpassethed’ ville gå i arv.

Da Poul på et tidspunkt laver så meget ballade i skolen, at han og Oluf bliver kaldt til samtale på inspektørens kontor, viser faren den styrke, der hjalp sønnen. Inspektøren remser alle de ’problemer’ op, som Poul plager andre med, hvilket får faren til skarpt at replicere:

”Der er ingen problemer med min søn.”