David Zepernick: Valget til Tryghedsgruppen har stor politisk betydning

Af David Munis Zepernick
Kandidat til Tryghedsgruppens Repræsentantskab 

Ikke al politik er partipolitik. Det er valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab et glimrende eksempel på.

Tryghedsgruppens medlemmer kan blandt andet få medindflydelse på fordelingen af, hvilke lokale projekter Trygfonden skal støtte, og det handler i høj grad om politik, hvis man godtager den amerikanske politolog David Easton, som definerer politik som "den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund".

En civil aktør som Tryghedsgruppen kan således have markant politisk indflydelse og både understøtte officielle politiske beslutninger, afbøde konsekvenserne af officielle politiske beslutninger og "lukke hullerne" dér, hvor de officielle politiske beslutningstagere ikke evner eller ønsker at ændre status quo.

Netop den rolle og muligheden for at gøre en forskel via civilsamfundets aktører er baggrunden for, at jeg som lokalpolitiker på Frederiksberg med særlig interesse for socialområdet og plads i Socialudvalget har valgt at stille op til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden.

Bagsiden af medaljen
Jeg ønsker, at vi i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, skal bruge Trygfondens midler og muskler til at gøre en kæmpe forskel for nogle af hovedstadens mest udsatte grupper. Mit fokus er især på børn fra misbrugsfamilier, hjemløse og ofre for kvindehandel.

Jeg ønsker, at vi i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, skal bruge Trygfondens midler og muskler til at gøre en kæmpe forskel for nogle af hovedstadens mest udsatte grupper.

David Munis Zepernick
Kandidat til Tryghedsgruppens Repræsentantskab 

Det er grupper, som har det til fælles, at de på mange, og mange forskellige, måder er globaliseringens tabere eller blot har fået det ekstra hårdt i det præstationssamfund, som vi har bygget op.

Selvom vi i Danmark har bygget et i historisk sammenhæng usandsynligt velstående og usandsynligt lige samfund op, så er der stadig grupper, som ikke er med på vognen, eller som ryger af den stadigt hurtigere roterende karrusel.

Det er bagsiden af den medalje, som ellers skinner mere end nogensinde med vækst, velstand og et generelt velfærdsniveau, som er få andre lande forundt. Og i Region Hovedstaden mærkes væksten og velstanden endda mere end alle andre steder – for de fleste.

Uanset om vi kalder det solidaritet eller sammenhængskraft – det er ofte en smagssag – så er vi, synes jeg, som samfund og mennesker forpligtet til at række hånden ud og sikre alle medborgere muligheden for en værdig tilværelse og en chance til.

Her kan det offentlige Danmark ofte ikke stå alene, og derfor kan den opgave ikke løses fuldt og helt ved stemmeboksene til henholdsvis kommunal-, regions-, folketings - eller for den sags skyld europaparlamentsvalg.

Få civilsamfundsaktører i Danmark har større indflydelse på danskernes liv, muligheder og generelle livsbetingelser end de mange og ofte ganske velpolstrede fonde, som Danmark af historiske og skattemæssige årsager er så rig på.

Mange af dem har tidligere levet en lidt usynlig tilværelse og er ikke særlig kendte i den brede offentlighed, også selvom de spiller en væsentlig og til tider endda helt afgørende rolle inden for et afgrænset virke og emneområde, som for eksempel medicinsk eller teknologisk forskning, børns uddannelse og trivsel eller andre sociale projekter.