Den evige elevrådsformand er blevet voksen

Ungdommens Røde kors valgte i weekenden ny landsforperson. Den afgående forperson er stolt af sin del af rejsen, hvor en økonomisk krise tvang organisationen til at kigge kritisk på samtlige aktiviteter. Han ved også godt, hvad han ville gøre anderledes, hvis han selv lige havde overtaget stafetten.

Placeholder image
Troels Boldt Rømer var på sit sidste landsmøde som forperson med til at stille et forslag om en aldersgrænse på medlemmer af landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors. Forslaget blev ikke vedtaget, men Troels Boldt Rømer, 27 har nu overladt posten til nyere - og yngre - kræfter. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Hvis man googler billeder af Troels Boldt Rømer, får man ret hurtigt foreslået et billede af en nydelig ung mand i selskab med Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary. Og et blik på de øvrige billeder bekræfter præcis det, man forventer, når man bagefter googler Troels Boldt Rømers generalieblad: En imponerende blanding af ungdomspolitiske hverv, frivilligt arbejde, debattørvirksomhed og uddannelse på skinner.

En organisation, der mistede sin uskyld

I weekenden satte den nu 27-årige medicinstuderende punktum for sit virke på en betydningsfuld post i dansk civilsamfund som formand for Ungdommens Røde Kors. Det er fristende at spørge, om det unge stjerneskud slet ikke rummer nogle ’skæve sider’ eller blot almindeligt menneskelige svagheder. 

Altinget har både spurgt den nu 27-årige medicinstuderende om både de skæve sider og om et lidt mere alvorligt skudsmål over eget virke. En periode på fire år, hvor man lidt skarpt kan påstå, at Ungdommens Røde Kors mistede sin uskyld og endte med at trække avisoverskrifter om sejlende økonomi. En tid, som Troels Boldt Rømer selv til URK’s landsmøde 2020 beskrev som en krise, der betød ’at der pludselig var en reel risiko for, at vi ikke kunne betale vores regninger. At vi ville ophøre med at eksistere, hvis vi ikke handlede hurtigt.’

Ind til benet blev tilbage til rødderne

Han er selv hurtig til at trække emnet frem i samtalen – og på den måde at selv blive herre over, hvilken rolle, den økonomiske krise skal spille i fortællingen om de sidste fire år for URK.

”Krisen var selvfølgelig ikke særlig sjov, men omvendt tvang den os til at tænke meget nøje over, hvilke aktiviteter, der var allervigtigst for os. Og om der mon var noget, som andre organisationer er bedre til end os, og som vi derfor ikke skal lave mere,” siger han.

Som der hermed er lagt op til, så var svaret på det retoriske spørgsmål ja. Og derfor er URK anno 2021 ikke blot en slankere organisation end i 2017, men den er, ifølge Troels Boldt Rømer også en organisation, der på mange måder er rykket tættere på moderorganisationen Røde Kors:

”Når man er ung og frivillig leder af en organisation med et budget på 30 millioner er det naturligt, at man ikke kan være nede i detaljen på alting. Men undrer man sig over noget, skal man spørge, indtil man forstår. Hvis jeg selv havde gjort det, ville rodet (det økonomiske, red.) måske ikke have været så stort,”

Troels Boldt Rømer, Fhv. landsforperson, Ungdommens Røde Kors

”Der er masser af dygtige aktører, som er bedre end os til at arbejde med demokrati, ensomhed eller lave spejderaktiviteter. Men vi skal være til stede der, hvor andre ikke er. Og det er for unge i fængsler, på hospitaler, i asylcentre, i psykiatrien og på krisecentre. Der er vi stærkest,” siger han og uddyber:

” Det gælder meget bredt – man kan også sige, at vi skal være noget, for de unge, som andre kan have svært ved at holde af – for eksempel dem, der sidder i fængsel. Man kan sige, at vi fortsætter i samme ånd som det oprindelige Røde Kors – nemlig at man giver alle sårede samme behandling, ligegyldigt hvilket flag de kæmper under.”

De unge skal tale for sig selv

Blandt andre markante udviklinger i Troels Boldt Rømers to perioder på posten er, hvad man både kunne kalde en strømlining og praksisændring inden for fortalervirksomhed. Altså hvor Ungdommens Røde Kors bruger sig selv som talerør for en bestemt sag eller problematik.

”Der er sket to ting: Hvor det tidligere kunne være ret spredt og måske virke lidt tilfældigt, hvilke sager URK-aktører stillede sig op og talte for eller imod, er vores praksis nu, at vi primært udtaler os inden for områder og sektorer, vi selv har aktiviteter inden for. Og hvor det før kunne være hvem som helst, der agerede talerør på vegne af nogle andre, gør vi nu meget ud af, at det skal være de unge, som selv er ramt af en problematik, der er ansigt og afsender i udtalelser,” forklarer han.

