Debat

SF og Dansk Miljøteknologi: Sådan bør udbud af oprensningsopgaven se ud

DEBAT: Hvis processen med oprensning af de store jordforureninger gribes rigtigt an, kan det blive en stor succes for dansk natur. Men det kræver høje krav til miljø og bæredygtighed, skriver Signe Munk (SF) og Søren Bukh Svenningsen.

Det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre bliver nu befriet for den stigmatiserende forurening, skriver Signe Munk (SF) og Søren Bukh Svenningsen.
Det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre bliver nu befriet for den stigmatiserende forurening, skriver Signe Munk (SF) og Søren Bukh Svenningsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Munk (SF) og Søren Bukh Svenningsen
Hhv. ordfører for jordforurening og direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

Hurra – nu skal der ryddes op på giftdepotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange og ved andre af de store jordforureninger.

Pengene er der langt om længe. Dem er det lykkedes at få afsat på finansloven med opbakning fra regeringen og støttepartierne – og forhåbentlig fra et bredt flertal i Folketinget. 

Teknologien er der. Faktisk har virksomheder og staten udviklet og dokumenteret hele to nye teknologier, som kan oprense komplicerede forureninger med kviksølv og pesticider gennem vellykkede udviklingsprojekter under Det Miljøteknologiske Udviklingsprogram (MUDP).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Her har regioner, miljømyndigheder og virksomheder i fællesskab udviklet og dokumenteret teknologier, som er parate til at blive bragt i anvendelse, når der via de nødvendige udbud af opgaven er fundet den rigtige løsning.

Hermed kan kemikalieaffaldet fra Cheminova – den største kendte forurening i Danmark og en skamplet på danmarkskortet – endelig blive renset op og fjernet.

Det siger næsten sig selv, at udbuddet bør tilrettelægges, så man vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud og dermed netop har mulighed for at stille vidtgående krav til miljø og bæredygtighed.

Signe Munk (SF) og Søren Bukh Svenningsen
Hhv. ordfører for jordforurening og direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

Dermed vil det naturskønne område langs kysten mellem Thyborøn og Harboøre være befriet for den stigmatiserende forurening, og turisme og fiskerierhverv kan ånde lettede op.

Vigtig tilrettelæggelse
Men den hellige grav er ikke velforvaret med den nylige bevilling på finansloven. Vi er ikke i mål med de 630 millioner kroner frem mod 2025.

For nu gælder det om, at processen med udbud af opgaven med at foretage oprensningen og de krav, som indeholdes i udbuddet, lægges rigtigt til rette, så det fremmer udbredelse af den bedst mulige teknologi, og så den fremmer dansk eksport af jordrensningsteknologi, som kan blive en stor international succes.

Rigtig tilrettelagt kan oprensningen på Høfde 42 blive et stort demonstrationsprojekt, som fungerer som et udstillingsvindue for dansk jordrensningsteknologi, og som derfor efterfølgende kan generere eksportindtægter og beskæftigelse i Danmark.

Det kræver, at man i udbuddet stiller krav om den højest mulige oprensningsgrad, så man praktisk talt fjerner al kviksølv og alle pesticider.

Det kræver også, at udbuddet stiller krav om den bedst mulige bæredygtighed i hele projektet. Affaldsjord skal ikke køres tværs gennem landet eller brændes af. Gamle og udtjente teknologier bør ikke kunne bringes i anvendelse i dette projekt.

Det kan blive en stor succes
Udbuddet af opgaven med at oprense giftgrunden ved Høfde 42 bør endvidere stille krav om, at tilbudsgiverne kan dokumentere de nødvendige kompetencer og har troværdige referencer, så samfundet er sikker på, at de mange penge bruges fornuftigt, og at opgaven kan løses.

Det siger næsten sig selv, at udbuddet bør tilrettelægges, så man vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud og dermed netop har mulighed for at stille vidtgående krav til miljø og bæredygtighed.

Hvis processen med oprensning af de store jordforureninger gribes rigtigt an, kan det blive en stor succes for dansk natur, for udviklingen af nye avancerede jordrensningsteknologier og endelig for eksport og beskæftigelse. Nu skal vi i gang - så lad os komme godt i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Søren Bukh Svenningsen

Direktør, Dansk Miljøteknologi

0:000:00