De rigeste får mest ud af håndværkerfradraget

SKATTERABAT: Folk med de højeste indkomster får udbetalt størstedelen af det omdiskuterede håndværkerfradrag, som støttepartierne kræver fjernet. Ekspert kalder ordningen for "ulighedsskabende".

Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen er ulighedsskabende, siger professor Bent Greve.
Der er ingen tvivl om, at boligjobordningen er ulighedsskabende, siger professor Bent Greve.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Maria Neergaard Lorentsen

Danmarks rigeste får den største bid af kagen, når det gælder håndværkerfradraget.

De 10 procent rigeste – de, der tjener over en halv million kroner om året – fik udbetalt 25 procent af de 785 millioner kroner, der sidste år blev udbetalt via det omstridte fradrag til renoveringer og hushjælp, viser tal fra Skatteministeriet.

"Tallene viser, at vi har lavet en ordning, der er fordelingsmæssig skæv og ulighedsskabende," siger Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Blandt de 2,1 million danskere, der tjener under 200.000 årligt, var der kun 3,9 procent, der brugte ordningen. Blandt borgere, der tjener over 700.000 var tallet 32,7 procent.

Fakta
  • I 2018  blev der i alt indberettet boligjobfradrag for knap tre milliarder kroner, og der blev samlet set udbetalt 785 millioner kroner som følge af ordningen.
  • De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster modtog i alt knap 25 procent af det samlede håndværkerfradrag.
  • Til sammenligning modtager 43 procent af befolkningen, der har en indkomst under 200.000, sammenlagt 16 procent af den skattemæssige gevinst.

Kilde: Skatteministeriet

Når det kommuner til bopæl er det ligeledes i landets rigeste kommuner, fradraget er mest populært, viser tal fra Skatteministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.

De ti rigeste kommuner, hvoraf syv ligger i Nordsjælland, placerer sig alle i top i forhold til andelen af folk, der sidste år benyttede boligjobordningen, som håndværkerfradraget officielt hedder.

Støttepartier vil afskaffe "velhaverfradrag"
Men det kan snart være slut med det omdiskuterede fradrag, som gives til håndværksmæssigt arbejde eller servicearbejde i hjemmet. Ordningen kom for nylig på dagsordenen til finanslovsforhandlingerne, da regeringens støttepartier – SF, Radikale og Enhedslisten – meldte ud, at de vil have muligheden afskaffet.

Radikale Venstres skatteordfører, Kathrine Olldag, kaldte det for et "velhaverfradrag, som i langt overvejende grad benyttes af folk, som ville få udført de samme ydelser, selvom fradraget forsvandt."

Radikale Venstre har medregnet afskaffelsen af boligjobordningen i deres finanslovsudspil.

Dokumentation

Boligjobordningen, der populært kaldes håndværkerfradraget, opstod i 2011 under VK-regeringen som et nyt svar på den tidligere hjemmeserviceordning.

Siden har den levet et tumult liv, først med en nedlæggelse i 2012 under S-R-SF-regeringen, men blev i 2015 genindført i et forlig mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent, stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

I foråret ledte daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), op til fornyede forhandlinger – denne gang med Socialdemokratiet om bord.

For nyligt meldte den nuværende regerings støttepartier – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – ud, at de ønsker ordningen fjernet.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00