Debat

Debat: Socialdemokratiet skal gøre op med højrefløjens 'kernevelfærd'

DEBAT: Hvis Socialdemokratiet skal genetableres som velfærdens vogter, skal begrebet ’kernevelfærd’ bandlyses i en grad, så det socialdemokratiske gruppeværelse gyser lige så meget ved lyden af ordet, som de gør ved tanken om en radikal styret udlændingepolitik, skriver Nikolaj Saadat.

Begrebet 'kernevelfærd' er taget ud af effektiviseringsretorikkens hellige gral. Ikke den danske retskrivningsordbog, mener Nikolaj Saadat.
Begrebet 'kernevelfærd' er taget ud af effektiviseringsretorikkens hellige gral. Ikke den danske retskrivningsordbog, mener Nikolaj Saadat.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Saadat
Stud.scient.pol.

Claus Hjort Frederiksen og Henrik Sass Larsen. Rasmus Prehn og Troels Lund Poulsen. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.

Normalt ville en sådan navneopremsning indikere politiske modstandere med et grundlæggende forskelligt ideologisk ståsted på spørgsmålet om velfærd. Ikke desto mindre har de tre nævnte socialdemokrater én iøjnefaldende ting til fælles med deres kollegaer fra den modsatte fløj: De har alle taget det nye neoliberale begreb ’kernevelfærd’ i deres mund og dermed legitimeret den indirekte devaluering af velfærdsstaten.

Mens Socialdemokratiet ihærdigt kæmper for at orientere sig mod et kommende paradigmeskifte i udlændingepolitikken, bør partiet træde varsomt over for det paradigmeskifte, som højrefløjen med succes har sneget ind gennem bagdøren siden årtusindeskiftet; nemlig paradigmet om, at noget velfærd er mere værd end andet. Paradigmet om, at noget velfærd er overflødigt og kan skæres fra. Paradigmet om kernevelfærd.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hvad er kernen?
Idéen om kernevelfærd blev for første gang italesat, da Torben Schack Petersen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen skiftevis inden finanskrisen brugte udtrykket, når de skulle retfærdiggøre, hvorfor visse velfærdsydelser måtte under kniven. Siden har idéen om kernevelfærd vundet indpas i det politiske landskab på tværs af partifarver.

Når politikere italesætter, at noget velfærd ikke er vigtigt eller nødvendigt, gør man det samtidig mere spiseligt for befolkningen, at andet kan skæres fra. Ved at italesætte noget velfærd som kernevelfærd er det lykkedes højrefløjen at legitimere nedskæringer over for den velfærd, der ikke er en del af kernen.

Ved at italesætte noget velfærd som kernevelfærd er det lykkedes højrefløjen at legitimere nedskæringer over for den velfærd, der ikke er en del af kernen.

Nikolaj Saadat

Problemet er bare, at det er umuligt at sige, hvad der er en del af kernen, og hvad der ikke er.

Det var også akkurat, hvad Claus Hjort Frederiksen måtte erkende, da han som finansminister blev bedt om at redegøre for begrebet ved et §20-spørgsmål i folketingssalen i 2016. Begrebet er altså taget ud af effektiviseringsretorikkens hellige gral. Ikke den danske retskrivningsordbog.

I stedet for at give konkrete bud på, hvilke velfærdsydelser der kan undværes, bruger politikerne i stedet begrebet som en grå diffus skygge over det danske velfærdssamfund. Dermed devaluerer man velfærden i bredeste forstand.

En tyv om natten
Alligevel vinder idéen om kernevelfærd ofte indpas i dansk politik. Endda uden at nogen af de klassiske velfærdspartier siger fra.

Det skete eksempelvis, da den nuværende finansminister, Kristian Jensen, i forbindelse med regeringens udspil til finansloven 2019 ville ’løfte kernevelfærden’, men ikke lade de offentlige udgifter stige.

Et paradigmeskifte i velfærdsdebatten, som Socialdemokratiet har tilladt at luske sig ind som en tyv om natten. Et indbrud i den danske velfærd − helt uden alarmklokkerne er begyndt at bimle og bamle. 

Og det manglende alarmberedskab har haft sine klare konsekvenser.

Læs også

S mister opbakning
I den omfangsrige valgundersøgelse 'Oprør fra Udkanten − Folketingsvalget 2015' fandt forskerne blandt andet, at danskerne i perioden fra 2011 til 2015 gik fra et ønske om at bruge flere penge på kontanthjælpen til færre. Ligeså fik uddannelsessektoren et markant indhug i sin opbakning fra danskerne.

Og selvom Dovne-Robert, lærerlockouten og debatten om cafépenge øjensynligt havde sin indflydelse, er det samtidig svært at ignorere, at man i samme periode retorisk differentierede i velfærden. Noget var en del af kernen, andet var sekundært.

Dermed havde den manglende begrebsliggørelse af ’kernevelfærden’ også to enorme omkostninger for Socialdemokratiet. Dels var det medvirkende til, at man tabte magten ved folketingsvalget i 2015. Men endnu vigtigere mistede man danskernes opbakning til to klassiske socialdemokratiske mærkesager: uddannelse og det sociale sikkerhedsnet.

Farvel til Corydon
Ret skal dog være ret. Navneopremsningen slutter ved Helle Thorning-Schmidt og ikke Mette Frederiksen. Siden formandsskiftet efter valget i 2015 har Frederiksen da også forsøgt at tegne Socialdemokratiet ud fra devisen om at være gået til højre på udlændingepolitikken, og, ikke mindst, til venstre på finanspolitikken.

Derfor er der mere end nogensinde før brug for et endeligt opgør med kernevelfærdsbegrebet fra Socialdemokratiets side, hvis man for alvor vil distancere sig fra det Socialdemokrati, Bjarne Corydon tegnede som finansminister.

Hvis Frederiksen derfor skal gøre sig forhåbninger om at genetablere Socialdemokratiet som arbejdernes parti og velfærdens vogter, så skal begrebet ’kernevelfærd’ bandlyses i en sådan grad, at medlemmerne i det socialdemokratiske gruppeværelse gyser lige så meget ved lyden af ordet kernevelfærd, som de gør ved tanken om en radikal styret udlændingepolitik.

Ellers er det Socialdemokratiet, der bliver overflødigt, og som dermed kan skæres fra.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00