Debat

Debat: Folkeoplysningsudvalgene har brug for ildsjæle og synlighed

DEBAT: Repræsentanter for folkeoplysningsudvalg får ofte større råderum af kommunalpolitikerne, hvis de leverer varen, og det kræver ildsjæle med initiativ, der kan skabe et synligt og aktivt folkeoplysningsudvalg, skriver Torben Stenstrup.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Stenstrup
Partner i Foreningsudviklerne og formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune

I disse måneder begynder en ny arbejdsperiode for mange folkeoplysningsudvalg rundt om i landets kommuner. Det er en enestående mulighed for, at nøglepersoner fra foreningslivet skaber en reel platform for at forbedre foreningslivets arbejdsvilkår i kommunen.

Men mange steder har udvalget slet ikke den fornødne pondus eller status – og flere kommuner overvejer eller har besluttet at lukke udvalget ned. Løsningen er ligetil: Udvalgenes medlemmer smøger ærmerne op og beviser udvalgets værd i det kommunale demokrati.

Minimum eller maksimum udvalg?
Folkeoplysningslovens §35, stk. 2 kræver, at kommunen etablerer et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation af de foreninger og aktører, der modtager tilskud efter lovens regler. Som et minimum skal udvalget inddrages i udformning af en politik, drøftelser om næste års budget og ændringer i tilskudsregler inden for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dette klarer nogle kommuner ved, at det politiske udvalg inden for kultur- og fritidsområdet har et årligt møde med repræsentanter fra samrådsorganisationer for de forskellige foreningstyper (for eksempel aftenskoler, spejdere og idræt).

Andre kommuner har et ”rigtigt” folkeoplysningsudvalg, der mødes 8-10 gange årligt og har fået tildelt kompetence af det politiske udvalg til at fordele tilskudskroner og puljemidler inden for en godkendt budgetramme og selv igangsætte egne projekter og initiativer på området.

Det kræver således, at foreningslivet og de lokale samarbejdsfora byder ind med kvalificerede og engagerede ildsjæle til at repræsentere deres område i folkeoplysningsudvalget, og at udvalget bruger tid og kræfter på at afstemme forventninger og etablere et ambitiøst og gensidigt respektfuldt samarbejde i udvalget.

Torben Stenstrup
Partner i Foreningsudviklerne og formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune

Om der således er tale om en ”minimum” eller ”maksimum” model i kommunen, besluttes suverænt af kommunalbestyrelsen. Min erfaring er, at dygtige og tillidsvækkende repræsentanter for foreningslivet får meget større råderum af kommunalpolitikerne – og at det derfor handler om at opbygge relationer og ”levere varen”.

Et udvalg med mange navne og udformninger
De fleste kommuner har et ”folkeoplysningsudvalg”, men der findes et hav af varianter, hvor for eksempel ”råd”, ”samråd” og ”fritid” kan indgå i udvalgets navn. På samme måde er der stor forskel på udvalgets sammensætning fra kommune til kommune. Et sted sidder 9 frivillige foreningsrepræsentanter alene og et andet sted 7 foreningsledere sammen med 8 kommunalpolitikere.

Det har naturligvis stor indflydelse på, hvordan udvalgets arbejde forløber, ligesom det har betydning, om formanden er en erfaren og dreven mødeleder eller har mest fokus på den gode stemning rundt om bordet. Som nævnt er der stor forskel på, hvilken kompetence og hvilke opgaver der er overdraget til udvalgene.

Dette hænger dog ikke kun sammen med den formelle kompetenceoverdragelse, men afspejles i høj grad af udvalgets evne til i praksis at udfylde rollen og begå sig i det lokaldemokratiske landskab – både i forhold til foreningslivet og hele den kommunale organisation.

Syv pointer til et stærkt folkeoplysningsudvalg
I mit samarbejde med en stribe folkeoplysningsudvalg – og som formand i Fritidsudvalget i Næstved Kommune – har jeg høstet en række erfaringer om, hvordan udvalget får mere reel indflydelse. Jeg vil gerne fremhæve syv pointer, der kan styrke folkeoplysningsudvalget i din kommune:

1 - Fokus på formålet:
I min optik er det vigtigste formål med at have udvalget at skabe et bindeled mellem den virkelighed, foreningerne, navigerer i, og den virkelighed, kommunens politikere og medarbejdere arbejder med. Som udvalgsmedlem har man store muligheder for at være ambassadør og fortaler i begge ”lejre” og sikre gensidig forståelse og farbare løsningsmodeller.

Hvis man udelukkende ser sig selv som foreningernes repræsentant og med korslagte arme, stiller krav og brokker sig til politikerne – er der ingen beslutningstagere, der gider at høre på udvalget. Hvis man kun er kommunens forlængede arm, der overbringer budskaber til foreningerne, mister man sin relevans og opbakning fra foreningerne.

Jeg møder mange udvalg, der aldrig har taget en drøftelse af, hvad de ser som formålet med at skabe et slagkraftigt udvalg.

2 - Ønsket rolle:
Udvalget kan selv skabe sin fremtidige rolle ved at oparbejde tillid hos politikerne og skabe konkrete resultater. På den måde kan udvalget over tid gøre sig fortjent til at få flere opgaver og mere kompetence overdraget.

Spørgsmålet er jo så, hvad udvalget kunne tænke sig, for større indflydelse kræver også større ansvar og arbejdsindsats. Også her er det godt med en forventningsafstemning omkring ambitionsniveauet blandt udvalgsmedlemmerne og en målrettet plan for, hvordan udvalget kan arbejde på at styrke sin kapacitet frem mod større kompetence.

