Den evige elevrådsformand er blevet voksen

Ungdommens Røde kors valgte i weekenden ny landsforperson. Den afgående forperson er stolt af sin del af rejsen, hvor en økonomisk krise tvang organisationen til at kigge kritisk på samtlige aktiviteter. Han ved også godt, hvad han ville gøre anderledes, hvis han selv lige havde overtaget stafetten.

Troels Boldt Rømer var på sit sidste landsmøde som forperson med til at stille et forslag om en aldersgrænse på medlemmer af landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors. Forslaget blev ikke vedtaget, men Troels Boldt Rømer, 27 har nu overladt posten til nyere - og yngre - kræfter.
Troels Boldt Rømer var på sit sidste landsmøde som forperson med til at stille et forslag om en aldersgrænse på medlemmer af landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors. Forslaget blev ikke vedtaget, men Troels Boldt Rømer, 27 har nu overladt posten til nyere - og yngre - kræfter.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Hvis man googler billeder af Troels Boldt Rømer, får man ret hurtigt foreslået et billede af en nydelig ung mand i selskab med Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary. Og et blik på de øvrige billeder bekræfter præcis det, man forventer, når man bagefter googler Troels Boldt Rømers generalieblad: En imponerende blanding af ungdomspolitiske hverv, frivilligt arbejde, debattørvirksomhed og uddannelse på skinner.

I weekenden satte den nu 27-årige medicinstuderende punktum for sit virke på en betydningsfuld post i dansk civilsamfund som formand for Ungdommens Røde Kors. Det er fristende at spørge, om det unge stjerneskud slet ikke rummer nogle ’skæve sider’ eller blot almindeligt menneskelige svagheder. 

Altinget har både spurgt den nu 27-årige medicinstuderende om både de skæve sider og om et lidt mere alvorligt skudsmål over eget virke. En periode på fire år, hvor man lidt skarpt kan påstå, at Ungdommens Røde Kors mistede sin uskyld og endte med at trække avisoverskrifter om sejlende økonomi. En tid, som Troels Boldt Rømer selv til URK’s landsmøde 2020 beskrev som en krise, der betød ’at der pludselig var en reel risiko for, at vi ikke kunne betale vores regninger. At vi ville ophøre med at eksistere, hvis vi ikke handlede hurtigt.’

Han er selv hurtig til at trække emnet frem i samtalen – og på den måde at selv blive herre over, hvilken rolle, den økonomiske krise skal spille i fortællingen om de sidste fire år for URK.

”Krisen var selvfølgelig ikke særlig sjov, men omvendt tvang den os til at tænke meget nøje over, hvilke aktiviteter, der var allervigtigst for os. Og om der mon var noget, som andre organisationer er bedre til end os, og som vi derfor ikke skal lave mere,” siger han.

Som der hermed er lagt op til, så var svaret på det retoriske spørgsmål ja. Og derfor er URK anno 2021 ikke blot en slankere organisation end i 2017, men den er, ifølge Troels Boldt Rømer også en organisation, der på mange måder er rykket tættere på moderorganisationen Røde Kors:

”Når man er ung og frivillig leder af en organisation med et budget på 30 millioner er det naturligt, at man ikke kan være nede i detaljen på alting. Men undrer man sig over noget, skal man spørge, indtil man forstår. Hvis jeg selv havde gjort det, ville rodet (det økonomiske, red.) måske ikke have været så stort,”

Troels Boldt Rømer
Fhv. landsforperson, Ungdommens Røde Kors

”Der er masser af dygtige aktører, som er bedre end os til at arbejde med demokrati, ensomhed eller lave spejderaktiviteter. Men vi skal være til stede der, hvor andre ikke er. Og det er for unge i fængsler, på hospitaler, i asylcentre, i psykiatrien og på krisecentre. Der er vi stærkest,” siger han og uddyber:

” Det gælder meget bredt – man kan også sige, at vi skal være noget, for de unge, som andre kan have svært ved at holde af – for eksempel dem, der sidder i fængsel. Man kan sige, at vi fortsætter i samme ånd som det oprindelige Røde Kors – nemlig at man giver alle sårede samme behandling, ligegyldigt hvilket flag de kæmper under.”

0:000:00