Debat: København må ikke gøre os syge 

Af Sisse Marie Welling (SF) og Morten Grønbæk
Henholdsvis sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune og direktør i Statens Institut for Folkesundhed samt formand for Københavns Kommunes ekspertgruppe om luftforurening 

København er verdenskendt som cykelby. Verdens bedste endda, hvis man skal tro den titel, som byen har fået igen og igen. Ikke færre end halvdelen af byens borgere lader sig hver dag blæse igennem af vind, vejr, sol, rusk og regn, før de parkerer cyklen ved arbejdspladsen eller skolen.  

Københavnerne – og måske danskerne generelt – har derfor også en vis grøn selvforståelse og er glade for at identificere sig med massecyklisme, vindmøller og bæredygtig livsstil.

Men er vi overhovedet så grønne?  

Det ville vi i Københavns Kommune finde ud af og afsatte derfor godt 14 millioner kroner i 2019 til at undersøge de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København. 

Vi står nu med den første af to årsrapporter, som belyser emnet. Derudover har en ny ekspertgruppe fremlagt en række anbefalinger og konkrete initiativer ud fra rapporten.  

Hvert år dør omkring 460 københavnere for tidligt på grund af luftforurening – kun rygning og fysisk inaktivitet er årsag til flere for tidlige dødsfald.

Sisse Marie Welling (SF) og Morten Grønbæk
Henholdsvis sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune , og direktør i Statens Institut for Folkesundhed samt formand for Københavns Kommunes ekspertgruppe om luftforurening 

Koster meget i livskvalitet 
Rapporten viser, at selvom Danmark og København sammenlignet med andre lande og byer omkring os ikke ligger i den røde farezone, så har den eksisterende luftforurening alvorlige konsekvenser for københavnerne.

Hvert år dør omkring 460 københavnere for tidligt på grund af luftforurening – kun rygning og fysisk inaktivitet er årsag til flere for tidlige dødsfald. Dertil skal lægges de mange københavnere, der bliver kronisk syge med eksempelvis astma, hjerte-kar-sygdom eller lungekræft, og som dermed får færre gode og sunde leveår, ganske enkelt af at bo og færdes i byen. Samt de flere hundredtusinder sygefraværsdage, der årligt tikker ind på grund af byens forurenede luft.

Regningen er altså stor – både hvad angår leveår, økonomi og livskvalitet. 

En helt grundlæggende og afgørende konklusion i rapporten er, at ethvert niveau af forurening er skadeligt for helbredet. Med andre ord findes der ingen nedre grænse for, hvor meget forurening der så at sige er ”OK”.   

Vi er nødt til at beskytte vores by og vores borgeres sundhed bedre. København må ikke gøre os syge.  

Brændeovne skal ud i kulden 
Et af hovedtemaerne i ekspertgruppens anbefalinger er brændeovne – og det med god grund. Vi ved nemlig, at de omkring 17.000 brændeovne i kommunen i løbet af blot fire måneder – hvad der svarer nogenlunde til en fyringssæson – udleder over dobbelt så mange sundhedsskadelige partikler som al vejtrafik på et helt år.  

For nylig meddelte miljøminister Lea Wermelin (S), at hun vil indføre krav om, at danskerne udskifter gamle brændeovne, når de køber ny bolig. Det er positivt, at ministeren har fokus på problemet, men initiativet er desværre slet ikke ambitiøst nok. Selv de nyere modeller sviner, og langt de fleste københavnere har jo i forvejen fjernvarme.

Derfor har vi netop rettet henvendelse til miljøministeren og bedt hende gøre det muligt for os som kommune at forbyde brændeovne helt. Den mulighed har vi ikke i dag, hvor brændefyring er statsligt reguleret.  

Men der, hvor vi kan løbe med bolden selv, gør vi det. I Kommuneplanen tager vi derfor i København første skridt ved blandt andet at forbyde nyetablerede brændeovne i områder med fjernvarme, ligesom vi i det hele taget vil finkæmme området for andre muligheder for at begrænse fyringen. 

Bilerne skal bremses 
I det hele lægger eksperterne vægt på, at vi i København fremover bør tænke luftforureningen og dens sundhedsskadelige konsekvenser ind i alt, hvad vi foretager os. Luft og sundhed kommer derfor til at spille en rolle i fremtidige analyser, strategier og udviklinger på tværs af kommunen.  

Den anden store synder i det grønne regnskab er vejtrafikken. Kommunen har allerede taget flere skridt mod en begrænsning af bilforureningen i byen. Fra årsskiftet har vi hævet prisen på parkering i byen for benzin- og dieselbiler og gjort parkering gratis for elbiler.

Derudover anbefaler ekspertgruppen, at vi skubber på for at få Christiansborg til at skærpe lovgivningen omkring miljøzoner, så den fremover også omfatter personbiler. Og det gør vi. Desuden skal vi have hul på debatten om afgifter for vejtrafik i byen – et område, som er statsligt styret, men hvor Københavns Kommune er klar til at tage fløjlshandsken af. 

Og sådan kunne vi blive ved. I alt har ekspertgruppen nemlig præsenteret ikke færre end 16 anbefalinger til konkrete initiativer – nogle skal tages lokalt, andre nationalt. I København er vi klar til at løfte vores del.

Vores appel til politikerne på Christiansborg er derfor: Sæt jer ned, og gransk de mange konstruktive anbefalinger fra eksperterne. For københavnernes skyld, men også for de mange andre danskere og turister, der gerne fremover skulle nyde godt af en sund og ren hovedstad, man ikke bliver syg af at bruge.