3 – Måder at arbejde på:
Nogle udvalg bruger en stor del af mødetiden på at sagsbehandle konkrete ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen eller specifikke foreningers forhold vedrørende aktivitets- og lokaletilskud.

Andre drøfter principper for tildeling i udvalget, mens sagsbehandlingen foregår i forvaltningen, hvorefter udvalget en gang imellem følger op på de støttede projekter og det skabte udbytte for foreningerne. Dermed kan en meget større del af udvalgets arbejdstid anvendes på tematiske drøftelser og strategiske indsatser, der skaber udvikling for borgerne og foreningerne.

Udvalget kan selv sætte egne projekter og aktiviteter i gang og være proaktive i forhold til udvikling af for eksempel en ny folkeoplysningspolitik i stedet for blot af afgive et høringssvar. Udvalget kan med fordel udvikle sin egen strategiplan med indsatsmål og handlinger og på den måde få et effektivt arbejdsredskab gennem udvalgsperioden.

4 – Synlighed:
Folkeoplysning er ikke verdens mest sexede emne, og udvalget må arbejde aktivt for at skabe synlighed, så omverdenen får øje på udvalgets fortræffeligheder og får mulighed for selv at opsøge udvalget med ideer og ønsker.

Synlighed kan skabes ved, at et udvalgsmedlem byder velkommen ved de arrangementer og kurser, der finansieres af udvalgets midler, eller overrækker priser til årets forening og årets ildsjæl.

Derudover kan udvalget selv lave kronikindlæg, læserbreve og omtale indsatser i de lokale trykte og digitale medier – og ikke kun hvert fjerde år i anledning af kommunalvalget eller ved en pinefuld beskæring i forbindelse med det årlige budgetforlig.

5 – Profiler om bordet:
De foreningsfolk, der stiller op til valg eller udpeges til at sidde i udvalget, bør forholde sig til, hvad der forventes af vedkommende, og hvilken motivation der driver arbejdet. Et udvalg, som består af mennesker med interesse for politiske spørgsmål, kan lide at kommunikere åbent med andre og er i stand til at løfte blikket op over egen forenings interesser, har væsentligt bedre forudsætninger for at oparbejde tillidsfulde relationer fra omverdenen – og dermed skabe gode resultater for foreningerne.

Ved opstarten i et nyt udvalg er det en god investering at lære hinanden at kende og drøfte, hvordan det gode samarbejde imellem deltagerne ser ud.

6 – God kontakt: At være en god ambassadør og være i stand til at bære ”de rette” problemstillinger frem på rette sted forudsætter, at repræsentanterne i udvalget har en tæt dialog med foreningerne i baglandet og en god forståelse for deres virke.

Derfor er det vigtigt at bruge tid på at oparbejde relationer og deltage i møder i de forskellige samarbejdsfora, der samler foreningernes interesser. Det er for eksempel et Aftenskolesamråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Idrætssamvirke – eller hvad det nu hedder, og måden det er organiseret på i din kommune.

Disse samarbejdende organisationer bør have en stor interesse i at få valgt de rette personer ind i Folkeoplysningsudvalget, jævnfør ovenstående punkt 5, så foreningerne opnår indflydelse gennem et stærkt udvalg. Med andre ord: Folkeoplysningsudvalget er ikke en parkeringsplads for gamle, trætte foreningsfolk, der har prøvet alt og synes, at alting var bedre før i tiden …

7 - Relevante indsatser: Udvalget skal arbejde med relevante indsatser, der både handler om foreningernes rammevilkår, men også om tværgående temaer, hvor foreningerne har enestående muligheder for at skabe værdi i kommunen og sammen med borgerne.

I den sammenhæng er det naturligt at forholde sig til de lokale forhold som for eksempel sundhedsudfordringer, land/by, bosætningsplaner og udvikling af lokaledemokrati med videre. I Næstved Kommune har vi haft stor succes med 6-8 årlige temamøder, hvor frivillige foreningsledere i løbet af 2½ time mødes til et inspirerende oplæg af en ekspert og får lejlighed til at netværke med andre ligesindede.

Vi glæder os også til at byde 250 foreningsledere velkommen til en ambitiøs Forenings- og Fritidskonference i april måned, hvor fokus er på at anerkende den frivillige arbejdsindsats og motivere til at fortsætte det gode arbejde fremover.

Har folkeoplysningsudvalgene så en fremtid?
JA – i høj grad. Men min påstand er, at udvalgets medlemmer selv er med til at skabe det fremtidige råderum og muligheden for at styrke foreningernes rammevilkår.

Det kræver således, at foreningslivet og de lokale samarbejdsfora byder ind med kvalificerede og engagerede ildsjæle til at repræsentere deres område i folkeoplysningsudvalget, og at udvalget bruger tid og kræfter på at afstemme forventninger og etablere et ambitiøst og gensidigt respektfuldt samarbejde i udvalget.

Og på den anden side af bordet bør politikere og kommunale medarbejdere investere i at styrke udvalgets kapacitet og slagkraft. Herunder ved at vise tillid og være klar til at overdrage større ansvar og mere kompetence til udvalget i takt med kapacitetsudviklingen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Stenstrup

Formand, Dansk Oplysnings Forbund, stifter, Foreningsudviklerne, forfatter, oplægsholder
HD(R) (CBS)

0:000:00