Debat

Debat: Bæredygtig klimapolitik kræver lokal opbakning

DEBAT: Selvom der er bred opbakning til grøn omstilling, kan det splitte vores land, hvis reformerne tvinges ned over hovedet på landbefolkningen. Løsningen er samarbejde og multifunktionalitet, skriver Søren Møller, formand for Collective Impact.

Det er vigtigt at inkludere de 12 procent, der bor på landet, i klima- og miljøindsatserne, skriver Søren Møller på vegne af Collective Impact-initiativet Det åbne land som dobbelt ressource.
Det er vigtigt at inkludere de 12 procent, der bor på landet, i klima- og miljøindsatserne, skriver Søren Møller på vegne af Collective Impact-initiativet Det åbne land som dobbelt ressource.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Møller
Formand for Collective Impact, Det åbne land som dobbelt ressource

Klima-, natur- og miljøudfordringerne er rykket øverst på den politiske agenda. 

Den politiske vilje er stor, men er man bevidst om, at en effektiv og omkostningsbevidst indsats kræver lidt af en kulturrevolution både hos politikere og i ministerierne? 

Der skal gøres op med vanetænkning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ambitiøse miljøplaner
I det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kan man for eksempel læse, at en biodiversitetspakke skal indeholde klare mål for, hvor meget af Danmarks areal der skal disponeres til natur som naturzoner.

Man kan også læse, at regeringen vil tage initiativ til en jordreform for at sikre klimabidrag for landbruget, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.

Det dur ikke at beslutte løsningerne fjernt fra dem, der bor på landet. Det er jo løsninger, som griber ind i deres lokalområder, og derfor er deres opbakning nødvendig.

Søren Møller
Formand, Det åbne land som dobbelt ressource

Fra flere udmeldinger, senest af miljøminister Lea Wermelin (S) i Altinget 23. august, ved vi også, at beskyttelsen af vandmiljøet og en efterlevelse af vandrammedirektivet er en stor og prioriteret opgave for regeringen. Tilrettelæggelsen af indsatserne i de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 er oppe over.

Information bragte 21. august 2019 nyheden om, at SF i de kommende finanslovsforhandlinger stiller krav om, at der etableres en skovfond, som skal finansiere omlægningen af 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år for at nå målet om en 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030. Det er et område på størrelse med Falster, Møn og Bornholm! Så store omlægninger kan man ikke gøre på fire år, men det vigtigste er også at komme i gang – og i gang på den rigtige måde.

Inkludér landmændene i beslutningerne
Omlæggelse af landbrugsjord til andre driftsformer eller natur spiller en nøglerolle i at skabe sammenhængende løsninger for biodiversitet, klima og vandmiljø. Det er særlig aktuelt i et lille, tætbefolket land som Danmark, hvor to tredjedele af arealerne anvendes til landbrug. 

Vi har ganske enkelt ikke arealer nok til, at vi kan løse klima- og biodiversitetskrisen hver for sig og uden overvejelser om, hvad det vil betyde for vores fødevareproduktion og de landmænd, der lever af at producere varer med en markedspris på arealerne.

Det dur heller ikke at beslutte løsningerne fjernt fra dem, der bor på landet. Det er jo løsninger, som griber ind i deres lokalområder, og derfor er deres opbakning nødvendig. Det ved vi fra vindmøllesager. 

Én ting er, at der er bred folkelig opbakning til en større indsats i forhold til klima og miljø. En anden ting er, at indsatserne møder lokal modstand, hvis ikke de konkrete landskabsforandringer giver mening lokalt, samtidigt med at de bidrager med at løse udfordringer nationalt og globalt.

Mindre konkurrence, mere samarbejde
Udfordringerne for klima, biodiversitet og vandmiljø er en anledning til et paradigmeskifte i den måde, Danmarks arealer forvaltes og bruges på. Vi skal væk fra en konkurrence om arealer til enten natur, skov, landbrug eller andre formål og hen imod en multifunktionel tilgang, hvor vi med udgangspunkt i det konkrete landskab forhandler en bæredygtig anvendelse.

Vi håber, de politiske partier husker, at udfordringerne er for alvorlige og sammenbundne til kortsigtede løsninger inden for særskilte interesseområder. Der er brug for at udvikle brede samfundsløsninger på tværs af jord og vand og med udgangspunkt i lokale ønsker til landskabet fra dem, der bor der og lever af det.

En klimaindsats der styrker landbruget
Baggrunden og rammerne for indsatsen er uundgåelige krav og mål for klima, vandmiljø og natur. Men de er truffet i internationale og nationale fora fjernt fra de 12 procent af befolkningen, som bor i landdistrikter. 

Netop de 12 procent kan gennem deres aktive medvirken sikre sammenhængende løsninger, der gavner hele landet og dermed også de 88 procent af befolkningen, der bor i byer.

Selvom der er bred opbakning til grøn omstilling, så kan det splitte vores land, hvis løsningerne bliver trukket ned over hovedet på dem, som bor på landet. 

Hvis vi gør det rigtigt, så kan de nødvendige indsatser, som fremmer klimaet, biodiversitet og vandmiljø, med ingen eller få ekstra omkostninger føre til mere rentable landbrug og ny udvikling og bosætning i landdistrikter.

Landbrugsudskiftning i det 21. århundrede
Vi har gjort det før og kan gøre det igen. De danske landskaber er gennem mange hundrede år formet gennem fremsynede løsninger, der har sat rammerne for samspillet mellem naturmæssige forudsætninger og socioøkonomiske forhold.

For 200 år siden rullede landbrugsudskiftningen ud over det danske landskab. Landsbyernes dyrkningsfællesskaber blev ophævet, og der blev etableret rationelle, selvstændige landbrugsejendomme. Det lagde fundamentet for et dansk landbrug i verdensklasse. 

På ny har vi brug for at sætte intelligente rammer for en stor omstilling af vores arealanvendelse – denne gang inden for en kortere årrække, end vi har oplevet tidligere. Det vil kræve engagement og fælles opbakning at lykkes at gennemføre.

En vigtig løsning på vor tids landbrugsudskiftning er en multifunktionel jordreform. Den multifunktionelle jordreform udspringer af fire pilotprojekter om multifunktionel jordfordeling. 

Bag projekterne står 13 Collective Impact-parter, der er samlet i Realdanias initiativ Det åbne land som dobbelt ressource. Det er Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, KL, Dansk Skovforening, Landdistrikternes Fællesråd, DGI, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Realdania.

En multifunktionel anvendelse af jordfordelingsredskabet kan gennemføre langtidsholdbare forandringer på et lavt konfliktniveau.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Møller

Bestyrelsesformand, DGI Byen, medejer og bestyrelsesformand, Water and Wellness, bestyrelsesformand, Randers Idrætshaller
lærer (Silkeborg Seminarium 1980)

0:000:00