Gode råd og bagklogskab

At et underskud på over 4 millioner kroner i 2019 blev vendt til et overskud på 2,1 millioner i 2020 er således blot en af årsagerne til, at Troels Boldt Rømer er godt tilfreds med den organisation, han nu giver videre til efterfølgeren, Jonas Wiederholt Larsen. Wiederholt Larsen er 22 år – endnu yngre end Troels Boldt Rømer, da han selv blev valgt første gang. Med fire års mere eller mindre dyrekøbte erfaringer i rygsækken har han både gode råd til sin efterfølger og ting, han ville ønske, nogen havde sagt til ham i 2017:

”Når man er ung og frivillig leder af en organisation med et budget på 30 millioner er det naturligt, at man ikke kan være nede i detaljen på alting. Men undrer man sig over noget skal man spørge, indtil man forstår. Hvis jeg selv havde gjort det, ville rodet (det økonomiske, red.) måske ikke have været så stort,” siger han og fortsætter:

”Og så frem for alt at gå til tingene med ydmyghed og med respekt for dem, vi laver alt vores arbejde for. Jeg synes også, man skal holde fast i at lave det, som URK er allerbedst til – og ja, jeg kan godt høre, at det lyder som om, jeg egentlig opfordrer til at fortsætte den linje, jeg selv har lagt. Men jeg synes oprigtigt at det er et vigtigt princip hele tiden at spørge sig selv om der er et behov for det, vi laver, og hvis der ikke er det, skal vi nok ikke lave det.”

Det skæve: Growling og dødsmetal

Det er vigtigt for den afgående forperson at understrege at hans virke har været en del af et parløb – med den (ligeledes afgående) organistoriske næstforperson Amalie Georg Smistrup. Han virker i det hele taget som et betænksomt og høfligt menneske, og derfor vil han også meget gerne imødekomme forespørgslen om at fortælle noget overraskende, skævt eller skørt om sig selv. Men sandt at sige er det lidt svært for ham:

”Jeg ved ikke, om det kan bruges, men jeg har jo brugt fem år på at spille guitar i et dødsmetalband. Og jeg growler, mest i mangel på sangkundskaber, og et af de steder, hvor jeg befinder mig allerbedst, er foran store scene til Copenhell. Det er måske lidt overraskende for nogen,” forsøger han.

Jo, jo. Det er lidt derhen ad. Vi lader den ligge lidt, mens vi taler om årsagen til, at Troels Boldt Rømer takker af lige netop nu.

”Det er ikke fordi, jeg skal et eller andet vildt nyt. Jeg skal egentlig bare koncentrere mig om at færdiggøre mit lægestudie. Og så kan jeg også konstatere, at når man ikke længere er ramt af en følelse, måske endda en irritation over, at noget kunne gøres bedre, så er det nok på tide at stoppe,” siger han.

Træet på skulderen

Som et sidste forsøg på at diske op med lidt modvægt til imaget som den evige elevrådsformand, kommer Troels Boldt Rømer i tanker om, at han jo er ret glad for at køre på motorcykel.

”Det kan virke lidt skørt, når man læser til læge og ved, hvor farligt, det er, at køre på motorcykel. Og da jeg var 18 år, var noget af det første, jeg gjorde, at få lavet en tatovering på højre skulder. Jeg ved ikke, om det var så vildt, men min mor blev i hvert fald bekymret. Jeg boede i udlandet på det tidspunkt, så måske var hun bange for, at jeg var på vej i en eller anden tvivlsom retning,” tilføjer han.

Nej, det var måske ikke så vildt. Men det er alligevel meget sigende. For hvad var det så, den 18-årige Troels Boldt Rømer fik tatoveret på sin højre skulder?

”Det var et træ. Et træ, der stod hjemme i mine forældres have. Og som mindede mig om min barndom, før mine forældre blev skilt.”

Mon ikke den moderlige bekymring er drevet over? Set udefra virker det i hvert fald som om, den eventyrlystne 18-årige i den mellemliggende tid er blevet til en både ansvarlig og eftertænksom voksen.

Omtalte personer

Troels Boldt Rømer

Fhv. landsforperson, Ungdommens Røde Kors
stud.med. (Københavns Uni.)

Jonas Wiederholt Larsen

Landsforperson, Ungdommens Røde Kors
Statskundskasstuderende, Københavns Universitet

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser