Debat

Debat: Regeringsgrundlag bliver skabt på baggrund af mistillid

Debat: Regeringsgrundlaget bliver langt. Hvorfor? Det siger forskningen. Jo mere mistillid, der er mellem regeringsparterne, jo længere regeringsgrundlag, skriver chefkonsulent Mads Hersbøll

Det første reelle regeringsgrundlag kom i 1993, da de Radikale skiftede side fra at støtte Poul Schlüter til at støtte Poul Nyrup som statsminister.<br>
Det første reelle regeringsgrundlag kom i 1993, da de Radikale skiftede side fra at støtte Poul Schlüter til at støtte Poul Nyrup som statsminister.
Foto: Bent Midstrup/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Hersbøll
Chefkonsulent, Lead Agency 

I de kommende dage vil snakken om et kommende nyt regeringsgrundlag fylde sendefladen. Hvad skal der stå i det, og hvad skal der ikke stå i det? Og hvordan kommer det egentlig i stand? 

Til at starte med vil jeg komme med en forudsigelse: Regeringsgrundlaget bliver langt. Hvorfor? Det siger forskningen. Jo mere mistillid, der er mellem regeringsparterne, jo længere regeringsgrundlag. Lad mig dog starte forfra: For hvad er et regeringsgrundlag egentlig?

Regeringsgrundlag er en aftale mellem de partier, som vælger at gå i regering sammen. Christiansborg-eksperten Kaare R. Skou definerer det som: ”den aftale, overenskomst eller evt. blot underforstående enighed, der er mellem partierne i en regeringskoalition om at søge en bestemt politik gennemført. Regeringsgrundlag er hverken juridisk eller parlamentarisk bindende.”

Interessant er det, at det hverken er juridisk eller parlamentarisk bindende. Det vil sige, at der absolut intet formelt sker, såfremt man vælger at bryde, hvad man har aftalt i regeringsgrundlaget. Spørger man Helle Thorning-Schmidt-regeringen vil de dog nok hævde, at det kan være en god idé at følge regeringsgrundlaget – tænk på eksemplet med Betalingsringen, der i høj grad antændte hele diskussionen om løftebrudsregering, som stadigvæk hænger fast.

Selvom det kan virke anderledes, så er regeringsgrundlag faktisk en relativ ny ting i dansk politik. Det første reelle regeringsgrundlag kom i 1993. Der har dog naturligvis tidligere være nedskrevne aftaler, men ikke som et egentlig offentligt program. Årsagen til grundlaget i 1993 var, at Jelved og Radikale skiftede side fra at støtte Poul Schlüter til at støtte Nyrup som statsminister. Fortællingen går på, at Marianne Jelved og Radikale særligt frygtede den økonomiske politik og derfor krævede en lovning på, at en socialdemokratisk ledet regering ville føre en ansvarlig økonomisk politik. Mon Margrethe Vestager (R) i 2011 lod sig inspirere af det? I hvert fald kom der til at stå ”udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand” i regeringsgrundlaget fra 2011.

Regeringsgrundlag er ikke en dansk opfindelse. Langt de fleste europæiske lande bruger ofte regeringsgrundlag. Faktisk viser en optælling, at 63 procent af alle koalitionsregeringer har haft et formelt regeringsgrundlag. Sverige, Norge, Finland, Luxembourg og Portugal har for eksempel haft det i alle deres koalitionsregeringer gennem tiden.

Hvorfor laver man så et regeringsgrundlag? Professor Catherine Moury siger, at en statsminister/partileder særligt har fem årsager til at lave et regeringsgrundlag:

1) Det giver partiledere legitimitet til at blive enige om langt flere policy-tiltag, end de ellers ville
2) Det er et redskab til at binde sine ressortministre
3) Det reducerer risikoen for intern splid i regeringen blandt de respektive partier
4) Partiledere har effektive mekanismer af information og vetoer til deres rådighed
5) Partilederne kan være sikre på, at ressortministrene vil overføre det meste af regeringsgrundlaget til konkrete handlinger.

Professor Erik Damgaard påpeger desuden, at et regeringsgrundlag ”både kan tjene til at synliggøre en regerings politik og til at regeringspartier kan holde hinanden fast på den politik de gerne vil gennemføre”.

Regeringsgrundlag i Danmark har udviklet sig relativt meget siden 1993. Fra i første omgang at være præget af et meget kort regeringsgrundlag med mange kattelemme for sig selv (for eksempel ”regeringen vil overveje at…”) til at være lange skriverier på 80 sider. Se billede nedenfor.

Forskningen om baggrunden for regeringsgrundlag i Danmark er mangelfuld. Kaster vi blikket til udlandet, er særlig Catherine Mourys forskning interessant. 82 procent af hendes respondenter siger, at årsagen til lange og specifikke regeringsgrundlag i høj grad skyldes manglende tillid til koalitionspartnerne. Det giver særlig god mening i forhold til 2011-valget, hvor SF og Radikale fx for første gang var i regering sammen, og hvor regeringsgrundlaget blev meget langt. Umiddelbart taler det jo så også for, at en potentielt kommende V-LA-K regering kommer til at skrive et relativt langt regeringsgrundlag, da LA aldrig har været i regering og Konservative har en frygt for at blive ”klemt” i en regering. 

Et regeringsgrundlag bliver til i en meget lukket kreds. Flere kilder fortæller, at det første regeringsgrundlag i 1993 i høj grad blev skrevet af Mogens Lykketoft og Verner Sand Kirk (nuværende direktør for A-Kassernes Samvirke og dengang højre hånd for Nyrup), mens særligt Radikale løbende var i loopet. Det var altså kun de absolutte topfolk, der skrev det og blandede sig. En åben proces kan man ikke kalde det. 

Det samme er tilfældet nu. En sjov historie er fra Anders Fogh Rasmussens første regeringsgrundlag, hvor han efter sigende havde et færdigt regeringsgrundlag liggende klar i skuffen, og hvor Konservatives Bendt Bendtsen så godt som blot sagde ja til det, da han havde travlt nok med at holde borgfred internt i partiet. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00