David Trads om amerikansk flygtningepolitik: Trump gør, hvad Danmark drømmer om

Der er noget Action Man over den måde, som Donald Trump gennemfører sin politik på. Især på flygtningeområdet kan man se, at han er villig til at gå hele vejen for at få sin vilje.

Trumps tydeligste valgløfte – og han afleverede det allerede på sit første pressemøde som kandidat i juni 2015 – var, at han ville standse flygtningestrømmene. Ikke bare begrænse dem. Nej, standse dem. For at gøre ’America Great Again’ skulle indvandringen stoppe.

Som alle ved, er Trump ingen tilhænger af politisk korrekthed, og som alle også ved, så er præsidenten en mester i at udnytte den bekymring, der reelt eksisterer blandt hvide amerikanere for, at det USA, de kender og holder af, omkalfatres af den heftige indvandring.

På de to generationer, der er gået, siden John F. Kennedy blev valgt til præsident, er den hvide andel af befolkningen gået fra over 80 procent til nu tæt ved 50 procent. Den største minoritetsgruppe er hispanics, folk med latinamerikansk baggrund. De udgør snart en tredjedel af USA’s befolkning, og det er især dem, som Trump vil lukke af for.

USA har som bekendt kun to direkte naboer – Canada mod nord og Mexico mod syd – og stort set alle flygtninge prøver at krydse den amerikansk-mexicanske grænse på 3.145 kilometer fra San Diego i Californien til Brownsville i Texas. Trump har netop fået to store gennembrud.

For det første: opbygningen af muren.

Kan Trump med al sin brovtne politiske ukorrekthed være den rambuk, der udfordrer de konventioner, der blev opbygget under Den Kolde Krig, og som gav universelle rettigheder til flygtninge?

Den gigantiske mur, bygget af beton og stål og op til ti meter høj, som var hans konkrete valgløfte, bliver nu til noget. Kongressen, domineret af Demokraterne, har modsat sig bevillinger til muren, men i juli gav højesteret Trump lov til at bruge eksisterende midler. Byggeriet rykker.

For det andet: afvisning af asylsøgere.

Den ret, som Trump ønsker, til at afvise asylsøgere direkte ved grænsen er nu ved at blive til virkelighed. Højesteret har i denne uge omgjort kendelser fra mindre retsinstanser, som tvang myndigheder til at give ret til at søge asyl til alle. Det åbner for et næsten komplet asylstop.

Højesteret, som i dag har et flertal af dommere, der er udpeget af republikanske præsidenter, ikke mindst de to, som Trump selv har udpeget, har med deres to domme dramatisk ændret retspraksis for USA’s flygtningepolitik. De udfordrer i den grad FN’s flygtningekonvention.

Ifølge konventionen har alle, der siger, de er personligt forfulgte, ret til at søge asyl. De har ikke automatisk ret til at få asyl, men de har ret til at søge om det. Hundredtusinder er kommet ind i USA på den måde. De hober sig op i centre. Eller bliver bare boende.

Med højesterets afgørelse har de amerikanske myndigheder nu ret til at afvise alle de flygtninge, der banker på USA’s dør, hvis de vel at mærke har passeret igennem et andet land på deres flugt uden først at søge asyl der. Det er reelt næsten alle, der derved udelukkes.

Trump var så begejstret over højesterets dom, at han straks udbasunerede sin store sejr i et tweet: ”KÆMPE SEJR for USA’s grænse om asylsøgere.” Hans tilhængere jublede med ham, for endelig, endelig, ser deres drøm at lukke af for indvandringen ud til at blive til noget.

Demokraterne, borgerretsforkæmpere og internationale flygtningeorganisationer er derimod dybt bekymrede over, hvad de ser som eklatante brud på FN’s flygtningekonvention. Folk på flugt, siger de, er reelt ved at blive afskåret retten til at søge asyl i verdens rigeste nation.

Rundtomkring i verden – især i Europa og bestemt også i Danmark – følges Trumps flygtninge- og indvandringspolitik meget, meget tæt. Den umiddelbare forargelse, der afleveres offentligt, er ofte i direkte uoverensstemmelse med den interne anerkendelse.

Kan Trump med al sin brovtne politiske ukorrekthed være den rambuk, der udfordrer de konventioner, der blev opbygget under Den Kolde Krig, og som gav universelle rettigheder til flygtninge? Dengang var det gratis, da der næsten ingen var på flugt.

I Europa ønsker mange også at lukke grænserne – i vores tilfælde for folk fra Afrika og Mellemøsten. Det er mest dramatisk i Ungarn og Polen, som helt åbenlyst er præcis som Trump på dette område, men reelt besnærer det også mange andre, såkaldt pæne, regeringer.

Drømmen om ikke bare at kunne sige, men rent faktisk gennemtvinge, at ingen flygtning, der er rejst igennem bare et andet land på sin vej til eksempelvis Danmark, kan få lov til at søge asyl, er stærk i mange europæiske regeringer. Trump, ja, han handler nu og her: Han gør præcis det, som mange andre drømmer om.

-----

David Trads (f. 1967) er journalist, skribent og debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet, forhenværende udviklingsdirektør, Metro International.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.