Landskabsarkitekter: Naturkrisen skal overvindes med faglighed

Af Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter

Trick til selvforsvar er godt at kunne, når vi bliver overrasket af et livstruende angreb.

Værre er det at opdage sig selv lide en langsom druknedød, hvor man opdager, at man synker uden noget at kunne gribe og holde fast i. Du ser dig selv langsomt gå til grunde.

Ekstremregn og vandstandsstigninger kan vi nu overvinde med kystsikringsprojekter samt lokal afledning af regnvand i byerne. Men nedgangen i biodiversiteten er vi desværre først sent blevet opmærksomme på.

Kan vi stadig nå at gribe fat i noget, der kan redde os? Og betyder nedgangen i biodiversiteten noget for os, nu, hvor ingen endnu har bevist, at det er en umiddelbart kritisk situation for menneskers liv? Eller føler vi under alle omstændigheder et moralsk ansvar – også for de nye generationer?

Vi har gjort det før
På samme måde som da faglighed bidrog til at redde Danmark fra at miste al skov i begyndelsen af 1800-tallet, kan faglighed også være nøglen til, at vi overvinder biodiversitetskrisen i dag.

Skoven rummer unikke oplevelser og er både et nyttigt og et værdifuldt æstetisk bidrag til det danske kulturlandskab.

Susanne Renée Grunkin
Formand, Danske Landskabsarkitekter

For landskabsarkitekturfaglige kompetencer som plantekendskab, geologi og biologi spiller en afgørende rolle sammen med viden om landskabsplanlægning – hvordan man udvikler smukke og attraktive landskabelige omgivelser i samarbejde med interessenter og under hensyn til komplekse behov.

Omkring 1800 var det danske skovareal kritisk lavt, cirka to-tre procent. Omfattende græsning i skovene havde voldt store skader, og næsten al træ var blevet fældet og hugget til brændsel eller byggemateriale.

En politisk beslutning om at vende en kritisk udvikling, sammen med vedtagelsen af Fredsskovforordningen fra 1805, banede vejen for, at den tyske forstmand von Langen kunne bringes til Danmark og indlede en skovrejsning baseret på faglig indsigt.