Debat

Debat: Drop præstationskultur og giv plads til dannelse i folkeskolen

DEBAT: En femtedel af de unge føler sig pressede. Folkeskolen skal ikke handle om at præstere og sammenligne, men om at mestre, skriver Yildiz Akdogan (S) og Jeanette Sjøberg.

Idrætseksamen til folkeskolens afgangsprøve på Hvalsø Skole. (Arkiv)
Idrætseksamen til folkeskolens afgangsprøve på Hvalsø Skole. (Arkiv)Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Yildiz Akdogan (S) og Jeanette Sjøberg
Henholdsvis medlem af Folketinget og formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Alle børn har ret til en tryg barndom, og det er afgørende, at vi sikrer en folkeskole, hvor alle elever trives i hverdagen.

Elevernes trivsel hænger tæt sammen med deres udbytte af undervisningen – elever lærer mere, når de trives i skolen.

Undersøgelser viser desværre, at en stigende andel af danske børn og unge mistrives og har nedsat mental sundhed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

De føler sig pressede i deres hverdag.

Unge føler sig pressede
En undersøgelse fra Børnerådet fra 2018 viser, at 21 procent af de unge føler sig pressede ofte eller hele tiden. Hver tredje af disse unge har samtidig mange symptomer på mistrivsel.

Det er skolens rolle at være et trygt øvested, hvor skolen i dag i for høj grad er blevet en bedømmelsesskole. 

Yildiz Akdogan (S) og Jeanette Sjøberg
Henholdsvis medlem af Folketinget og formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

De unge er pressede af bekymringer om, hvorvidt de er i stand til at leve op til de krav, som de møder især i uddannelsessystemet.

Bekymringerne handler først og fremmest om fremtiden og om frygten for ikke at slå til og vælge rigtigt. Undersøgelserne peger også på, at flere piger end drenge føler sig pressede.

Der har fra politisk side gennem mange år været ensidigt fokus på elevernes faglige præstationer i skolen. Det ser vi for eksempel ved den tvungne brug af nationale test, og ved at elevernes præstationer efterhånden skal bedømmes med karakterer i alle skolens fag.

Allerede i 8. klasse bliver elevernes såkaldte ”uddannelsesparathed” vurderet. Man har skabt en kultur med alt for stor fokus på karakterer, test og præstationer. Og for lidt på dannelse og fordybelse.

Det er naturligvis ikke et enkelt tiltag alene, som har skylden for, at flere børn og unges mistrives.

Det er summen af krav og viden om, at ethvert valg har konsekvenser, som øger presset på de unge.

De unge bebrejder sig selv og vender det indad, hvis noget går galt. De bliver diskrete problembærere og er derfor svære at spotte for læreren.

Mindre perfekthedskultur og mere dannelse
Det er skolens rolle at være et trygt øvested, hvor skolen i dag i for høj grad er blevet en bedømmelsesskole. Vi må i gang med at skabe nogle frirum, hvor det ikke handler om at præstere og sammenligne, men om at mestre. Og danne hele mennesker.

Det skal ske ved at minimere test, karakter og præstationskrav.

Vi må drøfte, hvilke evaluerings- og vurderingsformer der bedst understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, og hvordan vi skaber trygge undervisningsmiljøer.

Præstationskulturen skaber forhindringer for, at alle kan føle sig handlekraftige, kompetente og integrerede i det lokale fællesskab. Folkeskolen skal skabe muligheder for, at alle børn udvikler sig i et trygt fællesskab – og dermed medvirke til at mindske social ulighed.

Med andre ord er det tid til mere dannelse og mindre perfekthedskultur i folkeskolen. Børnene skal lære ikke bare blive til noget, men blive til nogen.

Med mod på livet og fremtiden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Yildiz Akdogan

Medlem, Københavns Borgerrepræsentation (S), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00