Debat: Malplaceret at Danmarks Naturfredningsforening trykker reklamer for kød og mælk

DEBAT: Annoncerne for husdyrsproduktion i DN's medlemsblad svarer til, at Kræftens Bekæmpelse begyndte at reklamere for cigaretrygning, skriver seniorrådgiver Søren Mark Jensen. 

Søren Mark Jensen
Cand.mag. i biologi og geografi, seniorrådgiver og forfatter

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er med 130.000 medlemmer i særklasse Danmarks største ngo indenfor natur, og den anses med rette som landets mest indflydelsesrige folkelige talerør for naturen, miljøet og klimaet.

I overensstemmelse med befolkningen og politikernes stigende opmærksomhed på klimaproblemet, har DN i de senere år intensiveret sit klimafokus. Det giver god mening, fordi den globale opvarmning har voldsomme naturmæssige konsekvenser, og fordi der er store positive potentialer i at sammentænke løsninger på biodiversitets- og klimakrisen.

DN har i den forbindelse, sammen med danske landmænds største lobbyvirksomhed, Landbrug og Fødevarer, presset på for, at politikerne afsætter penge til erstatning til landmænd, som ophører med at dyrke afgrødedyrkning på lavtliggende landbrugsarealer.

Det vil forbedre levevilkår for vores trængte vilde plante- og dyrearter, ligesom det vil sikre, at landskabet holder bedre på CO2 og bliver mere robust overfor fremtidens større og hyppigere oversvømmelser.

At landbruget skal have økonomisk kompensation er ikke noget nyt. Men at DN som landets største grønne NGO stiller sig positivt over for dette, anses af nogle for at være dristigt og pragmatisk. Andre ser det som værende en lovlig stor imødekommenhed overfor landbrugets økonomiske interesser.

Annoncer forekommer malplacerede
Da jeg læste septembernummeret af DN's medlemsblad, Natur og Miljø, som læses af over 300.000 danskere, kunne jeg ikke undgå at svinge over til skeptikersiden.

På første opslag i bladet og lige overfor præsidenten Maria Reumert Gjerderings traditionelle leder, bringer bladet en helsides reklameannonce for økologisk komælk, der i reklamen kaldes "naturmælk." 

En lille gruppe gårdejere er gået sammen og har valgt en slags papkartoner til deres mælk. Den produceres med et lidt mindre CO2-aftryk end de fleste andre kartoner – heraf navnet ”naturmælk”.

Længere inde i bladet forekommer endnu en helsides reklameannonce for økologisk svineproduktion.

Disse reklamer forekommer malplacerede al den stund, at universitetsforskere, tænketanke og økonomiske vismænd er enige om, at økologisk husdyrproduktion er et mindst ligeså stort problem for klimaet, som den konventionelle husdyrproduktion er.

I dagens Danmark benyttes 80 procent af det samlede landbrugsareal (svarende til omkring halvdelen af landets samlede landflade) til dyrkning af majs, byg, raps, som altsammen anvendes til opfedning af grise, køer og høns.

Den moderne industrielle husdyrproduktion (den konventionelle og den økologiske) er på den måde i realiteten langt den største og mest alvorligste pladskonkurrent til den vilde natur.

Ingen vej udenom om at skære ned på husdyrsproduktion 
Der går enorme mængder kalorier, fibre, mineraler og vitaminer tabt, når vi spiser eller eksporterer de danske husdyr. Det ville være bedre, hvis dyrkede planter til menneskeføde og i højere grad spiste plantebaseret mad. Landbrugets CO2-aftryk kunne på den måde mindskes meget væsentligt, ligesom der ville blive meget bedre plads til ny natur.

De danske myndigheder og politikere har igennem de seneste år bevilget millioner af skattekroner til danske universiteter og sektorforskningsinstitutioners forskning i, hvordan den animalske husdyrproduktions miljø- og klimabelastning kan reduceres.

Som følge af det, er der foreslået mange forskellige tekniske fix, blandt andet i form af opsamling af metan i dyrestalde og ændring af fodersammensætning til køer.

Men dette til trods er der i alle faglige miljøer enighed om, at sådanne tiltag kun vil kunne reducere husdyrproduktionens CO2-aftryk minimalt.

Der er derfor ikke nogen vej udenom at skære dramatisk ned på husdyrproduktionen, hvis landbruget, på lige fod med alle andre samfundssektorer, skal reducere sit CO2-aftryk med 70 procent inden 2030.

DN bør oplyse sin aldrende medlemmer 
Mens redaktionen for DN's medlemsblad ikke tillader indrykning af reklamer for eksempelvis flyrejser og krydstogtsferier på grund af disse aktiviteters CO2-aftryk, ja, så tillader foreningen altså reklamer for den i dansk klima- og natursammenhæng endnu mere problematiske danske husdyrproduktion og dens kød- og mejeriprodukter.

Polemisk kan man sige, at reklamerne for dansk husdyrproduktion i DN's medlemsblad svarer til, at der reklameres for slik i Diabetesforeningens medlemsblad eller for cigaretrygning i medlemsbladet for Kræftens Bekæmpelse.

En voksende del af den danske befolkning, og især de veluddannede yngre, er opmærksomme på husdyrproduktionens uheldige effekter på klima, dyrevelfærd, folkesundhed og natur, og de køber og spiser heldigvis i stigende omfang plantebaseret mad.

Det er på tide, at DN forholder sig til denne problemstilling. Ledelsen bør tage mod til sig og oplyse sin lidt aldrende, og nok ret traditionelt spisende, medlemsskare om disse sammenhænge.

Det ville være en velkommen og nødvendig håndsrækning til medlemmerne og til naturen.

Forrige artikel Videnscenter: Vi kan få flere indvandrere i job, men det vil koste Videnscenter: Vi kan få flere indvandrere i job, men det vil koste Næste artikel Venstre: Kofods idé om partipolitisk udenrigspolitik er stendød Venstre: Kofods idé om partipolitisk udenrigspolitik er stendød