Debat: Staten sylter sag om forskelsbehandling i Grønland

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget
Claus Oxfeldt
Forbundsformand, Politiforbundet.

Det er efterhånden over 25 år siden, at fødestedskriteriet for statens ansatte i Grønland blev afskaffet, og grønlandske og danske offentligt ansatte fik samme vilkår. Det var en stor forandring, der skabte glæde hos både grønlandske og danske statsansatte, herunder sygeplejersker og skolelærere.

Glæden var også at mærke hos den grønlandske befolkning generelt, da det var et skridt i retningen mod et mere ligeværdigt og retfærdigt samfund. Datidens fødestedskriterium bliver i dag med rette husket som en uretfærdig og fuldkommen uacceptabel periode, hvor et menneske blev stillet ringere, blot fordi han eller hun var født det forkerte sted.

Nu står vi her over 25 år senere og må desværre erkende, at datidens fødestedskriterium, som vi finder så grundlæggende forkert, ikke fuldstændigt har sluppet det grønlandske samfund.

Et af de største problemer
Den dag i dag oplever vi stadig, at eksempelvis grønlandske politifolk på nogle områder fortsat har ringere vilkår end deres danske kolleger, fordi de danske og grønlandske politifolk tilhører hvertt deres aftaleområde, selvom de har nøjagtigt samme arbejdsgiver.

Disse forskelle består, på trods af at Politiforbundet har aftalt løntillæg til de grønlandske politifolk for at udligne lønforskellene mellem danske og grønlandske politifolk og i øvrigt fortsat arbejder for, at der skabes helt lige løn- og arbejdsvilkår.

Disse forskelle krænker retfærdighedssansen, og det er et emne, som gang på gang bliver taget op hos de grønlandske politifolk, vi møder i Grønland. 

Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Claus Oxfeldt

Andre statsansatte i Grønland, for eksempel anstaltsbetjentene, har ikke tilsvarende tillægsordninger og oplever derfor endnu større forskelle i løn- og ansættelsesvilkår.

Siden 2016 har længden og indholdet på politiuddannelsen stort set været det samme i Danmark og Grønland. Udfordringerne som politiansat er absolut ikke mindre i Grønland. Faktisk har grønlandske politifolk helt særlige udfordringer som følge af den meget anderledes geografi, på grund af infrastrukturen, for slet ikke at tale om de klimatiske udfordringer.

Fundamental forskelsbehandling
I dag tilkaldes stadig mange politifolk fra Danmark til Grønland for at kunne fylde alle pladser ud på alle politistationer. Dette indebærer også særlige udfordringer for de grønlandske politifolk, eftersom det jo er dem, som i samarbejdet med deres danske kolleger har de sproglige forudsætninger for at kunne løse mange af opgaverne.

Også med hensyn til arbejdstid er der markante forskelle mellem danske og grønlandske statsansatte. I Danmark har de statsansatte en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen – i Grønland er den 40 timer. Det skal dog retfærdigvis bemærkes, at danske politifolk, som assisterer i Grønland, også har en 40 timers arbejdsuge.

Efter vores opfattelse er det et fundamentalt problem inden for rigsfællesskabet, at ansatte med samme arbejde, og som arbejder for samme arbejdsgiver, oplever en fundamental forskelsbehandling med hensyn til fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår.