David Trads: Tibetkommissionen afslører vores knæfald for Kina

Tillad mig at komme med et par kommercielle betragtninger, som måske – bare måske – spillede en rolle, da fredelige danske demonstranter i 2012 og 2013 groft fik krænket deres ytringsfrihed, da politiet flåede Tibet-flag fra dem, da Kinas præsident kørte forbi i kortege:

Kina er i dag en af Danmarks allervigtigste samhandelspartnere. De udgør vores syvendestørste eksportmarked og vores fjerdestørste importmarked. Kun Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge er for alvor større for os.

På bare ti år er den danske eksport til Riget i Midten tredoblet, så den i dag er i omegnen af 30 milliarder kroner. Det er tæt ved seks procent af al vores eksport. Fortsætter kursen fra de forløbne ti år, ja, så vil Kina blive vores tredjestørste eksportmarked inden længe.

Den slags tal – altså ikke bare et af de største samhandelsområder, men et område i dramatisk vækst – får altid julelysene til at blinke i øjnene på regeringer, embedsværk og erhvervsfolk, som alle sammen med rette fortæller, at øget eksport giver flere danske job og mere velfærd.

Det måtte stoppes i opløbet. Den irriterende ytringsfrihed måtte bøjes.

David Trads

Derfor var det så ubekvemt for Danmark, at man vidste, at en gruppe demonstranter kunne finde på at blafre med det tibetanske flag – først i 2012 under præsident Hu Jintaos officielle besøg, siden i 2013 under en anden højtrangeret kinesers besøg.

Derved kunne de kinesiske topfolk blive udsat for det værste – nemlig ’at tabe ansigt’ – og det kunne – forstod enhver, der var noget ved musikken i Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, politiet, ved hoffet og så videre – gå ud over samhandlen. Det måtte stoppes i opløbet. Den irriterende ytringsfrihed måtte bøjes.

I dag er Danmark ligeglad med at kæmpe for demokrati. Slet ikke ude i verden, når vores skiftende stats- og udenrigsministre er ude og sælge frankfurtere i Asien.

David Trads

På en eller anden måde gav alle disse bekymringer i toppen af det officielle Danmark politiet ude i marken ’en stemning af’, at det nok var en god ide at hindre, at Hu Jintao med flere skulle opleve Danmark fra en kedelig side, så de skærmede demonstranterne af eller tog slet og ret deres flag. Klokkeklart i strid med ikke bare loven, men selve Grundloven.

Som en dansk vicepolitiinspektør fortalte Tibet-kommissionen, hvis opgave det var at finde ud af, hvorfor ytringsfriheden blev knægtet, så ”var Kina bange for at tabe ansigt”, fordi ”der er en bekymring” for, at kineserne ”ser anderledes på demonstrationer, end vi gør i Danmark”.

Ja, det tør nok siges:

Kina er – og undskyld jeg på den måde ødelægger den gode stemning – et diktatur. Kina indespærrer politisk opposition. Oftest uden rettergang, andre gange med en skueproces. Kina gennemtæver, ja, slår ofte direkte demonstranter ihjel. Det er et modbydeligt regime.

Men… det er et meget velhavende land… og derfor er det åbenlyst, at Danmark – og med os resten af Europa og Amerika – er villig til at se igennem fingrene med den slags. Menneskerettigheder er mest noget, vi slår små lande i hovedet med. Store lande, derimod, ja, de er jo netop store.

De lande, der gerne vil købe vores produkter, og især dem, der vil købe rigtig mange af vores varer, har vi et anderledes afslappet forhold til. Det gælder Kina, det gælder Saudi-Arabien, og det gælder for eksempel også Singapore, som statsministeren netop har besøgt:

”Good to be back in Singapore. A small nation with an impressive performance,” noterede Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter og tilføjede det symbolske hashtag #dkbiz – altså en opbakning til dansk erhvervsliv om øget samhandel.

Singapore er en slags mini-Kina – for det var med inspiration i Singapores et-parti-diktatur, at Deng Xiaoping i 1979 indledte de reformer, som har givet Kina så meget vækst gennem et totalitært styre, der er baseret på markedsøkonomi. Singapore er et helvede for dissidenter.

I dag er Danmark ligeglad med at kæmpe for demokrati. Slet ikke ude i verden, når vores skiftende stats- og udenrigsministre er ude og sælge frankfurtere i Asien – og, ved vi nu, ikke engang hjemme i vores eget demokrati, hvor politiet godt forstår et vink med en vognstang fra de øverste lag af samfundet.

Tibet-kommissionens konklusion – nemlig at politiet handlede på egen hånd – er skammelig. Den pure frifindelse af alle andre – fra hoffet og nedefter – virker som endnu en knæfald for det Kina, hvis styre vi burde bekæmpe, men som vi i stedet lefler for.

Når det handler om eksport, så må vores principper gerne lide nederlag. Kinas diktator skal skam ikke ’tabe ansigt’. Danmarks demokrati må derimod hjertens gerne ’tabe hovedet’.

----------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.