David Trads: Trump er klodens farligste mand. Punktum

Der er intet godt at sige om Donald Trump. Intet. Der er derimod uendeligt meget dårligt at sige om USA's præsident. Enormt meget.

Den rædsomme kulmination på de vanvittige fire år med den mest inkompetente og mest usympatiske mand, der nogensinde har siddet i Det Hvide Hus, kom onsdag, da han opildnede sin kult til at storme Kongressen:

Det var et kupforsøg, som heldigvis ikke lykkedes – for endnu engang tabte Trump. Præsidentens uhæmmede og konstante forsøg på at opildne til vold bar frugt. Tusinder stormede den helligste af alle demokratiets haller – Kongressen – i et orgie af had.

Få timer før de brød barrikaderne, og som voldsmænd bankede sig ind i både Senatet og Repræsentantenes Hus, hvor de besatte de politiske lederes kontorer, havde Trump opfordret dem til præcist at gøre det:

”Kæmp som ind i helvede,” skreg han til dem.

Mens fire mennesker blev dræbt, mens kongresmedlemmer frygtede for deres liv, mens sydstatsflaget, det uhyggelige symbol på racisme og slaveri, blev båret gennem hallerne, mens selve den ceremonielle handling, hvor præsidentvalget skulle konfirmeres, ja, mens hele dette forræderiske anslag mod demokratiet fandt sted, afslørede Trump sig selv:

45 procent af de vælgere, der stemte på Trump i november, bakker i en spritny YouGov-måling op om stormløbet på Kongressen. Det svarer til hver fjerde, voksne amerikaner!

David Trads

”We love you!” udbrød idioten.

Ikke et – ikke et eneste – ord, der lagde afstand til de landsforrædere, som prøvede at overtage magten. Trump, som i de forløbne fem år – fra det øjeblik, han trådte ind på den politiske scene som præsidentkandidat i juni 2015 – har angrebet og tilsølet alle tænkelige bærende institutioner i sit land, skulle selvfølgelig ende med at afsløre sig som autokrat.

Trump er klodens farligste mand. Punktum.

USA er klodens ældste, fortsat eksisterende demokrati. På godt og ondt har Amerika været bannerfører for demokratiet – et håb, som især skrøbelige demokratier eller dissidenter i egentlige diktaturer har set op til. I USA har man lige siden John Adams i 1801 som siddende præsident tabte sit genvalg, været stolt foregangsland for, hvordan man fredeligt overdrager magten til den person, som folket har valgt.

Også den tradition har Trump skyllet ud med badevandet. Som Mitt Romney, nuværende senator og i 2012 den republikanske præsidentkandidat, så rigtigt udtrykte sig midt under stormløbet på Kongressen, så er Trump ’en selvoptaget mand, der er såret’, fordi han har tabt. Og, tilføjede Romney, en mand, der er så desperat, at han ’opildner til opstand.’

Det er så forkasteligt, hvad der skete i Washington DC, at man næsten ikke kan begribe det. Et er, at Trump kastede sin kult ud i kamp; et er, at de skøre oprørere besatte Kongressen; et er, at syv republikanske senatorer og over 100 kongresmedlemmer også efter kupforsøget blev ved med at bakke op om præsidentens konspiration om valgsvindel…noget helt andet og endnu mere uhyggeligt er, hvor stor folkelig opbakning, der fortsat er:

45 procent af de vælgere, der stemte på Trump i november, bakker i en spritny YouGov-måling op om stormløbet på Kongressen. Det svarer til hver fjerde, voksne amerikaner! Det er den alternative virkelighed, som alle Trumps løgne gennem fem år, er skabt:

En nation, der burde være verdens fineste demokrati og største forbillede, er nu reduceret til en bananrepublik med en præsident, der ligner en blanding af Pinochet og Berlusconi.

Det, der gør ham til klodens farligste, er, at han – modsat Pinochet og Berlusconi – er leder af verdens vigtigste og mægtigste nation. En atommagt, for pokker!

De kommende to uger, inden han ryger ud af Det Hvide Hus 20. januar ved frokosttid, amerikansk tid, bør vi alle være i alarmberedskab – for hvad pokker kan denne mand finde på at gøre nu, hvor han i den grad har tabt alt, og derfor ikke har mere at tabe.

Og til sidst en opfordring til alle jer danskere – ingen nævnt, ingen glemt, for I ved godt, hvem I er – som har bakket Trump op uanset hvad: Tænk jer nu om! Sæt jer hen i et hjørne og skam jer.

-----

David Trads (f. 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.