DEA: Læringstaxameter giver øget kvalitet

Af Jannik Schack
Politisk chef i Tænketanken DEA

Kvalitet er blevet sat på dagsordenen overalt i uddannelsessystemet – fra folkeskole til forskerskole. Det er godt, for i vores iver for at uddanne flest muligt unge er det afgørende, at vi ikke spiser dem af med discountuddannelser. 48.000 kroners spørgsmålet er, om og i givet fald hvordan taxametersystemet kan understøtte kvalitet i uddannelserne?

Umiddelbart er det op ad bakke, hvis man læser med herinde på Altinget. Flere af mine meddebattører har talt for et enkelt og overskueligt ”taxametersystem classic”. Det er bestemt også et sympatisk ønske, for taxametersystemets styrke er netop dets enkelthed. Men er det helt umuligt at tænke i incitamenter, der fremmer kvalitet i uddannelserne?

I en tid, hvor ungdommen – lidt polemisk udtrykt – lider af uddannelsesbulimi i den forstand, at vi skal vare os mod at overuddanne en hel generation af unge, er det en undladelsessynd ikke at stå vagt om det faglige niveau på vores uddannelsesinstitutioner. Derfor bør det undersøges nærmere, om taxametersystemet kan udformes således, at det faglige niveau ikke udvandes.

Økonomisk gulerod til ledelsen
I DEA har vi arvet et forslag om et læringstaxameter fra vores Ungdomsuddannelseskommission, som vi finder interessant. Læringstaxameteret kan både implementeres på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser med henblik på at belønne uddannelsesinstitutionerne for, hvor meget de formår at udfordre den enkelte studerendes faglige potentiale, og hvor meget de løftes undervejs i uddannelsen. Det afgørende er, at den enkelte institutionsledelse får en synlig, økonomisk gulerod til at skabe studiemæssige rammer og fagligt-pædagogisk indhold, som styrker de studerendes faglige niveau.

Et læringstaxameter kommer ikke til at slå bunden ud af statskassen, da det er tænkt som et mindre supplement til det eksisterende taxametersystem. Læringstaxameteret kan oven i købet kombineres med behovet for at øge den sociale mobilitet ved at korrigere for de studerendes socio-økonomiske baggrund.

Det afgørende er, at den enkelte institutionsledelse får en synlig, økonomisk gulerod til at skabe studiemæssige rammer og fagligt-pædagogisk indhold, som styrker de studerendes faglige niveau.

Jannik Schack
Politisk chef i Tænketanken DEA

Farvel til færdiggørelse
Og for ikke at knopskyde alt for meget på taxametersystemet anbefaler vi, at færdiggørelsestaxameteret udfases til fordel for det nye læringstaxameter. Noget for noget. Færdiggørelsestaxameteret bør skrottes, fordi det giver underviserne en tilskyndelse til at lade de studerende bestå. Selvom der endnu ikke er fundet nogen rygende pistol, er der efterhånden flere og flere indicier, som taler for, at der er risiko for, at den faglige barre ikke sættes tilpas højt af frygt for faldende taxameterindtægter.

Men alt er trods alt ikke taxametersystemets skyld. Igennem de seneste 10 år har idérigdommen ude på universiteterne, når det gælder udvikling af nye uddannelser, været ret så markant. Imidlertid har mange af de nye udbud været relativt små – typisk på 20-30 studerende pr. uddannelse. Det taler for, at universiteternes logik ikke alene er drevet af profitmaksimering – heldigvis.

Behov for nytænkning
Læringstaxameteret er ikke svaret på alt, men ikke desto mindre en del af løsningen. Vores uddannelsessystem har brug for ledelsesmæssige incitamenter til at sikre kvalitet. Hvis ikke taxametersystemet skal løfte denne ambition, er vi nødt til at kigge på sammenhængen i det øvrige instrumentarium af styringsværktøjer – lige fra udviklingskontrakter over akkreditering til censorinstitution. Hvordan understøtter de kvalitetsudvikling, og hvordan påvirker de hinanden indbyrdes? Det er imidlertid en helt anden historie.