Debattør: Historien taler for genvalg af Trump

Af Frederik Sperling
Cand.scient.soc og programleder 

Trump har valgt at gentage sin valgkampsstrategi fra 2016 med fokus sig selv som en outsider i Det Hvide Hus, der skal rette op på et USA i forfald. 

Frederik Sperling
Cand.scient.soc og programleder i DGI

Selvom USA's økonomi er baseret på gældsætning, har den boomet under Donald Trump: En gennemsnitlig vækst på 2,3 procent i tre år og en arbejdsløshed i januar 2020 på 3,5 procent – den laveste i 50 år.

Corona har ændret det billede, og dermed har Trump mistet sin vigtigste vindersag, en sund amerikansk økonomi. Den kaotiske håndtering af coronakrisen og et overraskende gennembrud for racismedagsordenen har sat Trump bagud i samtlige meningsmålinger.  

Den dårlige nyhed er, at det er Trumps egne vælgere, som har vendt ham ryggen, og han er således mellem fire og otte procentpoint bagud i de fire svingstater Florida, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin, som afgjorde hans sejr sidst.

Tallene er fra The New York Times og Sienna College i juni 2020 og langt mere valide end i 2016, hvor samtlige meningsmålinger overså Trumps faktiske føring, hvilket har ført til en gevaldig opstramning af vælgeranalyserne.

Der er da heller ikke mange analytikere, som tror på, at Trump bliver genvalgt, og The Economist vurderer i deres slut-august-udgave, at der kun er 11 procents chance for sejr til Trump.

Men der er et forhold, som The Economist og de fleste analytikere overser, nemlig, at når valget står mellem en Washington-outsider og en Washington-insider, så er det kun sket én gang i 45 år, at man har valgt insideren (George Bush Senior i 1988).

Amerikanernes forkærlighed for outsidere
Jimmy Carters valgkamp i 1976 var et opgør med det parnas, der havde ført Vietnam-krig, en økonomisk stagnation, og som Nixons vicepræsident var den siddende præsident Ford en del af Watergate-skandalen. Carter var brandet som søn af en simpel jordnøddebonde, der ville tage et opgør med Washington-eliten.

Fire år – og en meget uheldig præsidentperiode senere – faldt valget på Ronald Reagan, der havde populære mærkesager som "less governnment" og et stærkt USA i kampen mod Sovjet, men som guvernør i Californien og ikke mindst Western-skuespiller var han klar outsider, som Demokraterne brandede som "højrefløjsekstremist". Ikke desto mindre vandt Reagan en jordskredssejr og vandt 44 stater mod Carters 6.   

"The Comeback Kid", Bill Clinton, blev allerede i marts måned 1992 kendt for nok at have røget, men ikke inhaleret en joint. Et helt åbenlyst utroværdigt udsagn, der alligevel ikke forhindrede en sejr overfor George Bush Senior, der var indbegrebet af Washington, siden han startede som Reagans vicepræsident i midt 80'erne. Clinton var den charmerende almindelige mand, der spillede på saxofon og en del af folket.

Da George W. Bush vandt over Al Gore i 2000, opfattede de fleste det som en fejl, og man anså det som ren formalia at få ham udskiftet fire år senere. Alligevel endte Bush med at slå John Kerry i 2004 og mange husker den totale forbløffelse:

Hvordan kunne man se stort på en uendelig latterliggørelse af Bush som klovn, uvidende og inkompetent til fordel for først en siddende vicepræsident – Al Gore –og dernæst en lødig, dannet og internationalt orienteret senator – John Kerry?

Senere skulle Barack Obama blive outsideren som den første sorte præsident i USA's historie, og selvom vi burde have lært lektien i 2016, så ingen rigtigt i tvivl om, at den erfarne Hillary Clinton klart ville slå en mandschauvinistisk realitystjerne, der ikke engang selv troede på sejr.

Men Trumps løfte om at "draine the Washington swamp" virkede og tilbage stod establishmentet afklædt og udstillet i form af Miss Washington, Hillary Clinton.  

I det lys er Joe Biden en ønskemodstander for Trump til valget den 3. november i forhold til for eksempel både Bernie Sanders og Elisabeth Warren. Den 77-årige hvide mand har siddet i Kongressen, siden han var 30 år, og undervejs otte år i Det Hvide Hus som vicepræsident under Barack Obama – mere establishment kan man næsten ikke blive.