Debat

Aktører: Dansk biomasse er grønnere end sit rygte

DEBAT: Selvom biomassen er en overgangsteknologi, er den langt mere bæredygtig, end kritikken giver udtryk for, mener flere energiaktører, der oplister fordele ved at fyre med biomasse.

Det danske skovareal vokser, og det samme gør skovenes tilvækst og vedmasseforråd, skriver en række aktører.
Det danske skovareal vokser, og det samme gør skovenes tilvækst og vedmasseforråd, skriver en række aktører.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen Riber, Michael Gehlert, Jan Søndergård, Claus Clemmensen og Kim Behnke
Divisionsdirektør i Hededanmark, skovrider i Skovdyrkerne, direktør i Dansk Skovforening, skovkonsulent i DM & E Skov og vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Det kan være svært at se skoven for bare træer. Og det er desværre ofte tilfældet i debatten om brugen af biomasse i den danske energisektor.

Et af argumenterne mod bæredygtigheden i den danske biomasse er, at det tager årtier, før et nyt træ har genoptaget den CO2, der er blevet udledt fra et træ, der er brændt af, og at biomassen dermed belastes af en slags 'kulstofgæld'. Det giver dog ikke hele billedet.

For det første er udgangspunktet for den biomasse, der leveres fra skovene, at det stammer fra restprodukterne – den del af træproduktionen, der ikke udnyttes til møbler, bygningstømmer, emballage, plader og meget mere, som er bedre betalt end biomassen.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I klimaregnskabet ville en stor del af disse restprodukter alternativt rådne op og dermed alligevel afgive CO2, men uden at give den nytteværdi og fortrængning af olie eller gas, som afbrænding i en varmekedel giver. Altså ingen kulstofgæld her.

Samlet CO2-binding øges årligt
For det andet er cyklus i skovene, at der først bliver plantet nye træer, og at der langt senere fældes gamle træer. Det gør hele forskellen. Det danske skovareal vokser, og det samme gør skovenes tilvækst og vedmasseforråd.

Vi hører også advarsler imod, at resten af EU kopierer den danske model, da den ikke er egnet som forbillede for andre lande. Men den danske løsning er netop det: en dansk løsning.

Steen Riber, Michael Gehlert, Jan Søndergård, Claus Clemmensen og Kim Behnke

Derfor øger vi hvert år den samlede CO2-binding i de danske skove, samtidig med at vi tager produkter ud til bygge- og møbelindustrien samt til energiformål. Det er ifølge den nyligt udgivne rapport fra FN's klimapanel netop den bedste strategi for vores forvaltede skove.

Så når man taler biomasse fra skove, er det vigtigt at se på hele skoven og ikke det enkelte træ. Et træ i skoven vokser ikke evigt. Der kommer et naturligt punkt, hvor væksten stopper og medfører et begrænset CO2-optag.

Når ét skovområde bliver tyndet, er der andre skovområder, der har tilvækst. Når det så er deres tur til at blive fjernet, er det første skovområde vokset op.

Altså heller ingen kulstofgæld her.

Læs også

EU advarer mod kopi af dansk model
I brancheaftalen for bæredygtig biomasse er der et afgørende krav om genplantning for at leve op til de skrappe internationale certificeringer, der danner grundlag for den danske energisektors brug af bæredygtig biomasse.

Vi hører også advarsler imod, at resten af EU kopierer den danske model, da den ikke er egnet som forbillede for andre lande. Men den danske løsning er netop det: en dansk løsning. Og den vil ikke én til én kunne eksporteres til resten af verden, hvor man er nødt til at se på, hvad der fungerer lokalt.

Derfor er Island ekspert i geotermi, Norge kender alt til vandkraft, og længere sydpå får solenergi helt naturligt en mere central placering i energisystemet.

EU-Kommissionens analyser viser, at det giver en CO2-reduktion på cirka 90 procent i forhold til kul og gas. Og det er endda, selvom man ved, at biomasse indregner hele CO2-kredsløbet, inklusiv fældning og transport, hvilket ikke er tilfældet for eksempelvis kul og gas.

Flisproduktionen kan øges markant
For dansk produceret flis, som dækker mere end 90 procent af det flisforbrug, der er på decentrale varme- og kraftvarmeanlæg, er CO2-reduktionen over 95 procent.

Vi kan i de danske skove stadig øge produktionen af flis markant, uden at det går ud over produktionen af træ til bygge- og møbelindustrien, men det kræver, at der er afsætning for det, og her spiller de decentrale kraftvarmeværker en meget vigtig rolle for det dansk producerede flis.

I den danske energisektor er vi godt klar over, at biomasse er en overgangsteknologi. Derfor investerer fjernvarmeselskaberne i vid udstrækning også i andre vedvarende løsninger som geotermi, overskudsvarme, solvarme, varmepumper og meget andet.

Kommer der andre grønne alternativer, som er bedre og billigere for forbrugerne, vil de med tiden afløse biomassen.

Helt slippe biomassen som energikilde kommer vi næppe nogensinde til på grund af forsyningssikkerheden. Vi er nødt til at have noget, der kan levere el og varme, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

I de danske skove har vi tilsvarende et behov for at kunne afsætte flis, som er et restprodukt, når vi producerer tømmer til bygge og møbelindustrien.

Der er endnu ingen andre kommercielle alternativer for det produkt end salg til varme- og kraftvarmeværkerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00